Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
13 datasets found
Danish Keywords: ve
To mænd fra Dagbjærg kjørte ad Horsens til med kalk. Den ene af dem havde ord for gjærne at ville bede i folks korn, når kan kunde se sit snit. Den anden, der lever endnu og kaldes gamle Jens Nygård, er en stor skjælm, og da de så kom i nærbeden af Silkeborg og kom forbi nogle boghvededynger, sagde han: “De wa hælles råer, om vi hadd nøj a de te wå...
da.etk.JAT_06_0_01184
IVaw mæ å mi søster Maren vi wa hjæmm å wa hjørrer. da sku vi jæn da//; øwex te Towelund mæ gjæslenger, fa dæær sku vi hå-em te haldt øwer. Som vi gjæk no all'dbæst å kam åp o Towelund bangk, så støj dæær næ kali tjoer, å dæær %ow vi, te dæ lo en monndharp ve jæw å æ tøjjrstagger. Så såå Maren lisse stell te-mæ: Stine, læ wås ha dænd, mæn tæj dw-en”. De...
da.etk.JAT_06_0_00999
Ord og udtryk fra Torning. Der er en slem feris mæ ham; de vralter fræ hinåån: går fra hinanden i små billinger; de tåwer op ad: om svag stigning i vejen: de er en gowe moms, do håe dæær: stor portion af mad, af noget appetitligt; han doer et, hwa a sæjer te ham: agter det ikke; a for å ta ed så towele, som a kan: med ro, sagtmodig ; han var så awnse:...
da.etk.JAT_06_0_00985
En mand, der gjærne vilde give sig ud for at være dansksindet, sagde: “A kan no et lii, di brtigge deher fransk pø-om-pø, nej, læ wås blyww ve de gowe dansk suksomsivr-. Elev N. Jepsen, Vejle.
da.etk.JAT_06_0_00094
Der stod en 1... i præstens port, den had sognefogden gjort. Den var gjort til at æde. så Jens Peder. Det passer bedst, så han æ Præst. Den er ikke ren, så han æ den (o: degn). Ja, så mænd, så han Niels Andersen. La mæ fo en under en sæt, så hun Mett. Den æ gjoer te mæ a mine, sa han æ lille båen te sine. Den æ fræ i fjor, så han Søren o æ nøj goer. Læ...
da.etk.JAT_01_0_00019
For 80, 90 år siden levede i Skjoldelev en gårdfæster J., der jævnlig lå i krig med Vorherre, fordi han ikke lod tilflyde ham så megen velsignelse, som han ønskede sig og syntes at have gjort sig fortjent til. En gang tog han et bavreneg, som han syntes var for kort vogset, i hånden og holdt op mod himlen, idet han udbrød: “Tokker do, te de æ kuen å...
da.etk.JAH_06_0_00428
Min oldefader holdt meget af at gå på jagt, og ligeså gjorde en af hans venner, der hed Søren. De havde så en aften været henne efter brokken, og da de kommer tilbage til gården, ser de, der står et lys og brænder inde i Sørens abildhave. Søren han vilde, de skulde følges ad derind til det, men min oldefader han sagde nej, han vilde ikke gå efter det....
da.etk.JAH_06_0_00234
Karen Gammelmolle fortalte om, hvordan det gik, den gang hendes mand Mads bejlede til hende. Han mødte hende æbag æ præstes lade i Sunds. Så snakkede han med hende, om hun vilde have ham, og han spørger hende om, hvad hun havde til bedste: "Hwa hår du te bææst, lille Maren?" Hun svarede: "Tåw læjer a tàw las1) tåw vibårrer å tåw bio2) å fæm dååler i...
da.etk.JAH_03_0_00378
Dæ bowed en ma" uud åpo Naheje hænn i Skalte so"m, di kalt ham dæn niooge Pe Tælen,, å dæ Avar åse ed sto?re swonera dær. Di hådd ed wånnhwål te kjæll, sku væær, som di brujjt te å ta vtkn å te h?<seds bruf å te å læg- i blød i, it å ed åårit soen småsåger, bånntø?r å bleer, hwa de no ku træf. Jæn gå^ da wa kouenen ve å temms, få di sku te å båg\ Så...
da.etk.JAH_03_0_00288
Dæ va tow Mænd, dæn jænn va fatte å dænd anden va rig. Mæn så skæjj et, te dænd fatte blew rig, å dænd rig blew fatte. Så døø di bægge tow, å no klæmt et o å spøøg o di hiir falkes marker om æ nætt. Endele tow en Kåel Mued te sæ å gik dæhæn. Da rænd dænd riig åp å nier å råvt: »Sæt rejte Skjæl, sæt hier, sæt dæær!« å dænd anden swåår: »Æ Skjæl æ sat, som...
da.etk.DSnr_05_0_00837
Få manne hunder Oer sinn, får Lenndbjærre Goer i Øllgo håd fåt si Nawn, da kam dær så møj en hæslig Lenndwårm å låå sæ ronden om æ Goer å truet mæj å læg bowde dænd å hejele æ Ommæjn oø. I djær stower Betryk bløw æ Falk da kjæend dænd Rå, te di skuld foø en Tyr åp ve jænne soed Mjælk i trej Oer å så prøww á læ en tæj et åp mæ æ Utysk. De gjoor di åw. Æ...
da.etk.DSnr_02_K_00008
O Wålldbårre awten såskaolld hegserente Troms kjerk. Di ka fo-dæm bådde å høør å si dæ nejer ve Hasoend ferristæj ve mendnætstii. Så komme di riend opo liimskawterå ownsråger å skooder å såen nood. Dæwd awten ska falk no bældst ha ed rønnkås i lommen, få hæ;s så ka hegseren ta-e di: »Hæjj, ombotcerl« å hå falk så løst te å kom mæ, så ska di sæjj: »B^ let...
da.etk.DS_07_0_00373
Jæn gåwg stråånd dær en do hawwmand ve æ Vcecesteriiaw Hig uv får Huusby. Æ beborøerer i Huusby slu en kiist sarøel te ham å begrawer ham o æ kjæregor. Mæn han war alder så snor komen i æ jowr, får dæ blow saren en sanndknåg, te jæ?i ku hwærken si væj hælder stæjj. Så gik di te æ præst å spowwr om, huren di sku bær dæm ar, mæn han swåår å såi, te di sku...
da.etk.DS_02_D_00023
0