Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gårdmandssøn fra Hads herred, Frands Stormgård, kom til min bedstefader, som var præst i Præstholm, og bad ham læse med sig, da han vilde studere. Det skete, og senere blev den unge mand sekretær hos gekejmeråd Schak Eathlou på Rathlousdal. Senere kom han til grev Frijs, og han overlod ham en mølle i fæste. Altså var ban nu møller og blev så gift med...
lien lim væn æ vø, Ras, som han soo, ræn-åån, re æ riin åll ræmm. Voldby.
I Haverslev og Ravnkilde sogne siges V, nien i Sønderup og Årestrup rø. Brorstrup og Binderup har v, men Års og Havbro w. Nogle lier i Støvring har stodtone på p, t, k. Her siges: lækkert vejr, lækker regn. lækkert korn. I N.-Kongerslcv siger de ikke brej, mer. vre. I Hurup: Stue-bro å sittekåg (ikke kåag). Kristen Mikkelsens hustru, Støvring hede....
Da min onkel skulde have gården her, så kom Nissen på Spøtrup lier over og tilbød min bedstemoder, at han godt vilde tage part i gården, og så kunde han få pengene hos ham. Nissen havde nemlig en sostersøn, som han havde tiltænkt gården, når min onkel var bleven skubbet til side. Det tilbud syntes bedstemoder ikke om. for hun gjennemskuede ham godt nok,...
En småmand ude på Hvirring hede var bleven syg, og så kommer præsten ud til ham i sygebesøg. Så siger han til ham, om han håbede nu, han skulde få det bedre hinsides. Ja, det var sku ikke godt andet, hr. pastor, for der har ikke været meget honning at slikke lier på Hvirring hede. Lærer Bruuu, Vinten-Enncr.
I mange af gårdene (om ikke i alle) var der hemmelige rum. Snart var de under gulvene og snart mellem to vægge med adgang fra loftet, men den adgang var da skjult. Disse hemmelige rum var vist oprindelig beregnede på at skjule sig i i ufredstider, men senere blev de brugt til at gjemme brændevinstøjet i, når det ikke var i brug. Det gjaldt også om, når...
Mads Lunde han boede henne ved Bundsbæk mølle. Så blev han beskyldt for at gjore 12-skillings sedler i Jens Harpots navn, og grev Spouneek i Kingkjobing vilde have ham arresteret, men kunde ikke komme af sted med at få ham til at bekjende. Han prøvede flere kunster med ham, men nej, Mads var klog nok. Så kom han alligevel i arrest, En morgen kommer...
Skorstensdagen den 2 januar samledes om morgenen alle gårdmænd på Helnæs for sig og husmænd for sig og gik omkring for at syne skorstene og andet brandvæsenet vedkommende. Overalt stod bordene flot dækkede med mad og drikke, varmt gammel-øl med en pind i, brændevin og romkaffe skulde nydes alle vegne. Det gjaldt om at være forsigtige fra morgenstunden af...
Der er Battet et risgjærde randt om midsonnnerstnBet, og dette sted kaidos gadekårøen. lVt bliver gjort i stand til liver midsonimersafton. Det var drengene, der lavede det, og som dreng var jeg altid med. Vi mødto så hver med en ottekantet I ur I af pil eller el, eller hvad vi kunde få, og så nogle pilokjæppo, som barken var tagel af. Dem, der var noget...
I Froecr skulde mændene fastelavnstirsdag have deres tyr til kirke."' Efter at ungdommen havde haft lystighed de to dage før, skulde bytyren, der gik på omgang, flyttes fra den ene mand til den anden, og det kaldtes at få den til kirke. Om aftenen sad de så og fik nogle dramme og snakkede sammen. De gik en gang imellem sammen om aftenen ved en mand i...
Når man samler fem hvenegræsstrå og hinder dem to og to sammen ved hver ende, og de så danner en krands, idet man slipper, går det i opfyldelse, man tænkte på. H. V. Rasmussen.
Min bedstemoder, Maren Nielsdatter, tjente i Balle ved Odder. En dag, de havde vasket, fik hun lov til at gå hjem om aftenen. Det var en vinteraften, og der var et tykt lag sne på. Som hun så går på vejen efter Hvilsted, kommer der en ulv frem og holder sig i en afstand af et par hundrede alen. Endelig satte den sig på enden og tudede. Da der ingen huse...
livene kom lier over pa isen. Bæsterne gik lose i den tid, og dem rev de mange ihjel af, men de blev tilsidst så kloge, at når ulven kom og vilde gribe dem i halsen, så stod de sammen med rovene ud ad. En gammel kom1, Mett Dals, hun var en meget gammel kone. da a var dreng, hun fortalte af, te de skulde ride til præsten, da hun var en tos, de kunde...
Den sidste ulv her på egnen den holdt sig op i Hyrup skov og Bolle skov og der omkriug. Så blev der klaget over den, for den gjorde ondt ved deres kreaturer. Der blev da anstillet klapjagt på den. En overjægermester Kragh kom herud, og det var ved 1760 70. Der var mange skytter og mange folk til at klappe. Sæ hk de den opdreven i Hyrnp skov. men den...
Af vilde dyr er her ingen uden ræve og harer, ti ulve kommer lier ingen af, uden en enkelt forjaget kan strejfe igjennem sognet, dog de fleste tider uden at gjore nogen betydelig skade. X.-Felding. Præsteindb. til Bloch. J. C. Knudsen.
Vilde dyr er her fornemmelig: barer, ræve og en del ulve, der render undertiden hist og lier i sognet. Avlum. Pnesteindl). t. Bloch. C. Morsing.
Da kvægsygen var i landet, var der i Gestrup kun én ko levende, og den blev trukken ind i noget krat imellem Gestrup og Agerskov, de kalder Lunden. I førstningen efter sygenen havde folkene intet smør. men dog lidt mælk. Så syrnede de den og kom salt og mel og log i. sa det blev til en masse, der kunde sinores på brødet i steden for smør. Endnu kaldes...
Min kone fortalte, at i hendes forste mands bedsteforældres tid var der kvægpest (år 1716), og elle deres koer her i gården døde sa nær som én. De havde den gang lidt skolehold lier i byen. og når et af hornene kom hjem fra skolen ng bad om en tår mælk at drikke, som de var vant til, gav hun sig til at girede og vride hænderne. Men i den øverste gård i...
Her i gården boede i kva'gpestens tid en mand, der var anset for en klog mand. og ban blev sat til at syne kreaturerne og erklære dem for smittede. De, der så var smittede, blev slåede ned lier. og deraf bar garden fået navnet Koben, som senere er bleven forandret til Kavben. Rasm. Antonsen, Kavben.
Møgskovlen, staldlimen o. lien. ma ikke bruges ved ilden. P. L. J.
da.etk.JAT_01_0_00515
