Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
12 datasets found
Danish Keywords: menig
Et sted i Nørro herred prækede en kandidat, og blev så ivrig i det, at ban bandede. Bag efter bad han så menigheden meget undskylde ham. • j. J. Christensen, Grenå.
En pastor Cai stensen, der boede et sted på Fyen, skulde holde høstprædiken. Da han nu skal til at begynde, hiver han en stor kartoffel op af sin præstekjole og viser menigheden. Dette var som indledning til talen. Lærer Sørensen, Løsning. Hr. Mathias Jørgensen Carstensen i Bogense-Skovby. 1791—1798. Hr. Jørgen Peder Carstensen i Middelfart-Kavslnnd...
En gammel degn i Ho, der hed Tessenius, havde bispevisitats, og børnene skulde synge en salme på kirkegulvet efter katekisationen. Så valgte han salmen: Alene Gud i Himmerig. Da børnene begyndte, stemmede hele menigheden i og sang som sædvanlig bag efter degnen uden bog. Der var nogle forfærdelige brægehalse imellem, og da tog degnen ret fat. Så sagde...
En gammel provst ovre i Villerslev på Mors (?) der hed Top, var også så inderlig kjed af dether prækeri om søndagen, men skulde jo til det. Så bragte han altid Leths prækener med sig, for det er sådan korte prækener. De havde netop den gang fundet megen indgang i menigheden, da man havde luret ham af, at han stod og bladede i en tyk bog, og de fik...
da.etk.JAH_06_0_00702
Min Kones Farbroder, Jørgen Ferslev, var i sin Tid Vagtmester ved Århus Dragoner. I den Tid, han endnu var Menig, blev han en Gang syg og måtte på Lazarettet. Han blev lagt hen i en Seng på et bestemt Sted, og der kom en hvid Skikkelse hen og lagde sig over ham og trykkede ham, så han blev meget dårligere. Da så Lægen kom og undrede sig over, at hans...
Min Moder har fortalt om, hvordan det gik til en Gang, da Biskop Brorson var på Visitats i Vodder Kirke. Da Gudstjenesten havde Ende, så spurgte Biskoppen jo, om der var nogle i Menigheden, der havde noget at klage over. Da er der en gammel Kone fra Birkelev, der siger: »Der sker en stor Forargelse hver Søndag, for Præsten og Degnen de skjændes for...
da.etk.DSnr_04_0_00521
Den første Præst, jeg husker her, var Provst Bagger. Han var temmelig høj og svært bygget. Hans Formand var Gyberg. Han var en stor Elsker af Brændevin og Penge, det viste han ved flere Lejligheder. Da min Fader, der var kaldet af Grev Fris, fremstillede sig for ham med sit Kaldsbrev, var han vranten, da han vilde haft en anden. Men da min Fader havde...
da.etk.DSnr_04_0_00478
Pastor Bruun i Roesholm lånte 2000 Rigsdaler af Stiftsmidlerne til derfor at opføre et eneste Værelse i Præstegården. For de mange Penge, der blev tilovers, kjøbte han en holstensk Vogn og 2 brune Heste, på hvilke hans Døtre red til stor Forargelse for Menigheden. Da Byggearbejdet var færdigt, tog Præsten til Kjøbenhavn, fik Avdients hos Dronningen...
Kong Frederik den Syvende holdt meget af at se med egne Øjne som fordum Kristian den Fjerde, og derfor rejste han Landet rundt og efterså Amtmændenes Papirer, når de mindst ventede det, trak i en menig Soldateruniform og gav sig under Militærdisciplin overfor hans egne Tjenere, Officererne, uden at de vidste noget derom. I en Garnisonsby, som han kom...
De hekse i Tise var de mest kristelige folk i den menighed, de var hver tid til kirke, og når den ene kunde ikke gå, så kjørte den anden den til kirken på en hjulbor. Så er der en mand, der siger, at de var de største hekse, der var i menigheden. Præsten og den mand kommer til uenighed om det, men manden gik til heksene og lovede dem noget for at hjælpe...
For så pas en menneskealder siden var der en forkarl på Avsumgård i Vejrum, der hed Povl Kristian. Som han en dag i hosten står i laden og forker op, kommer hans hund løbende hen til ham med halen mellem benene og hyler ynkelig. Han kunde jo vel forstå, at hunden så noget, den blev bange for, hvorfor han kaldte den til sig, satte begge dens ørespidser...
da.etk.DS_05_0_01715
I Målev-egnen sees der på marken en sten, som hviler på syv mindre. Tæt ved er en kilde med fersk vand, som kaldes st. Ibs kilde, hvorom der hos menig mand er den gamle tro, at man i den varme sommertid ikke let kunde vente at få regn, når denne kilde ikke omhyggelig var renset. Resen i, 28.
da.etk.DS_03_0_01091
35