Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
De skyldte heksemesteren i Stjær for, at han malkede køerne i byen. Et sted tjente der en pige, som drømte, at hun skulde til at kjærne, og da kom denher heks, og så var det hele arbejde forgjæves. Hun siger så til konen om morgenen : »Skal vi til at kjærne i dag?« Konen siger ja. »Da har a drømt sådan og sådan«, og htm fortalte nu det hele. Men det brød...
En klog mand gav det råd, da de ikke kunde kjærne smør, at køernes patter skulde malkes over kors over kathaler (padderokker). Ovstrup.
I Sødinge, Ringe sogn boede en heks, som særlig forstod sig på at hekse smør og fløde og mælk frem. Ved aftenstid satte hun sig i sin have og malkede sit æbletræ, og hun fik så megen mælk af træet, at man kunde høre, det bruste i spanden, hver gang mælken strømmede ned i den. Når hun var færdig med at malke, gav hun sig til at kjærne smør, også ude i...
Maren Hus havde ikke så få børn, hvor mange véd a ikke så lige. Når de var til skole, havde de altid sådan en grov hoben tilmad på deres meldmad. De kunde både have smør og ost og kjød, og den tid var der jo mange, der mødte med bar ost og brød. Så spørger de andre børn om, hvordan de kunde få så meget smør på deres meldmad. »Jo, det kan vi sagt få, for...
Det er en bekjendt sag, at ondsindede mennesker har megen magt til at skade andre ved at påføre dem sygdomme, tage deres smørlykke og lignende. Således var der for en del år siden en gammel kone, som ikke kunde lide sin svigerdatter, og derfor gjorde hende en bel del skarnsstreger. En dag løb hun mumlende ud og ind af stalddøren, og den unge kone, som...
I Donslund i Vorbasse var en gammel Kjælling, som forhegsede Folks Høns, så de ingen Æg lagde. Køerne blev også forheksede af hende, så de ikke malkede, og Folkene kunde ikke kjærne Smør af den Smule Mælk, der var. Sønnen i en Gård fortalte, at han havde set liende gjore nogle Kunster bag ved Laden, og derefter gik hun ned til en Mergelgrav. Senere...
Mens a var hjemme ved mine Forældre der på Kraghede, havde vi en Ko, der malkede godt nok om Aftenen og ellers var en god Ko, men hun var altid malket om Morgenen, når a ikke kom til bestemt Tid. Smør kunde vi heller ikke få af hende. Vi kunde samle et helt Bærekar fuldt af Fløde og give os til at kjærne, men det rusede, og vi fik hele tre Spandfulde...
Min Moder hun fortalte om efter hendes Moder, som boede ovre i Hodde, te hun kunde ikke få Smør, hun kjærnede og kjærnede, og det var lige nær. Så skulde hun gå over til den kloge Kone i Øse. Den Tid løb fattige Koner jo så meget om Mælk. »Ja, du skal ikke give din Mælk hen til enhver,« siger den kloge Kone, »og når du malker, så skal du tage et...
Min Moder var født i Viv (Viuf), og hun har fortalt mig det, a skal nu fortælle jer igjen. Tæt ved Byen var der en Skov, hvor der boede en gammel Kjælling, og hun kunde hegse. En Dag da der kom en ind til hende, havde hun en Syl siddende i Bjælken, og der sad hun og malkede Folks Køer, og Mælken strålede ned i en Strippe, hun havde stilt. an underneden....
Et Par År eller tre sad a ugift her på Gården og havde en Søster til Husholder. Så var det en Vinter, vi kunde ikke kjærne Smør. A snakkede både med Per og Povl om det, hvad der var ved den Ting at gjøre, og allesammen rådede de mig til at tage ud og hente Hans Amlund. En skjønne Dag, så kommer han jo også, og vi skal så til at forsøge med denher...
