Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
106 results
Danish Keywords: malke
Én, der hed Mikkel Overgård, skulde gå ned i Søren Ajts skov neden for byen og se efter bæsterne. Da fik han øje på en kone, hun hed Ma' Lavsies, han nok kjendte, og som almindelig ansåes for en heks. Hun gik der og passede hendes køer. Han vilde have kommet bag på hende for at ræde hende, men blev selv ræd, for hun havde nogle øjue så røde, og så...
da.etk.DS_07_0_00481
Der var nogle gamle Koner i Yding By, der kunde hegse. De gik under Navnet Gudmoder: An Gujmors og Kirsten Gujmors. De fik Skyld for alt det onde, der skete i Byen, og når Folk ikke kunde få Smør, var de også Skyld i det, så havde de to været i Kostalden om Natten og malket Køerne eller forhegset dem. De gik omkring og tiggede, og Folk var så bange for...
da.etk.DSnr_06_0_00470
En præst havde eu bitte tøs; det var da hans datter, og hun sad på bordet ved ham. Lige med ét sagde hun: »Faer, jeg kan malke mælk af en syl.« — »Kan du det, min pige?« — »Ja, jeg kan.« — »Lad mig da se det « Så malkede hun også en tur. Så sagde pigen: »Nu må jeg ikke længere, for så malker koen blod, og til sidst styrter hun.« — »Bliv kun ved!« sagde...
da.etk.DS_07_0_00583
En konfirmand i Erslev gik til Tødsø præst. Så vandede de deres køer ude i præstegården, og hun sidder inde i konfirmantstuen og siger: hvad de vilde give hende for at få deher køer til at dandse. Ja, det kunde hun ikke. Jo, det kunde hun retten. "A kan også sidde her inde og malke mælk af køerne." Nej, det kunde ikke lade sig gjøre. Jo, når hun kunde nu...
da.etk.DS_07_0_00574
Eu gammel mand i Tømmerby har fortalt følgende: Et sted i Ty var der en mand, som var noget klog. En dag kom en kone hen til ham og sagde, at hendes køer blev malkede ved nattetid. Så lovede han at komme hen til hende en dag, og så skulde han nok hjælpe hende og give hende et sikkert kjendetegn på, hvem der var gjerningsmanden. En dags tid efter kom en...
da.etk.DS_07_0_00572
Hos Kiisten Lukassen i Gammelby blev fira køer malkede i stalden hver nat. Folkene sad p-> vagt i lang tid og var velbevæbnede, og uagtet de intet mærkede, var køerne dog malkede. Så var det en morgen, de ikke var blevne malkede, og det var folkene så glade ved, for nu troede de, at det var forbi. Mandeu skulde rejse bort den morgen, og karlen skulde...
Her i nærheden bor en smed, som har to temmelig gode køer, men de malker vel lidt, og det kommer af, siger manden, at en anden mand tager mælken fra dem. Han har flere gange villet kjobe én af køerne, men forgjæves, og så harhnn villet hævne sig ved at tage mælken fra dem. Når nogen påstår, at det ikke kan lade sig gjore, bliver smeden rasende vred og...
Der var en gammel kone her i byen, der hed Lisbet, hende skyldte de for at være en heks. Så var der et sted, køerne blev malkede om natten. Folkene vilde nok passe dem op, men det kunde nu ikke blive til noget. Så var det en morgen, pigerne skulde ud at malke, da så de en hare, der løb ned igjennem grævningen og blev væk, men hvor den blev af, vidste de...
da.etk.DS_07_0_00106
Et sted i Særslev på Mors havde de sådan ulykke på deres køer, de vilde kaste kalvene, og der var aldrig lykke med deres kohold. Visse morgener kunde pigerne komme, og der var s!et ingen mælk at få af dem. Så rejste manden til den kloge kone i Himmerland og vilde have råd. Han fortæller jo det hele, som det var. Ja, det var ganske rigtig, siger konen,...
da.etk.DS_07_0_01390
Når en Kvie skal malkes første Gang efter Kælvingen, skal der lægges en Kniv i Malkestrippen. J. Thomsen, Møltrup. Astrup S., Hindsted H.
da.etk.DSnr_06_0_00830
Kjæn Pottemager inde ved Nørreskoven i Astrup hun skulde have to Sagse og lægge i Malkestrippen, den første Gang hun malkede Koen, efter at den havde fået Kalv. Astrup S., Hindsted H. Johanne Pedersdatter Hald, Akselterp.
da.etk.DSnr_06_0_00607
For kvæg, som er forgjort, der malker blod for mælk. Tag den malkede mælk og gjør dit behov (salvo houore) deri og sæt det til ildeu, så bliver troldkonen så bange, hun ej véd, hvorhen, og er for hende, ligesom munden var alfuld med menneskedi æk, når hun æder eller drikker. Borge Pedersen.
da.etk.DS_07_0_01729
Når en ko har født, skal hun første gang malkes over en brudkniv, ellers skal hun for tit til tyren. Første gang til vands skal hun gå over en økse ved døren. p. j.
da.etk.DS_07_0_01153
Første gaDg en ko malkes efter kælvningen, hænges der et par bukser tværs over den, og den malkes så i tavshed, da bliver den rolig at malke. P. Jensen.
Når en kvie skal blive en god malkeko, skal man, første gang man malker den, malke de første dråber i et æg, på hvilket eudeu er kuust så meget, at der er plads til nogle dråber mælk. Derpå skal man give kvien ægget at æde. Lars Frederiksen.
da.etk.DS_07_0_01146
Forste gang man malker en nybarko, skal man skynde sig at kaste sit forklæde over spanden, at hverken sol eller andet lys skul falde på det, og onde menneskeøjne må ikke se det første mål mælk, for det er siet, da skal patterne nok holde sig gode. Jørg. h.
Når en ko malkes første gang efter kælvning, kommes en saks eller kniv i strippen. Derefter stryges koen tre gange over ryggen med en rive, og dertil læses en formular. Nik. Chr.
En ko malkes sen, uår man malker den på jorden således, at mælkestrålen træffer iraellem dens bageste klove. Til andre tider må der ikke malkes på jorden. p. Jensen.
Når a har malket af, så såre a er færdig, gjør a et kors over kanten af spanden og siger stille: »Jøsse Kristi kås.« Det er a nu bleven vant til, lige fra a var eu bitte tøs, og der er jo ingen, der hverken horer eller ser det. Da a en gang malkede omme ved degnens, mærkede han det dog, og så lo han ad mig. Uglbølle.
da.etk.DS_07_0_01138
Her bruger man, når man har malket koen, at slå kors enten under yveret elier over ryggen på den. Det bevarer koeu fra sygdom og fare. Chr. Knuth.
da.etk.DS_07_0_01137
257