Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jeg var i skolen torsdag formiddag den 30te marts, og kl. halvtolv ser jeg sognefogden ride i galop forbi. Da der var uro i blodet på os, kunde jeg tænke, der var noget på færde, og lob da ud af skolen og råber ham an: Vogn Pedersen, hvad er der ved det? Hå! siger han, slaverne er brudt ud af Eendsborg og skjænder og brænder overalt, de har været...
I Ellestcd boede for nogle år siden en gammel lærer Knudsen, ban var der sådan noget som i fyrrerne. En gang skulde ban have provstevisitats, og amtsprovst Vedel i Skårup, der var provst for hele Svendborg amt, vilde nok se nogen gymnastik. Men Knudsen, der var gammel, havde ikke megen lyst til at drive på gymnastikken med børnene, dog havde han...
Superintendenten Godt i Slesvig kom en gang til skolen i Vonsbæk for at visitere. Læreren skulde tale med børnene om den barmhjærtige Samaritan, og han fik da ud af dem, at manden gik hen ad vejen til Jeriko, og blev overfalden af røvere. Hvad gjorde de ved ham? De slog ham ihjel. Rigtig, børn, de slog ham ihjel. Hvad var han så? Han var...
Et sted hvor biskop Cl. . . . var på visitats, var han i forlegenhed med at komme til at lade sit vand, og ban lader sig forstå med til læreren, at han vil ind i hans sovekammer at besørge det. Men læreren har ingen natpotte, og biskoppen bliver misfornøjet med det og sætter ham i rette for denne mangel. Det rygtes nu i omegnen, og nabolæreren, der også...
da.etk.JAT_06_0_00714
Biskop Daugård var på visitats i Bording kirke og overhørte børnene. Så var der nogle privat underviste, der brugte Pontoppidans forklaring. Deres lærer skulde katekisere med dem i kirken, men det blev ikke til stort, og så begynder bispen selv at snakke med dem. Han vil lede dem ind på: Hvorved skal en ung holde sin sti ren, men han kan ikke få dem...
En gammel degn ovre i Jærne, der hed Biltoft, skulde have bispevisitats. Bispen begyndte at eksaminere, men hornene kunde ikke rigtig svare. Så vender han sig til læreren og siger: Jeg kan ikke rigtig få noget ud af Deres børn. Det kan nok være, det kan nok være, siger Biltoft, han gjentog nu gjærne sine ord. Ja, De siger, det kan nok være, men...
Biskop Engelstoft visiterede i en skole på Hindsholmen. Så skulde de have lidt dansk sproglære efter at have haft boglæsning, og biskoppen spurgte børnene om, hvor mange ordklasser de havde. Det viste sig nu, at læreren kun havde talt med dem om de to, som han kaldte de store ord og do små ord. Lærer Sørensen, Mesing.
Ved en eksamen læste et barn et stykke, hvori der var tale om en usandhed. Læreren greb lejligheden til at tale med barnet om løgn og sandhed og fik da indrømmet, at løgn var noget grimt noget, især de skadelige løgno. Gjorde den løgn, du her læste om, nogen skade? spurgte læreren sæ. Nej, det mente barnet da ikke. Nej, sagde læreron, dette her var...
Provst Albrektsen holdt eksamen i Tåstrup skole. Han opgiver læreren at katekisere over dommens dag. Læreren tager fat, men provsten bliver optaget af samtale med præsten og kommissionsmedlemmerne, og da læreren så havde talt en tre kvarter og mærker, at der slet ikke bliver givet agt på arbejdet, går han hen til provsten og erklærer sig færdig....
Pastor Smith i Vilsted var så meget en ussel præst. Han var der, mens jeg var på seminariet i Randum. Han kom altid syngende eller nynnende ind i kirken, og så udmærkede han sig ved sin glemsomhed. Dor var en tid vakance i degneembedet, og så skulde et par af seminaristerne skiftes til at gå derover og forrette det i den tid. Da jeg og en kammerat var...
Pastor Thurah i Gjern havde taget en udmærket eksamen, men var en ussel'præst og ikke værd at høre. Huslæreren på Frisenborg og to forvaltere der vilde en dag gå over at høre ham, for de havde hørt ham omtale. Den dag holdt han en udmærket prædiken, og da han var færdig, slog han ud med hånden og sagde: Det var til eder, min kjære menigbed, jeg boldt...
I Mwnkébjærgby og Bromme var en pastor Lund. Han lå stadig i krig med læreren i Mur.kebj., Bredal, og de klagede gjensidig over hinanden til amtmanden. Læreren blev da tilsagt til at møde hos Stemann. Han skjældte ham forfærdelig ud, og blev så ustandselig ved, at læreren ikke kunde få sagt andet end: Jeg beder meget undskylde, Deres .... Da amtmanden...
Pastor Barfod i Bjærgby havde forhen været præst i Grønland. Der skulde man tro, han var bleven hærdet, men alligevel færdedes han aldrig ude uden lådden pels og paraply. En dag var han ude at kjøre i en stærk solvarme, og en lærer var med ham, der sad let påklædt og svedte på vognen. Så siger læreren: Hvordan kan De holde det ud, så meget tøj Do har på...
Pastor Heinsen i Brørup blev hentet til en syg kone, som han skulde berette. Naboen til den syge, Jens Sørensen i Hedegård, havde lovet at hente ham, og han havde en noget enfoldig karl, der hed Per, som han sendte afsted efter ham. Før han kjørte, sagde husbonden til ham: Du må passe på, Per, når du far præsten på vognen, at du kjører til, alt hvad de...
Den gamle pastor Jacobsen i Pedersted skulde kaste jord på et barn på Gårslev kirkegård. Det var sunget ud af læreren i Brøndsted, som ikke var kirkesanger og altså ikke måtte synge på kirkegården,, men ban gjorde det alligevel og sang liget hen til graven. Derover blev den gamle kirkesanger Riittel i Gårslev meget fornærmet, og han gik så og skjændtes...
Der fortælles mange historier om pastor Matkisen i Løjt En gang mødte han to gamle bønder fra Skovby, der nok yndede at få sig en lille dram. Den ene af dem hed Per Svendsen. Efter at have hilst i al ærbødighed på ham sagde den ene: Hr. pastor, vi har Vorherre rned os. Jeg ser ham nok, svarede præsten, idet han pegede hen på den enes frakkelomme,...
Der var nogle forsømte børn, de kaldte degnedrengene, de kunde ikke blive konfirmede, fordi de ikke kunde noget. Min bedstefader foreslog så, at de skulde have lidt privat undervisning af læreren for en lille betaling. Den skulde sognet så udrede. Men den rigeste mand vilde ikke gå med til det. Så sagde en sømand, der sad ved siden af ham: Du skal blive...
Vi havde en hjælpelærer, der hed Juhl. En dag kom en af naboerne derind, og han kaldte ham Julius. Ea læreren var gået ud, sagde han: Ja, a hører nok, De siger Jubl, for De vil jo komme lidt nemt over det, men a kan jo se, han er lidt fin på det, og så vil a gjore lidt stads af ham og kalde ham Julius. A kommer ikke så tit og kan nok overkomme at sige...
Da jeg i mit syvende år som andre børn skulde til at gå i skole, havde jeg af mine legekammerater, som var ældre end jeg, fået at vide, at jeg, når jeg kom der den første dag, og skolelæreren spurgte om mit navn, skulde sige: Johannes den Dober. Jeg syntes ikke, det kunde* passe, men de påstod, at det var sådan, og sagde jeg ikke sandhed, så fik jeg...
En mand her i sognet havde fået en tosset dreng fra Assens, som snart skulde konfirmeres. Han går så hen til læreren og siger: Ja, regning og skrivning skal De ikke bryde Dem så stort om at lære ham, men se at få en del religion fyldt i ham i en Fandens fart. Lærer Jensen, Snave.
