Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Forhen drak man mest røllikevand. Siden kom kaffen i brug, der blev kaldt bonnevand. P. Perle skriver 1760, at Anholterne drak the på rølliker, Herrens brød (hvidkløverblomster), hyldeblomster, peberrod og enebær, pileblade og majgræsrødder. Pimpernillerod brugtes også. G. Sørensen, Anholt.
Thomas Toft i Hjemsted havde en datter, der blev forlovet med en landmåler, som opholdt sig i byen for at udskifte landet. Af den grund sørgede han for, at det bedste land kom til gården. Senere fik hans kjæreste en vissen arm, og derfor vilde hun ikke giftes. Peder Hansen blev gift med hendes søster og fik gården, og efter ham hans søn Thomas Pedersen...
De gamle degne havde et meget misundelsesværdigt levebrod, idet de ikke havde andet at bestille end at synge i kirken, trække præsten i messeklæderne og ringe klokken. De fleste af dem havde derfor en indtægt, der var meget bedre end de nuværende læreres. Det var da intet under, at disse embeder blev søgte af forulykkede studenter, som de fleste af dem...
Der var en skolemester i Skals ved den tid, da jorderne blev udskiftede, og han hed Jens Eriksen. Han var god til at banke knægtene både sønder og sammen. En dag var der en pige, det tog fejl for, så det gik for hende der inde. Så skulde der en anden af sted efter skovl og lime, og han sagde til dem. at de skulde passe på at få det med, for det var gjæve...
En gårdmand i Lønborg gik en sildig efterårsaften hjem fra fisken og havde en stor borren skaller på nakken. Oppe på marken hører han noget, der ringler, og tror strags, det er landmåleren, han véd, der går igjen. Ræd blev han, men nu havde han hørt, at det var godt at sige: Sæt pind på! og så siger han det, men det blev ved at ringle. Han siger det...
De har fortalt, at der skal gå en landmåler skrå op fra hjørnet af Mathias Thomsens mark i Gryndemp og så ned efter landevejen. Så træffer det en aften, mens a tjente i møllen, te a vilde gå til Risgård, og der var stort bånd på jorden. Den gang a kom så tilbage igjen, klokken var omkring ved ti, da hørte a noget, der kom ringlende. Så tænker a jo: Nå,...
Der levede en mand nede ved Tårum, som var så uhyre ræd af sig. Derfor kom han tit galt af sted. Nu skal jeg fortælle et par af hans gjenvordigheder. Så var han da en vinterdag gået over til nabobyen og havde fået et par nye knæbugser på. Da han skulde hjem igjen, var det imidlertid blevet aften, og nu var han kun en lille karl. Da han kommer lidt...
Der fortælles, at da Stenbjærg bymarker blev udskiftede, skal der have været en uretfærdig landmåler, og han skal til straf for sin synd gå og rasle med kjæden til evig tid og aldrig have ro. Mine forældre var de eneste kjorende i Stenbjærg, og så skulde vi en gang til Tisted. Vi skulde jo af sted tidlig om morgenen, for der var en lang vej, og en kone,...
Manden i den største gård i Skjellerup var også landmåler, han hed Lavst Meldgård. Han havde lært det ved landinspektør Sørensen i Laven Hovgård, men havde jo ingen egsamen taget. Så drog han ud, hvor de vilde have ham at stykke jord ud og måle op. Når han så havde målt op og tegnet kortet, skulde han hen til Sørensen og have hans underskrift, ellers...
Der var et sted, de skulde have landmåler. Konen skulde have mad lavet til ham, og hun kom da i tanker om at give ham plukfisk. Da han nu sidder og spiser efter at være kommen hjem, og var næsten færdig dermed, siger konen: "Ja, der er ingen ben i det, for a har gjennemtygget det.< Hun manglede nemlig en hakkekniv, og derfor havde hun tygget fisken....
Der var en degn, Christensen, i Grandslev, der havde en vogn af facon som en hjulbor men uden bund og med to arme, som man tog ved, når man kjørte. Når han havde kjørt et stykke vej, gav det et smæk i hjulet, og så vidste han, hvor langt han havde kjørt. Han var noget landmåler og skrev en hel del for folk. Peder A. Bjerregård, Brandstrup.
da.etk.JAH_02_0_00096
Den landmåler, der var her og skulde sætte skjellet op imellem Kolonien og Engesveing ejendom, han havde den instrux, at han ikke måtte tage plovjord, engjord eller krat. Sa vidt som roden randt og toppen drap, matte han ikke komme til. Så satte han skjellet af, men en søndag vilde han have folkene til at kjøre for sig over ti! Sejlgard, og det vilde de...
Den rode Sig blev ikke skiftet ud, da landmalingen gik, og det kom sig sådan, at beboerne havde gjort en aftale med Per Kråse, som boede i Kås, om at finde på råd, så den ikke skulde blive skift. Per Kråse skulde gå med landmålerkjæden, og han var i et par pæne gule skindbugser. De tre herrer, der ejede godserne Rodslet, Bjørn kjær og Lundergárd, var jo...
I udskiftningen var pastor Kålund her. Det var en forfærdelig ejendomspuger og så begjærlig på jord, og så trakterede han på landmåleren og fik god erstatning for det, idet præstegården fik så uhyre meget jord, mose, eng og hede. Det er nok ham, der går igjen i præstegården. Pa Norremarken har de heller ikke godt kunnet have bæsterne om natten. Han var...
da.etk.JAH_01_0_00092
Der var en mand her i Bode, der hed Peder Tuesen, han kaldte landmåleren ind og gav ham en rigtig god frokost, og så lovede denne, at han nok skulde huske ham det i morgen. Det ser også ud til, at det blev holdt, for han fik en toft, der var meget større end de andres. Rasmus Dyrholm, Bode.
Konen i Pilgård var noget gjerrig. Det var i udskiftningens tid, og hun lob omkring med landmåleren i hendes højhælede træsko og stakket spidsnæsede overtag over dem, og så opnåede hun derved, at hun fik den bedste ejendom, der er til byen. Peder Sørensen, Vissing.
Da landet blev udstykket, var her en landmåler Hald at måle op. Per Povlsen i Fandrup har fortalt, at da landmåleren kom til at dele ud til ham, gik kjæden i stykker der ude i heden, og da den nu skulde skarres, var Per Povlsen så bange for, at han ikke skulde få hede nok. Men Hald svarede, at det skulde han ikke klage sig for, han skulde få jord nok,...
I Jebjærg hede gik der også en landmåler til visse tider i mange år, og han gik og råbte: "Hvor skal a sætt 'en, og hvor skal a sætt 'en?" Så var der en dreng, der hørte det, han sagde: "Sæt den, hvor du har taget den, i Fanden navn." - "Det svar skulde a have haft for mange år siden, så havde a været frelst." iver bundgård, havbjærg.
På Gallibak (Galgebakken) ved Borup sidder der en kvinde og spinder på en rok. Der er en skov her, som man kalder Siem skov. Den ligger på en lang strækning til skjel med en anden skov. Der går, efter hvad der er blevet fortalt, én og råber således: "Hojj! her er reb og ret skjel, 120 fåwwn ind i Sjem skov." Det er en landmåler, som har gjort uret ved...
Præsten i Gjerlev, Smith, tog etatsråden til alters. Han var den eneste, der vilde, for etatsråden var sådan en ugudelig krop. Men præsten havde også gjort megen uret. Han havde forandret skjellene nede i kjæret, og efter sin død gik han dernede og råbte om aftenen, fra den tid kornet kom ind og så til November, ellers andre tider om året hørte de ham...
