Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Min bedstemoder tog til marked med øksne og havde en mand med sig Da hun havde solgt dem, gik hun hjem igjen. Som de nu var tæt ved hjemmet, sagde han : De penge kan du give mig. Hvorfor dot? siger hun. >dem skal jeg hav at betale mine afgifter med-. SM slog han hende halvt ihjf Han gik nu ned til en hæk for at vaske sig. og der kom hund til ham...
Der har været falskmøntnere i Hage, Hammer sogn. De var 12 i komplot, men den tolvte var en jomfru Busk, og hun kunde udsy stemplet sådan, at de kunde slå det i sedlerne, og de var lige så godt lavet som de ægte sedler, gik for sig i gården, som Niels Møller nu kar, og der var et grumme stort skab, hvor de kunde sidde inde og arbejde. Det skab sad i...
Der var nogle, der kom fra Vorbasse marked, en to eller tre personer, og de havde fundet en okse ude i Ast skov og tog den jo med dem. Da de så kommer til Brande, bestemmer de dem til at gjøre indbrud ved Gamle-Kjeld, for de mente, han havde mange penge. Altså tager de et vindue fra og kommer ind. Men Kjeld mærker dem, og han kommer op eg kommer til at...
Knud Pot i Nørre herred var bekjendt for en hel mestertyv. En gang gik han hen og stjal en mands ko, og så trak han til marked med den. Men ejeren var allerede kommen der og kom hen til ham og siger: Den ko, du der trækker med, den ligner meget én, a har. Ja, der er meget, der ligner hinanden, sagde Knud Pot, vil du ikke lige holde ved den en...
To håndværkssvende var på rejse fra Middelfart til Assens, og så hørte de undervejs, at der skulde være st, Knuds marked i Odense næste dag. De kom da i tanker om at ville med. Undervejs trængte de til at få noget at leve af, og da de så kom til en større landsby, spurgte de, om der ikke var en kro. Nej, der var blot en smugkro, og folk viste dem derhen....
Et par mænd, hvoraf den ene var fra Nørre-Farup, og den anden fra Vilslev, handlede sammen. Så kom de kjørende oppe fra Husum marked og vilde ned ad Jylland. Da kommer der en pige til dem og spørger, om hun ikke kan komme op at kjore. Jo, dersom hun vilde tage lejligheden, som den var. De havde et brændevinsanker bagi, der skulde smugles over, og det sad...
En gårdmandssøn fra Skygge fortæller, at hans fader hvert efterår trak til Knudstrup marked med en ko eller stud, som han solgte og fik femten rigsdaler for. Disse penge blotlagt i en hærredspose ned i fodenden af sengen, og de skulde så slå til til udgifterne et helt år. Når manden så i årets lob havde brug for penge, måtte lærredsposen frem. En...
Min gammelfader, Lavst Ballegård fra Sir, var så ussel bitte af vækst, Han handlede noget med heste, og så en dag kjøbte han et par heste af en mand på Lemvigs marked. Da den mand kom hen til nogle andre bekjendte, sagde han, at han nys havde solgt hans heste, men han troede ikke, han blev af med dem, for det var kun en dreng, han handlede med. De...
Bittemarked, der afholdes i Skive i juli måned er særlig besøgt af forældre, der tager deres horn med. Ballemarked i september, novembersmarked, Gravers dags marked og pintsemarked er for unge mennesker, rugmarked for hornene. Jeppe Jensen, Åkjær.
Markedet i oktober på Samsø er tidligere bleven kaldt høns-føns marked. Marie Povlsen.
1ste februar begyndte konerne her i Spentrup at have vejr. Det begyndte på præstekonen, og så kom degnekonen, der efter gik det vester ned og oster op. Gårdmænd og husmænd gik med hinanden, for her har aldrig været noget egentligt skjel mellem gårdmænd og husmænd. Markedsløverdag, der holdes i Randers først i februar, var der krammarked, og så kom der i...
Man må ikke holde garn for et kvindfolk, sa taber man krediten. Nis C.
En gårdmandsenke lod sin søn gifte sig, og de unge folk skulde arve gården efter kende, men hun vilde være manden, så længe hun levede. Da hun nu tillige var stræng og ga'., havde svigerdatteren det kun simpelt i alle måder. Da den gamle en gang havde plaget hende lovlig meget, sagde hun, at det var ikke til at holde ud, og at hun vilde gå op på loftet...
En kone knækkede bestandig det brune sukker med tænderne og spyttede det så ud i sukkerskålen, men da hun blev gammel, og tænderne ikke længere duede til det brug, svøbte hun sukkeret i forklædet og satte det i klemme i døren. Flere havde den skik at tage en knald sukker i munden til kaffe og the, og når de så havde drukket, spyttede de resten af...
Da Molboerne havde deres jord i fællesskab, blev der ikke holdt anden deling, når cle skulde have deres korn hostet, end at den mand fik mest, der kunde få det meste hostet, og den, der kun kunde overkomme lidt, måtte nojes med det. Så var der en gårdmand, han havde altid måttet hjælpe sig med en lille part, for han havde hidtil været ene om det, og han...
Augustinus, der var mand på Håstrup, var så flot, at han kunde tage tidalersedler og tænde hans pibe red, og han kjørte altid med flre, imens han var ved de store gårde. Men til sidst gik lian helt ud af det og blev så fattig, at han gik på Nørre-Snede sogn. Konen kaldte de Sidsel Stinus, a kan lige huske hende. Efter at han var kommen fra Håstrup, havde...
En gang tjente Niels Krist. Iversen som mollekarl i Arup mølle i Sncdsted. Så kommer der en vogn kjorende med et Vældigt mastetræ. Ved en omdrejning vælter langvognen, og kusken ma sa løbe hen for at hente folk til at hjælpe. Imens han var borte, løb Niels Kristian i al stilhed bon til vognen og løftede træet op, så det hele var i orden, da kusken og...
Der siges, at Niels Kristian Iversen i Kåstrup hk hans styrke på følgende måde: Han tjente som bitte dreng ved en stor gårdmand, der havde to følog. Det ene føl døde, og så sugede han mælken af det ene hors, og deraf blev han så stærk. Han var en gang ved at kjøre mog og havde en plag fore, der ikke kunde tra'kke læsset. Så spændte han den fra og sig...
Der var en stærk mand i Sltjærum i en gård, der hedder Vester-Halden. Han var fra Åby vesten for Sundby og hed den store Jens Andersen. En gang han var ude i Frederikshavn, var han kommen ned på havnepladsen, hvor en hel del stod og døjede med at læsse en stor stok op på en vogn. De kunde ikke komme af sted med det, og så sagde han, at det kunde han godt...
En gang havde mig og en anden mand af byen, Toger i Bostrup, været til Vorbasse marked, og vi kom silde hjem. Næste dag skulde vi til hove ved Nørholm, og så skulde vi slå sivvi. Vi slog så mange, at vi kunde lige ligge og sove i, og sa spiste vi vor mad og sov den hele dag. Ladefogden skulde komme og se, om vi bestilte noget, men han kom ikke. Da det...
