Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
På samme gård, hvor Stærke-Mads boede, gik der et gjenfærd, som kaldtes den grønne mand. Det kom op af en grøft nede vest for gården, gik hver aften gjennem forstue og kjøkken, hen til skorstenen, tændte piben og kastede ildtangen med stort rabalder på skjødstenen, forsvandt så gjennem bryggers og torveport og fortsatte vejen øst på op ad forten og ned i...
Nær ved Holbæk ligger herregården Løvenborg. Her skal i gamle dage have været en jomfru, hun var nok mejerske, og hun var, efter hvad folk sagde, en led heks, der havde givet sig den Onde i vold. Hun hed Ellen, men da hun var høj af vækst, kaldte man hende gjærne Lang-Ellen. Imens hun levede, gjorde hun meget ondt, men værre blev det, da hun var død, for...
En Harbokone kommer til en druknet sømand, der er skyllet op på stranden og har et par gode bukser på. Så stårhun og seer på ham og siger så: »Løwer do, så for do minsæl nåk bowwser ijæn, å døer do, så hår do engen behåw.» Derefter føjer hun til: »A wel ha di bowwser,« og så giver hun sig til at trække dem af ham. Lars Peter Eriksen, Hassing.
I Grand/ør er en gård, de kalder Gammelgården, og derfra udstammer min familie. Min oldefader hed Jens Gammelgård, og han tjente Slante-Lavst for kusk. Så kommer der bud til dem en dag, de skulde være rede til at kjøre efter jordemoderen til en fattig kone der i byen, enten det så var nat eller dag. »Ja, det skal a nok,« siger min oldefader, »men a hover...
Døve-Dorte vilde have sig en ny røgter, men han måtte hverkeu drikke brændeviu eller røge tobak. Så kom der én og inældte sig, der var sådan noget rask i det. Jo, brændeviu vilde han dnkke, og tobak vilde han minsæl og røge, enteu så fruen vilde have ham eller ikke. Jo, ham vilde hun have, for det han svarede så rask. Hun gik igjen og kjørte med fire...
Der er en gård i Torslev, de kalder Ormholt. Der har boet en mand, som var så ond, at han lod ladefogden rejse ud og pante hans bønder for en søsliug. De kaldte ham Store - Kjeld. Han var så stor, at en almindelig hest ikke kunde bære ham, og derfor lod han en hest fede i 5 år, men da han sad op på den, sank den lige ned med ham. Så døde han, men kom om...
Der har været en gammel tale om en spade, der skulde laves til af ni hug, og når man satte den om aftenen, blev den flyt om natten til det sted, hvor der skulde være guld gravet ned, og så kunde man grave det op. En sådan spade var af træ, og hvis der var en knot, kunde den godt blive siddende og bruges som trad. Man tog en gren af et træ, som egnede sig...
Der er en høj tæt norden for Hjørring, de kalder Stovhøj; der var dragen i. Den rugede over en jærnbeslagen kiste med en ring i hver ende, som stod fuld af penge. Men den skulde graves op tiende. De blev ved at grave så længe, til de kom til dragen, og så fløj hun ud med de ord: "Dersom a må int i Stovhøj blyww, så skal di mæ aldrig a Goorbo sø dryww."...
Belejringen af Kalvø. De lå der i syv år. Folkene lagde huder på den ene ko, de havde tilbage, så den stadig havde ny kulør. En kone fra Gammel-Rønde var der ude at tigge mælk, og så kom fjenderne til hende, da hun gik tilbage og spurgte om, hvordan de havde det. "De har det minsæl godt, de har ingen fare der ude." Da fjenderne også var nær udgjorte,...
Fire karle begav sig efter sengetid en aften ud til en høj, kaldet Salshøj på Svends hede, Sevel sogn, hvor de flere gange havde set ild over, og da også forhen gravet i den, men uden at finde noget. Tavse, som det var dem påbudt at være, arbejdede de da i den sorte gravhøj, iudtil deres opmærksomhed hendroges på sære ting, som lod sig se rundt om højen....
