Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show Only Popular Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ved Vejen imellem Langå og Øster-Velling står to meget høje og ranke Sten i oprejst Stilling. Man kalder dem Kjæmpestenene, og der siges, at en Kjæmpe i Langå kastede sin Sten efter ØsterVelling Kirke, og en Kjæmpe i Øster-Velling kastede sin efter Langå Kirke, og de to Sten mødtes og slog imod hinanden på Halvvejen, blev liggende på Stedet og rejstes...
Imellem Frøslev og Mollerup er en vej, som hedder Staghøj vej. Der har altså været en høj i nærheden, som hed Staghøj, men der er ingen nu og har ikke været i mands minde. Det er længe siden, højen var der, men den udmærkede sig ved at være beboet og ved hverken at være sammenkjørt eller udkjørt, for den er forsvunden af sig selv. I denne høj boede en...
Der står to Sten imellem Andemp Mark og Ellidshøj Hede, de kaldes de to hvide Piger, og der fortælles om dem, at to Piger skal være komne i Træde om en Karl, som de begge to var Kjærester med, og så gav de hinanden sådanne Slag, at de faldt døde om begge to. Til Minde om den Begivenhed blev de to Sten rejst på Stedet. Anders Pedersen, Hæsum Hede....
I Ladegårdsåen ved Kjøbenhavn omtrent ud for ladegården står en høj spids sten ude i vandet, den siges at være stillet der til minde om et ulykkestilfælde, som er forefaldet der en gang, idet en vogn væltede ud i åen, og alle, der fandtes i den, omkom. borge janssen.
Den bakke, som ovenfor er omtalt, bærer navnet Lindebjærg eller Linnebjærg. Her boede der en bjærgmand, og han var gode venner med bjærgmanden i Yllebjærg, som ligger i Hodsager, så de besøgte hinanden en gang imellem. En gang bjærgmanden i Lindebjærg havde været i Yllebjærg i besøg, havde han glemt en af sine vanter, og nu vilde bjærgmanden i Yllebjærg...
På en Sten ved den vestre Ende af Madum Sø står udhugget med nyere Runebogstaver: En Søster og ni Brødre Hjorth rejste denne Sten. E. G. S. 1846 1881. På den anden Side: Til et Minde om den tredje Broder Anders Stensen Hjorths Besøg i Hjemmet 1881 efter 25 Års Fraværelse. Astrup S., Hindsted H.
På Skjellet imellem Råkildegårds Mark og Ellidshøj Mark står to høje hvide Sten, der kaldes de hvide Piger, og de bliver kalkede op hvert År. Der fortælles, at to Søstre var blevne frugtsommelige ved én Karl, og så gik de begge hen og ombragte dem selv, da det kom op, hvordan det rigtig forholdt sig, på den Plads, hvor Stenene står. De blev da oprejst...
Mellem Gudhjem og Salne, norden for Gudhjem, står en høj rank sten ovenfor nogle meget farlige klipper, der kaldes Stortarna. Nedenfor de klipper var der et skib, der gjorde vrag. Skibet var ladet med heste, og det var et rent under, at mandskabet bjærgedes. Til minde og tak rejste kaptejnen så denne sten, og efter skibets ladning kaldes den Hestestenen....
En af de mange høje i et egekrat nord for Gammelby i Læborg sogn kaldes Fru Mettes høj. Ikke langt derfra mod vest ligger en større proprietærgård, Hundsbæk, som før var et betydeligt riddergods. Gamle folk mindes godt, at de sidste voldrester blev sløjfede. Fra borgen til ovennævnte høj skal have ført en løngang. En fru Mette, som sagnet dog ikke véd...
Der skal være en ridder gravet ned i fuld rustning i en høj, der ligger i en linje mellem Hyttens glaspusteri og Gleesborg kirke. Gamle folk fortæller, at man har pustet glas ved den lille by Hytten. Derimod kan ingen længere mindes, at der har været pottemageri i sognet. Vest for kirken har man fundet en hel del potteskår og kul ved at grave ned i...
Sydost for Tinghøj i Vellev står nu fem sten, men der har forhen været flere, man nævner syv, og sagnet siger, at der holdtes ting på højen, og at en uretfærdig ridefoged vilde tvinge Frisbækmanden til at være herremandens tjener. Men syv sandemænd stillede sig ved hver sin sten og gjorde deres ed på, at Frisbæk- eller Fribækmanden og hans forfædre var...
Der går to odder ud i Glenstrup sø, den ene kaldes Glenstrup odde,- og det er den sønderste. Fra nordsiden udgår den anden, der kaldes Gitrup odde. På hver sin side af søen boede en trold, og de kom i indfald om at ville have en vej lagt over søen. Så gjorde de rent i deres stue, og fejeskarnet bar de ud i søen og vilde danne den dæmning af, så der må...
Ritmester Christian Ehrenreich Brockdorff var Søndervangs sidste adelige ejer. Imellem befolkningen lever adskillige minder om ham. Han var hård imod sine undergivne, og hvad hoveri og andre ydelser angik, fordrede han sin ret og mere til, men heller ikke var han ømskindet over sin egen person. Da han en gang kom for skade at få sit ene ben brækket og...
På den sorte døds tid strandede et fremmed skib på vestsiden af Ty. Af mandskabet var de fleste døde, men nogle kom dog levende i land, der iblandt en biskop fra England, som trak sig tilbage for strandboerne, der nærmede sig, og i frastand lod dem forstå, at pesten bavde raset om bord på deres skib, samt at ban selv og de øvrige skibsfolk, der var komne...
I den hedenske tid holdtes der et stort søslag osten for Hjarnø, hvor der vankede mange blodige pander. På den ene side var kong Hjarne med sine skibe, men hvem han kjæmpede imod, melder sagnet intet om. Enden blev, at der kuus kom få af kjæmperne til land på Hjarnø, og for de faldne er der sat mindestene på den sydlige side af øen i form af skibenes...
Den mand. Søren Sal i Brandsirup kjøbte gården af, kaldte de almindelig den slemme Per Krogstrup, for det han var så fuld af spilopper og gavtyvestreger. Søren Sal fik gården for spotpris, for det ingen turde kjøbe áen og så Jage ham på aftægt med del samme, hvilken forpligtelse jo fulgte med. Gamle folk har fortalt meget om 'den samme mand. Her er et...
Da jeg var tolv år, blev jeg af min fader, som var degn i Almind, sendt over på Viuf mark for at finde nogle får, som var løbne væk. Vejret var noget tåget om det var forår eller efterår, mindes jeg ikke. En anden dreng, Lavrs, to år ældre, fulgte med mig, og klokken var 11 om formiddagen. Som vi nu gik op ad de nordre bakker, kom vi til at se noget sært...
