Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Godsejeren overlod bonden enkelte agre af sin egen såkaldet tiendefri jord og muligen forsømte ikke selv at tage igjen mere af bondens, men heraf fulgte, at bonden angav lidet til tiende og foregav at have hostet det meste, for ikke at sige alt på den såkaldte tiendefri jord. Man fortæller derfor, at i hine forvirringens tider måtte præsten lade sig nøjo...
Efter 273. En høstkone i en gård får samme løn (et læs hø) som en høstmand for at hjælpe med at bjærge høet. Men da hun ikke hjælper med at slå boet, men blot med rivningen og hjemkjørslen, må hun til gjengjæld hjælpe fruentimmerne i gården med at bryde, skage og beglo hørren, som avles til gården. Hørren ryddes på en græsmark, hvor den spredes ud i et...
En mand her i byen, der hed Lars, tog altid et stykke brod med i sengen om aftenen i den tid, kukken kukkede, for at han ikke skulde blive gjækket. Et år havde nemlig kukken gjækket hans moder, og det år havde de sådan et farligt uheld der i gården. Forst faldt der en væg ned og slog et får ihjel, så blev kvien ovsen og blev ikke boldt til tyr, så blev...
Horer karlene kukkeren om foråret første gang, nær de er fastende, sæ bliver de gjækkede. (Pigerne bliver lokkede). P. Jensen.
Der var forhen mange ulve her, og der har været en ulvegrav i bakken lige her syd for byen. Den var mindre stejl på den nordre side, og der skulde ulvene gå ned til lokkemaden, som var lagt over selve hullet, der fandtes nede i graven. Denne var ellers meget stor af omfang. Den forste tid, jeg kom her, var hele pladsen ligesom brolagt med knokler, for...
Både i kjæret her sønden for byen og oppe i heden norden for er spor af ulvegrave. Hullerne kaldes endnu Ulvegravene. Folk indrettede dem som en musefælde og lagde lam derud for at lokke dem. S.K.Andersen og Bertel Krog, V.Hassing.
Mas Røkejj wa jej gång tjyr te Lokken mæ i uskor hest å i nån hest få wan. De wa dej gåwg dæ wa kommen sæ månner uwl hære; frå Narre å Swæng. Så da haj tjyr hjæwi å wa kommen noo e tag frå Lokken, kam dæ trej uwl etter ham. Haj jaw te å spentj frå å kåst sæ åpå de jenn hest å let de uskor hest blyw tebåg. Noo etter de haj vvar kommen hjem, kommer de...
Horsegjøgen søger om sommeren ved sin skronnen at lokke de gamle øg ud i moserne for at fa dem til at gå fa^t i dyndet og mudderet. Her kommer den da og hakker øjnoi e ud på dem. Lars Jørgensen Duelund, Lakkendrup.
Marts med hans blide skjæg lokker mange små børn ud til væg, man så kommer Jakob Ilde og lukker dem inde, så nodig som de vilde. X. E.
Mas han kommer mæ hans gro skjæk og lokker hornene ud til væg, og så kommer akkerbild og drywer dem ind til ild og gåsen ind å leg og ståkleren ud å teg.
Tor med sit skjæg lokker små børn ud under væg, april med sin brogede hue jager dem igjen ind i sin grue.
Når Tor kommer med sit skjæg, lokker han småbørn ud til væg, mon når han kommer med sin hue, jager han alle ind til grue. I Karlslunde siges: Agetor. V. F.
Tor kommer med sit skjæg og lokker folk ud til væg, men så kommer april og jager folk ind til ild. c. Or.
Mae lokker æ lamm ml og bb baer i n fasdderløti hoser. 85254. Mors.
Marts med lians blii skjæg ban lokker alld smo bøen ud under væg. Uglbøllo.
Når marts med hans blide skjæg lokker karle og piger ud til væg, så kommer Jakob illd og lukker dem ind, så nodig som de villd. Tarup. N. Ehrenreich.
Når Tor kommer med sit skjæg, lokker han småbørn ud til væg, men når han kommer med sin hue, jager han alle ind til grue. Sandby på Láland. V. Fausbøl.
Gravers med hans blide skjæg lokker alle små børn til æ væg. N. Madsen-Vorgod.
Gravers (12. marts) med hans hvide skjæg lokker æ barn til æ væg. p. K. M.
