Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Det første dampskib, der sejlede her i Limfjorden, blev ført af kapitain Søren Tonnesen fra Løgstør. Han havde lovet at løbe derind, men der blæste en sydoststorm den dag, så han kunde ikke løbe ind. Han gjorde hans tur lige fra Tisted til Ålborg. Baden han sejlede af, havde han skrevet til Viborg folk, og de var her i svære mængde og ventede på at se...
I Darum-Hunderup lader det ikke til, at man har kjendt rationalistiske Præster. P. K. har fortalt om en Pastor Jakobsen, der var en god Type på de gamle kraftige Præster, som både legemlig og åndelig svarede til Benævnelsen Wo Fåer. Han var stor og svær og så stærk, at det skulde nok mærkes, når han satte sin Hånd på et Kornlæs. Han var meget bestemt og...
Astrup Lade er en gammel svær en med meget stort Egetømmer. I et af de svære Ladeben sees Mærker fra Svensketiden. Der sees tydelig, at der er hugget i det med Sabler. De stod nemlig her og hug Toppen af Havren til deres Heste med deres Kårder. Der er en helt tydelig Skure. I et andet Ben er der en lignende Skure, men den er lidt mindre og lidt højere...
En Gang Morsingbo-Karlene og Tyboheltene var komne op at slåes, kastede de Sten efter hinanden over Fjorden. Deraf har så Karlby (nu Karby) på Mors og Heltborg i Ty fået deres NavnTil Bevis på Sandheden heraf findes der endnu svære store Kampe, sten i Heltborg, der er komne fra Mors, og lige sådan er der Sten på Mors, der er komne fra Ty, og der er...
Der fortælles, at Holger Danske sidder i den store Sten ovre på Fur. For mange År siden kom en Mand ned til ham, og Holger sad på en Stenblok med så svære og kraftige Skjæg, at de groede gjennem et Stenbord, som stod foran ham. Holger vilde give ham Hånd, men Manden tog en Jærnstang og rakte ham. Holger rystede den på ærlig dansk Vis, så at der blev...
Henne for Husby klit strandede en Hollænder. Folkene vai meget forkomne og gjennemvåde, navnlig styrmanden, han var for så vidt død, da kan kom i land. De tumlede noget med ham for at få liv i ham. Han havde en svær guldring på den ene finger, og den var der én, der strøg af, lav de tumlede med ham, for de troede jo, han vilde have døet. Men han kom dog...
I Vang sogn tæt ved den sydlige side af Vester-Vandet sø ligger gården Ngstriip. Eudnuer den en dejliggård, menerdog kun en sorgelig levning af en overordentlig stor gård, der i ældre tider skal have ligget tæt ved havet, men som er bleven forfulgt af sandflugten og tre gange har måttet flyttes ind ilandet, og sandet har forvandlet de fordum dejlige...
I forrige århundrede var her i JeLjærg en præst, som hed Patberg, om hvem der fortælles meget. Da min bedstefader var dreng, hørte han med sine forældre til Astrup gods, som ejedes af etatsråd Lassen. Forældrene var i armod, og drengen måtte ud med tiggerposen. Han kom til en herregård på Himmerland, hvor manden sagde til ham: »Hvorfor går du store dreng...
Marstig boede på Høgholm, og den bygte ban der i et stort morads. Han ejede og Bjørnkjær ved Æbeltoft og Helgenæs og Mollerup. Men ban boede ikke på Mollerup. Han kom i spektakel med kongen om sin kone, men da ban så bavde slået kongen ihjel, så bygte ban Dragsmur, tværs over landtangen fra Æbeltoft vig og til Århus-bugten. På Hjelm havde ban før den tid...
Vejrum kirkedør er af svære egeplanker og med stærkt jærnbeslag. Den ligner andre gamle kirkedøre, men det mærkeligste ved den er et hul i den, der ser ud til at være frembragt ved ydre vold, da der omkring ved hullets kanter tydelig sees mærker af økse-eller sabelhug. Der fortælles, at i svenskekrigen flygtede nogle danske krigsfolk (eller måske nogle...
Når man vrænger ad gjogen, i det den kukker, så bider den sig i tungen, så den bløder. Hvis der nu falder en dråbe blod på en tynd kvist, så danner der sig uden om kvisten en tynd ring eller perle, som kaldes en «Gjøgetår». Jeg bar forøvrigt selv som dreng fundet og set adskillige Gjøgetåre, og jeg har endnu én af dem. Det er en tynd, flad spiralring,...
