Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
På Jens Ydes Mark i Hundborg, en Fjerdingvej nordøst for Kirken, ligger tre Høje, og den midterste af dem gav Manden sig til at kaste ud, og han førte en hel Del af Stenene hjem til Gården og brugte dem til Fyldsten og byggede med dem, ja satte endogså et Havedige op af dem. Så blev der sådan et Vårsel der hjemme i Gården. Inde i Stuehuset havde de ingen...
Efter afhøring af mangfoldige vidner, hvis navne ikke behover at nævnes, og tillige ved selvsyn, er jeg med hensyn til blusbrændingen kommen til følgende resultat, der er fremstillet i al mulig korthed og uden brug af mange vidners særlige tilføjelser: På øerne brændes der udelukkende blus st. Hans aften. Alen det må dog mærkes, at i det nordvestlige...
I den tid jeg var hyrdedreng, var det en sommer, at køerne var så forskrækkelig slemme til at bisse. Det var nu noget, som jeg var meget kjed af. Så var der én, der lærte mig, at jeg skulde gå hen til Bertel Jessen på Mollertip mark, han kunde bisse-korset, og når jeg fik det lært og læste det for køerne, så bissede de ikke, om det end var nok så varmt....
Der gik en gammel Nordmand her omkring, og han var klog. Der var så mange muldhvalpe her på marken. Så klagede min aldefader sig til ham over det. Han svarte, te han kunde vise dem et vist sted hen, så de skulde ikke sådan gå over det hele. Så lavede han det sådan, te der i flere år efter ikke var muldhvalpe andre steder end lige norden for de høje, der...
Der var en mand henne i Astrup, han hed Smede-Niels, og han begik falskeri, og der var meget skidteri ved ham. Han var nok gift, men der var en anden én, han lå i med. Der var tre senge i stuen, og den midterste lavede han af til et fængsel til hans kone, ilav han morede sig med kjæresten. Da han var død, fik datteren gården. Men hver aften kom der noget...
Et sagn benfører Svenskernes landgang fra det lille bælt (30. januar 1658) til landtungen Alehoved i Føns sogn, men et andet sagn mælder, at de gik i land på en landtunge af samme navn ved Båring skov, en mils vej øst for Strib. Da Svenskerne huserede her på egnen, havde de deres kvarter i Kavslunde. Derfra afsendtes jævnlig afdelinger af krigsfolk for...
Når man følger landevejen fra Kragelund efter Knudsirup, kommer man, lidt før man når Stenholdt, om ved tre høje ved siden af vejen. Den midterste skal en af småkongerne være begravet i i gamle dage. og i hver af de to høje ved siden afskal være nedlagt en guldkalv. J. Jensen, Refsh.
Den midterste af de tre store høje ved Tise kaldes Giddbjærget. Et guldskib strandede en gang her, sandet føg til rundt omkring, og således blev højen dannet. nik. c.
Der har ligget en anselig by sydvest for Lønne kirke. Der kom brudetog derfra til kirken på mellem 1 og 20 vognlæs. Man har ved at grave ned truffet levninger af gamle vognhjul og af plove der ude, ligesom og vendte furer og gamle agre ude ved gabet. Kirken har ligget langt vest på og været anselig med tårn. Den er flyttet to gange. Den nuværende kirke...
Den gamle Skårupgård er en gang brændt. Nu er den jo bleven til tre gårde, og da den midterste blev ombygget, og manden vilde sænke stenbroen for at få gårdspladsen jævnet, fandt han halvanden alen under overfladen gafler og knive og stumper af tallerkener og stykker af spændtræer, der kunde være en alen lange og var forkullede, så det var tydeligt nok,...
Da Kalundborg kirke blev bygget, kom der en mand til bygmesteren og tilbød ham, at han vilde fuldføre kirken for intet, hvis bygmesteren kunde sige, hvad hans navn var; men kunde han ikke det, så skulde han tilhøre ham. Skjøndt han arbejdede ene, udførte han dog langt mere end alle bygmesterens arbejdsfolk . . . "Ti nu stille, lille barn! I morgen kommer...
Tømmeret til Ulsted kirke er hugget nede i en eng sønden for. Kirken bestod oprindelig kun af den midterste del, kapellet, og har senere ved tilbygninger fået sin nuværende skikkelse. Familien Krabbe til Krabbesbo har bygget den vestre ende af kirken. nik. chr.
Oppe i Lisbjcerg skov der var en gang så mange hugorme. Mændene i byen havde nogle skovlodder deroppe, og undertiden satte de nogle kreaturer der på græs. Så var der en mand, der hed Soren Ras, han havde en dreng, der kunde binde hugormene. En middag skulde han gå derop og flytte kreaturerne, og så skrev han tre kredse, forst en stor og så én lidt mindre...
Manden i den midterste gård i Kobberup som nu er flyttet bort var en aften gået ned i Torsdal for at sætte hans heste, og der ser han en Natravn. Han ser op efter den og ser hullet i den hojre vinge, og da han kom hjem, var han gået fra forstanden. Der er nemlig én manet ned i Torsdal, men det er så gammelt, at ingen véd, hvad det er. Gamle Ole...
En milebrænder fra Ry lå en nat ved sin kulmile i den midterste slugt i Ry Norskov. Ilden knitrede uden for hans milehytte, hvori manden lå og strækkede sine lemmer, medens han samtidig holdt vagt ved milen, sådan at ikke kullene skulde brænde til aske. Da klokken var tolv om natten, kom der en ellepige, satte sig for ilden og vendte ansigtet imod...
I en af de midterste gårde i Trunderup, kaldet Stærbogården, tjente en pige, som traf på en ellemand i marken, en gang hun var ude at malke, og snakkede med ham. Da hun var kommen hjem og havde fået mælken siet og ordnet, var hun som helt forstyrret og vilde ud til ellemanden igjen. Det var med nød og næppe, at man fik hende forhindret deri. P. jensen,...
Nede på Foldingbro mark var der tre høje, den midterste var den højeste, og de kaldtes Foldingbrohøje. Der viste sig om aftenen hen i December før jul tre lys på den midterste og ét på hver af de andre. Først var de hvide, og så blev de mere røde, og så drejede de rundt flere gange alle sammen. Dernæst gik de op ad lidt efter lidt, men når folk kom i...
Ved den del af Skalkendrup, som hedder Skidtkilde, ligger to høje bjærge, som kaldes Skalkebjærgeue. Her boede i gamle dage bjærgfolk. Man kunde høre dem arbejde der inde, rasle med penge, smække med kistelåg o. s. v. Indgangen til bjærgene var i dalen mellem dem, og der skulde man vogte sig for at komme ned, ti hørte man blot bjærgfolkenes sang, så var...
