Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var to søstre i Skjasrbak, de kaldtes Kirsten Knuds piger. De havde både kolonial- og manufakturhandel og tillige landbedrift til en hest og to køer. Den ene af dem, Martha, giftede sig i en fremrykket alder med én, der hed Anders. Begge kvinder gik nu sådan og vågede over Anders, at han ingen skade skulde komme til hverken på sjæl eller legeme. En...
Pi: kvindeligt anderetykke, skjørt og livstykke (bol) gående tid i ét, Pigebørn har pien hægtet bag til, men voksne kvinder hægter den fortil. Språåpind (spradepind): pind til at pirre op i lyset eller ilden med. Gistne brødet: overstryge det før bagningen med vædelse, der er rørt sammon af mel og vand. Derved bliver det glat og kommer til at se hvidt ud...
Pastor Esbensen i Flemløse skulde høre børnene over ved en bispevisitats. Nu var do godt indøvede i forud, hvad do skulde svare. Så begyndte han: Hvor mange slags mennesker er der efter bibelens lære? Børnene svarede: Fire. Eigtig. Hvilke er den første slags? De er skabt af en jordklump. Nå, og den anden slags? De er skabt af en...
Ved en fest i Brønderslev holdt pastor Barfod folgende tale: Danske Mænd og danske kvinder! Når man her er forsamlede samlede samlede forsamlede allesammen, så tillader jeg mig at udbringe en skål,, for at at at sangen, den danske sang i det danske land, i det danske folk, i vort kjære danske fædreland her i Danmark, at denne den danske sang, så...
Pastor Tyrk i Ørløs, Væsløs og Arup var meget usædelig. Han lod en galease bygge i Norge. Da en gammel mand spurgte ham, hvad han vilde have den til, svarede han, at den vilde han have at sejle fragt med fra Danmark til Norge. Manden tykte ikke, kan kunde få fragt til sådant et skib, og spurgte ham, hvad den fragt skulde bestå af. Han svarede: Af ene...
I et hus i Hårslev boede en udlænding ved navn Gregorius eller Georgius. Denne udlænding havde 2 døtre, som efter hans død henlevede i samling ugifte i samme hus, som tilhørte en skrædder, og blev gamle piger. De var små af vækst og noget underlige i væsen, og når de omtaltes, kaldtes de i almindelighed Gurres-kvinderne. Disse to søstre døde næsten på én...
A7estJyllands udstrakte hedestrækninger var kjæltringernes egentlige tilholdssteder. De kom alligevel tit i besøg til Kragehind, der ligger i skjellet mellem mark og hede. Endnu véd ældre folk her på egnen at fortælle om dem. Det fremgår deraf, at kjæltring-mæudene var håndværkere, de ernærede sig som glarmestere, snedkere og kjedelflikkere. Eumand...
Deres sygdomme, bryst- og lungesyge samt kolden, pådrog de dem ved at gå barfodede. Brændevin med peber eller peberrod var godt mod forkuldrelse. En historie herom. Sorren havde ligget syg længe. Hans kone og andre kvinder havde givet ham ind, alt hvad de vidste, men han blev stedse dårligere, benene kladrede i ham, og han matte vendes i et lagen. Så kom...
Smuglerne samledes hos Hans Vind i Kjærbøl kro. og der var altid et svært rykind. Det var nemlig en slesvigsk kro, og den lå tæt syd for grændsen. Så blev de der udrustede til deres farter. De fik sagerne kos gamle Quedens i Ribe, og kræmmerne stod alle i ledtog med ham, men i Kjærbol kro var altid store oplag af varer, der skulde smugles over....
Min fader var færgekarl ved det gamle færgelav i Narre-Sundby. Så var det en vinter, en mand og to kvinder kom i tanker om at spasere over isen til Ålborg, skjøndt de va: advarede der imod, da isen var for tynd. Manden havde en pakke hor med sig. Da de var komne lidt ud, brast isen, og s lå de der og svuppede i vandet og hængte sig ved iskanten. En stor...
I min barndom kom jordemoderen fra Hørning en dag hver sommer til Adslev for at lave ost. Hun sendte bud i forvejen, at hun kom sådan en dag, og en bonde kjorte da over efter hende om morgenen. Folk bar så al deres morgenmælk og mælken fra aftenen i forvejen til hende i den gård, hvor hun altid lavede osten, og kvinderne hjalp hende tillige med...
da.etk.JAT_05_0_00013
Her har de også lavet salt af tang. Først om sommeren gik nogle gamle huskvinder med river langs stranden og rev det op, for at det kunde tørres. Så brændte de det, når det var tort. Det fyrede med sit eget og lå på den bare jord. Kvinderne gik og hyttede stadig på ilden, og til sidst blev der jo en hel dynge aske, der kaldtes sinder. Så kom en mand...
Pigerne i Varnæs havde på deres nationale hovedtøj (udstukken silkehue og bred kniplings-hovedklæde) hvide, brede silkebånd, men i Borup havde de sorte. Ved skriftemål fremsagde den kvinde, som sad yderst i den øverste stol en skriftebon, og den skik holdt sig til henved 1850. Ved altergangen går først den ældste mandsperson op til alteret, og siden går...
Kvinderne på Amager havde i ældre tid en særegen kirkedragt, en lang kåbe, som næsten dækkede både krop og ansigt. Ved begravelser blev gårdkonerne indbudt til at bred' børe o: betrække opsatsen, hvorpå liget lå, med tæpper.
Dagen før en kone på Strynø gik i kirke, sendte hun enten et af sine egne eller et andet barn af familien om med indbydelse til de koner, som hun plejede at komme til, om de ikke vilde komme til konegilde næste dag og så følge med hende til kirken. Barnet fik livert sted enten penge eller en pose kager. Så mødte de kl. 9 om morgenen, og der var dækket...
Kunnerbassel er et gilde, som holdes otte dage efter at barnet er født. Fra forst var det for de kvinder, som hatværet til stede ved barnets fødsel, og mandfolk måtte ikke komme med. De fik kaffepuns og var vilde, gik rundt og gjorde spilopper. Manden i huset var de slemme ved, og de vilde tage mandfolkenes hatte. Nu er det et lille eftermiddagsgilde,...
Brudepigerne folger bruden. Brudeforer bruges un enhver af de to kvinder, der folger hende i stolen, én af mandens, og én af konens familie. Brudgomsforer om enhver af de to mænd, der fører brudgommen, én af mandens og én af konens familie. Agerskov. K. J. Lyngbys saml.
Når en dandser syvspring, står en i to lange rækker. Herre og dame, der står lige overfor hinanden, rækker hænderne E. T. Kristensen: Det jyske, almueliv. Tillægsb. IV. 7. url og overkors, tager fat og løber så rundt om hinanden. D stiller sig igjen i to rækker, hænderne i siden og balancerer. Så giver det første par stamp i jorden med højre fod....
Som det hedder sig, at hærfuglen har en mægtig krone og opholder sig i skoven, således hai også påfuglen sine forgyldte fjer, men dertil sine skabede ben. Lige så forekommer det mig i dag med vor pyntede og upyntede brud og brudgom, at elskovens glod brænder til hende, ligesom katten til den mægtige polse, eller ræven til den grå gås, eller bindehunden,...
Ride fastelavn. Denne skik er endnu meget almindelig på Samsø, og hvert år rides der fastelavn i alle byerne. I Brundby rides fastelavn hele ugen; om søndagen rider drengene og slår kat af tønde. Om mandagen slår karlene kat af tønde, og den aften har de unge dands. Om onsdagen rider husmændene fastelavn, men :le slår ikke kat af tønde; udpyntede rider...
