Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når en ko havde fået kalv og blev malket, skulde de altid slå et forklæde over mælken, at solen ikke skulde skinne på den. Anders Jessen, Almind.
Så snart en ko havde kjælvet, skulde den forst have salt og brød, og dernæst skulde der stryges langs hen ad dens ryg tre gange. Når den så skulde have vand, kom der en kniv eller nøgle i det, så skulde den malkes, og med mælken skulde man gå til skorstenen og der tage tre bitte gnister og komme i. Når koerne skulde ud til vand forste gang, efter at de...
Koen malker gjennem hornene, og derfor må vi ikke, hverken i stald eller pa mark, binde tøjret om hornene på den, det standser mælken. 099 og 1000. A. E. Jakobsen.
Tidligere var der ikke ret mange Himmerlandsfolk, der fiskede her i fjorden. Det var Harbooreboere, der tog her over og lejede sig ind i fisketiden. Så havde de gjærne en pige med til at holde hus for dem. Men det var dog ikke altid tilfældet. Når de i så fald nødtes til at tage kosten hos den mand, de boede ved, vilde de have kogt ny malket mælk om...
A tjente i tre somre i en gård i Kolind, og der fik vi en udmærket kost. Om morgenen når pigen havde malket, brokkede hun noget brød sammen, hældte nymalket mælk derpå og kaldte så på os hjordedrenge til vor dovre. Til vor meldmad fik vi et stykke kjød omtrent lige så stort som brødet. Det vamlede for mig i førstningen, men min moder, som a klagede mig...
Der var kvægpest her i Tåning, de kaldte den fæsygen. Da døde alle køerne så nær som to, og dem passede min bedstemoder, da hun var 14 år gammel. Hun passede deru pa noget mark, der kaldes Landsbjærge og nu horer til Tammestrup. Hun var enlig ved dem bestandig, ingen mennesker matte komme til dem for smittens skyld, og ingen mennesker måtte hun komme i...
I Højrup, Stepping Sogn, var der for godt 100 År siden en gammel Kone, de kaldte Maren Smeds, og hun gjorde mange Ulykker hos Folk, men det var altid på deres Kreaturer. Så var der en Mand, der hed Steffen Hansen, hans Slægt er da for Resten til endnu, han kunde ingen unge Heste have, de døde allesammen. Så gik han jo naturligvis også til en klog Mand,...
Fiskerkonen Marie Avgust i Byskov, Ønslev Sogn, havde en Ko, men den vilde hun ikke sælge Mælken af til Mejeriet, for det Vorherre havde betroet hende Koen, og så vilde hun også selv have Arbejdet med Mælken. En Gang blev Fløden skummet af hendes Mælk om Natten, men hun vidste nok, hvem det var, der havde stjålet den, sagde hun. Hun sagde også, at hun...
Min Moder var født i Viv (Viuf), og hun har fortalt mig det, a skal nu fortælle jer igjen. Tæt ved Byen var der en Skov, hvor der boede en gammel Kjælling, og hun kunde hegse. En Dag da der kom en ind til hende, havde hun en Syl siddende i Bjælken, og der sad hun og malkede Folks Køer, og Mælken strålede ned i en Strippe, hun havde stilt. an underneden....
Her i Egnen var der for nogle År siden en Husmand, der havde en Ko, som malkede temmelig godt, men så skete det en Tur, at hver Morgen han kom ud til dem, da var den malket. Han holdt nu Vagt i Kostalden for at se, om der var nogen, som kom der. Men der kom aldrig nogen, og Koen var alligevel malket. Så gik han til en klog Kone, og hun sagde, at han...
Lige her østen for vor Grund ligger en anden Gård, hvor der for nogle År siden boede en Kone, som skyldtes for at kunne hegse. Hun hed Karen Kjæd og blev 97 År, da hun døde. Alle Folk mente jo, at hun ikke kunde dø, for det hun var en Hegs, inden der kom Ild eller Lys under hendes Seng. Hendes Søn var ene hjemme ved hende, den Dag hun døde, og en véd jo...
An' Dynbo det var sådan en sølle fattig Kone, og hun havde en bitte Dreng, der fulgtes med hende, a troer sikkert og vis, hun var bleven besovet med ham. De gik nu sådan og tiggede, og så træffer det sådan i Sommerstid, hun kom et Sted til, ilav Folk lå og sov Middagssøvn. Hun spurgte, om hun måtte ligge i Laden, lav de sov, og det fik hun jo Lov til....
I Vole-Højgård boede mine Bedsteforældre Gamle-Svend og Gamle-Ane. Han var ikke nogen dygtig Landmand, og fik kun lidt ud af Jorden, der var på op imod hundrede Tønder Land Mark og Mose, men så kjørte han af og til ud på Pottehandelen. Han kjørte helt ned til Skive, og når han ikke rigtig kunde få Handelen til at gå, tog han gamle Potter eller Potteskår...
Vejle By er nævnet efter en Vidjebusk. Der var et lillebitte Hus ved den Busk, og det var den første Begyndelse til Byen. Den stod omtrent midt inde i Byen, som den nu er. Der blev så bygget mere og mere, og omsider blev det datilenKjøbstad. Men så brændte den. Det var i Syttenhundrederne. Det kom op ved en Snedker. To Drenge lå og legte med en...
Tæt ved Vester-Klit der ude i Klitterne nordøst for Tværsted Kirke er en Bakke, som de kalder Ellebakken, og den har der været Ellefolk i. Nogle siger, at de har set Lys brænde på den, og andre, at de har set Nisserne sværme omkring uden for den. A var nybrætten og vilde se efter, om de havde et Kammer der inde, og a kastede og borede efter det, men...
Et sted i Hastrup var det blevet galt med køerne, de gav ikke noget mælk. De tik da også fat i en klog mand, han opboldt sig nogen tid ene hos køerne. Hvad han tog sig for, véd jeg ikke, men da han kom ud igjen, pålagde han manden at våge over, at byens karle ikke kom og holdt sjov med pigerne, mens de malkede, og så skulde han lade dem malke køerne...
I den dal, der løber sønden om Gudum Moster, boede en kone i et lille hus, som hed Hølled, og hun kaldtes BlankStine eller Messing Stine, fordi hun altid havde væggene overhængt med små stykker messing og andre blanke sager. Der sagdes, at hun sad hjemme og malkede Kloster køer med to strikkepinde. Vist var det, at de på Kloster ikke kunde malke andet...
I Tulslrup var der nogl« folk, der havde Cyprianus. De stjal folks mælk. Dels tog de kraften af det ved at gjøre det helt stift, så det blev som tælle og kunde tages i ét stykke, og dels malkede de køerne ved at stikke en strikkepind op i holadet eller loftet. Min bedstemoder har fortalt det. Huu og hendes mand, Søren Andersen Kjæmpedal, boede i byeu og...
I Gottenborg i Tern sogn var en kone, der hed Else, hendes mand ejede et hus, hvor de kunde have eu ko. Så havde han sagt, at huu ikke måtte give mælk hen. Men da kommer der en kone inde fra Tern, de kaldte Store-Karen, hun kunde hekse og var ikke rele, og huu vilde have noget mælk. Else giver hende også i hendes kande og sætter det på en standkiste. Der...
Min oldefader havde en ejendom nede ved Vinding land. En gang var det galt med deres køer, de gav ingen mælk, og når de blev malkede, gav de altid blod og kun lidt mælk. Inde i stuen kunde de sidde og høre, hvordan mælken strålede ned i kjedelen, for der var nemlig kun en væg imellem stuen og kohuset. Så søgte de råd hos eu klog mand, der boede nord for...
