Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Søren Fisker har fortalt ret morsomt om en kone, han boede i hus sammen med. Hendes mand gik på arbejde om dagen, og konen drak. En aften kom manden hjem og sagde : Nå, mutter, har du så disse kål færdige?.- Hun svarede: Det er godt at vide, hvad forstand de mandfolk har, te de kan tænke, en kan lave kål i disse korte dage. Se, hun har nok ikke været...
Er det forste menneske, en ligskare møder på sin vej, et mandfolk, bliver det første dødsfald i samme bylag af mandkjøn; er det derimod en kvindelig person, bliver det en kvinde. p. K. M. Klæder.
Når der er en hætte på lyset om aftenen, så får man og fremmede. ,1. B.
Barnet skal sove i kristentojet. Der efter skal man trække barnet af det og så hænge det op. Lige så højt det kommer til at hænge, lige så stort vil barnet blive. Mors.
Når et barn har været i kirke, og det trækkes af kristenkbæderne, skal disse hænges op, ellers vil barnet ikke vokse. P. K. Jensen.
Klipper man negle om søndagen, får man kjærestesorg. Letbæk mølle.
Når de har lange arme, får de mange børn. Mors.
da.etk.JAT_03_0_00464
Når man drikker øl til brændevin, får man en rød næse. B. H. S.
De, der har lange øjenbryn, de er gjerrige. Mors.
da.etk.JAT_03_0_00402
Kvindkjønnet sidder gjærne med hvivklædet (et hvidt klæde) over hovedet i kirken, og når de er ude, går de al tid med det yderste skjørt opkast om halsen som en kåbe. Når de er enker, går de til kirke og til alters med et sort skjørt oven over hovedet, og med dette på sidder de eller ligger stedse ned i kirken, og med det på sidder de også for alteret,...
Om vinteren brugte de skindklæder og om sommeren lattesbukser af femsel og nattrøjer af hvergarn. Vestene var af hørgarn trendet og ulden slået på sådan i striber. Disse bukser var så kolde, når det var vådt vejr, og de blev fugtige. Når folk var ude at kjore og blev frosne, havde de det råd at løbe med (o: ved siden af vognen). Det var noget uhandeligt...
Ved at sætte hanen fast i et olkar eller en øltoude, må man kun slå tre slag på den. I'. Jensen.
Forhen var ildgryder meget almindelige på Samsø, og kvinderne brugte dem iil at sætte under sig, når de spandt eller udforte andet siddende gavn. Det var små jærngryder, hvori der blev lagt halvt udbrændte gløder, og disse kunde holde sig varme in lang tid. Almindelig var det at høre en kone sige, når hun kom lobende over til naboens, gnidende hænderne...
Kår undtages skolen var der ingen grundmurede huse i Tovstrup, og langt mindre med tegltag. Der var ikke en gangfod under stolperne, men disse stod på sten med et stykke tommer imellem. Væggene var af vendrelod. som der tales om i historien om dronning Bengjerd, der sagde, at slige boliger var gode nok for bonder. På disse vendrede eller flættede vægge...
Møder man én i en hvid triije, når man trækker en ko fra, tyren, så får koen en hvid kalv. Moder man et kvindfolk, får den en kviekalv. et mandfolk en tyrkalv. Karen Marie Rasmussen.
At rense komet med sold har altid'i Vestjylland været kvindernes bestilling. Alle ældre kvinder her i 'egnen kan rense korn. mandfolkene derimod ikke, de forstår ikke at få det til a.t [øbé rundt i soldet, og sa kan snavset heller ikke samle sig i midten af kornet ovenpå. J. Jensen, itof.-iiale. For at se, om kornet lober rundt, plejer et mandfolk ai...
Har mandfolkene deres trøjer på, når jorden om varen pløjes, bliver sådant vejr. de og ma have trøjerne pa, nar kornet "in sommeren Bkjæres pa ageren. .1. B.
Kort efter jul 1848 udbredte det rygte sig, at Rendsborgs slaver var blevne losladte af den tyske regjering for at plyndre Danmark. Rygtet stammede nok fra nogle rejsende håndværkssvende, der havde fortalt det i Silkeborgegnen, og da det kom provsten for øre, skrev han øjeblikkelig til amtmanden, og denne videre, og snart løb det over hele Jylland. Især...
Når vi konfirrnanter kom til pastor Vinther, og når vi gik igjen, stillede han sig henne ved døren og rækkede hånden ud, og så skulde hver af os kysse ham på hånden. Ved gilder gik kvindfolkene hen og kyssede ham, men mandfolkene gjorde ikke. Han drak så meget vin ved bryllupper. Når han satte sig på sit sæde, tog han den flaske vin, der var sat forved...
Da den ny salmebog skulde indføres i kirkerne, fik pastor Heegård i Nordby på Samsø så vel som andre præster ordre til at kundgjøre det fra prækestolen, og han sagde da: Næste søndag begynder vi altså at synge de nye salmer. Om løverdagen var der gadestævne, men der var præsten ikke med, og man vedlog der, hvad man vilde gjøre. Om søndagen altså var...
