Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En kone i Understed kunde hekse og plejede at skabe sin søn om til en ræv og sende ham over i et andet sogn at stjæle gjæs. Manden i en gård dér havde hørt tale om det, og da han ser en mistænkelig ræv komme luskende, siger han til den: "Nå, er det dig, bitte Jens!" Så blev ræven til en dreng med et rødt forklæde på hovedet, og det var netop heksens...
Heksene kan også stikke knive eller syle i loftet og malke mælk der af, ligesom man malker køer. Når så blodet begynder at komme, da ved heksene, at den mands køer, mælken kommer fra, ikke har mere i yveret. Således var der en gang en lille dreng, der sagde til naboens piger, der skulde ud for at malke: »Vi har ingen køer, men min moder malker mælk af to...
Oves kone i Randum ved Løgstør var skrap til at hekse. Hun havde en handskefinger hængende over sin seng, og når hun trak i den, fik hun sin spand fuld af mælk, men hun sagde sam tidig som så: "Nu malker a Per Nielsens ko", og mælken gik så fra koen til hende. Eltang.
I Sødinge, Ringe sogn boede en heks, som særlig forstod sig på at hekse smør og fløde og mælk frem. Ved aftenstid satte hun sig i sin have og malkede sit æbletræ, og hun fik så megen mælk af træet, at man kunde høre, det bruste i spanden, hver gang mælken strømmede ned i den. Når hun var færdig med at malke, gav hun sig til at kjærne smør, også ude i...
Her i nærheden bor en smed, som har to temmelig gode køer, men de malker vel lidt, og det kommer af, siger manden, at en anden mand tager mælken fra dem. Han har flere gange villet kjobe én af køerne, men forgjæves, og så harhnn villet hævne sig ved at tage mælken fra dem. Når nogen påstår, at det ikke kan lade sig gjore, bliver smeden rasende vred og...
En gammel kone, som hed Barbara, var i ry for trolddom. Når pigerne om middagen gik ud for at malke, så satte hun sig bag ved et gjærde og malkede nogle træpinde, og derved tog hun mælken fra køerne, så bønderne fik ingen. E. Trier. Fra Lendemark.
Den første gang en ko skal malkes efter kælvningen, tager man en halv æggeskal, og deri malkes en stråle mælk af hver patte, idet man passer, at der ikke malkes overkors. Så snart dette er gjort, fyldes både mælk og æggeskal i koen. Dette gjøres, for at hekse ikke skal tage smørret af mælken. p. Jensen.
Fiskerkonen Marie Avgust i Byskov, Ønslev Sogn, havde en Ko, men den vilde hun ikke sælge Mælken af til Mejeriet, for det Vorherre havde betroet hende Koen, og så vilde hun også selv have Arbejdet med Mælken. En Gang blev Fløden skummet af hendes Mælk om Natten, men hun vidste nok, hvem det var, der havde stjålet den, sagde hun. Hun sagde også, at hun...
Her i Egnen var der for nogle År siden en Husmand, der havde en Ko, som malkede temmelig godt, men så skete det en Tur, at hver Morgen han kom ud til dem, da var den malket. Han holdt nu Vagt i Kostalden for at se, om der var nogen, som kom der. Men der kom aldrig nogen, og Koen var alligevel malket. Så gik han til en klog Kone, og hun sagde, at han...
For en del år sidou hændte det for en bonde på ØdeFørslev mark, at hans køer begyndte at sætte svært af på mælkeu, den var tilmed blodblandet, og det var ikke muligt at få smør af iiøden. Nu var der det mærkelige ved dette her, at samtidig begyndte nabokonen at sælge en urimelig mængde smør til hønsekræmmeren, og hun havde dog kuu en 5, G køer at malke....
I den dal, der løber sønden om Gudum Moster, boede en kone i et lille hus, som hed Hølled, og hun kaldtes BlankStine eller Messing Stine, fordi hun altid havde væggene overhængt med små stykker messing og andre blanke sager. Der sagdes, at hun sad hjemme og malkede Kloster køer med to strikkepinde. Vist var det, at de på Kloster ikke kunde malke andet...
I Tulslrup var der nogl« folk, der havde Cyprianus. De stjal folks mælk. Dels tog de kraften af det ved at gjøre det helt stift, så det blev som tælle og kunde tages i ét stykke, og dels malkede de køerne ved at stikke en strikkepind op i holadet eller loftet. Min bedstemoder har fortalt det. Huu og hendes mand, Søren Andersen Kjæmpedal, boede i byeu og...
I Gottenborg i Tern sogn var en kone, der hed Else, hendes mand ejede et hus, hvor de kunde have eu ko. Så havde han sagt, at huu ikke måtte give mælk hen. Men da kommer der en kone inde fra Tern, de kaldte Store-Karen, hun kunde hekse og var ikke rele, og huu vilde have noget mælk. Else giver hende også i hendes kande og sætter det på en standkiste. Der...
Min oldefader havde en ejendom nede ved Vinding land. En gang var det galt med deres køer, de gav ingen mælk, og når de blev malkede, gav de altid blod og kun lidt mælk. Inde i stuen kunde de sidde og høre, hvordan mælken strålede ned i kjedelen, for der var nemlig kun en væg imellem stuen og kohuset. Så søgte de råd hos eu klog mand, der boede nord for...
Lige her østen for vor Grund ligger en anden Gård, hvor der for nogle År siden boede en Kone, som skyldtes for at kunne hegse. Hun hed Karen Kjæd og blev 97 År, da hun døde. Alle Folk mente jo, at hun ikke kunde dø, for det hun var en Hegs, inden der kom Ild eller Lys under hendes Seng. Hendes Søn var ene hjemme ved hende, den Dag hun døde, og en véd jo...
I Højrup, Stepping Sogn, var der for godt 100 År siden en gammel Kone, de kaldte Maren Smeds, og hun gjorde mange Ulykker hos Folk, men det var altid på deres Kreaturer. Så var der en Mand, der hed Steffen Hansen, hans Slægt er da for Resten til endnu, han kunde ingen unge Heste have, de døde allesammen. Så gik han jo naturligvis også til en klog Mand,...
Min Moder var født i Viv (Viuf), og hun har fortalt mig det, a skal nu fortælle jer igjen. Tæt ved Byen var der en Skov, hvor der boede en gammel Kjælling, og hun kunde hegse. En Dag da der kom en ind til hende, havde hun en Syl siddende i Bjælken, og der sad hun og malkede Folks Køer, og Mælken strålede ned i en Strippe, hun havde stilt. an underneden....
En bondemand, der havde et par heste og en 6, 7 køer, havde sådan lyst til at handle, og så var han en gang draget til marked. Da sidder pigen og malker ved aftenstid, og så kommer der én ved nødsdøren, og han går ind i rollingen. Nå, hun malker og gjør sig færdig, og så kommer hun ind og sier mælken. »Hvem var det, der kom ind?« siger hun til konen....
