Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
70 results
Danish Keywords: kurer
Min bedstefader havde i sine unge dage en slem byld på enden. Lægen kunde ikke kurere ham, og han gik da til en klog mand. Denne gav ham det råd, at han ved nattetid skulde gå op til kirken og slå tre slag på kirkedøren. En ren skjorte, som han skulde have med, skulde han slå tre kors over og trække på, når han kom bj^rn, så skulde bylden nok forsvinde....
I en gård her vesten for havde de tit syge kreaturer og havde så altid heksemestre til at kurere på dem. Når min fader gik der om i den tid og vilde låne en tiug, greb eller skovl eller hvad det var, kuude han ikke få det, for der skulde holdes lån inde en vis tid, mesteu sådan en 14 dages tid, og i samme mellemrum gav de heller ikke noget hen. Men når...
da.etk.DS_07_0_01366
For et par år siden kom Niels Mortensens enke i Vile i tanker om, at hendes gjæs var forheksede, og det var jo onde folk, der havde skyld i det. De kunde ikke tage græsset eller få hovedet ned til det, af den grund der var intet græs. Hun brændte nogle æg i den Slemmes navn, men det hjalp nok ikke. Så går hun hen til mig, om hun kunde ikke låne Cepriånus...
Det var også i en gård i Mollerup, der havde de en stud, som eu dag blev helt krakilsk. Men så kommer der enstakkelsmand, og han siger, at studen var forgjort, men det skulde ban nok kurere den for, og så stryger han den hen ad ryggen med hans hånd tre gange og siger; »Lad den nu trave lidt, men lad eu karl sætte sig på en hest og ride bag efter, for...
Mordet på Ane Sørensdattei, eller som hun almindelig kaldtes, Ane Klemensdatter af Søvind, tirsdagen den 18de Marts 1800. Gårdmand Jørgen Mortensen i Brigsted havde en søn, Jens Jørgensen, 21 år gammel, der i flere år var sygelig, og forældrene havde forgjæves anvendt alskens råd mod hans svaghed. Da kom, kaldet eller ukaldet, en omløbskvinde (de hentede...
At Give sogu har været berømt for sine hekse, er endnu i frisk minde, da det kuus er henved en 40 år siden, at den største heks Hyttede fra sognet, og30 år siden en mindre heks dode. Den fremmeligste afheksene boede i et lille forfaldent hus, der lå på heden syd for Give by, hun var kjendt under navnet Maren Hus. Det var ret et uhyggeligt menneske at se,...
da.etk.DS_07_0_01394
En moster, a havde i Resen, hun havde en ko, der var syg, og så står deu en tid og bliver helt afmagret, inden hun søger råd for den. Først var der dyrlæge ved den, men det gjorde ingen godt. Så traf det en dag, at en mand i Flynder var i Resen at skjære plage, og hun går da hen til ham og får ham med. Da var koen døden nær. Han så på den og kunde snart...
da.etk.DS_07_0_00487
Der var eu heks i Oster-Ælàlund, de kaldte hende Maren Huset, og var der nogen eu heks, så var hun det. Så var der én til, de kaldte An Spræk, de to havde noget sammen. Så var der en mand her i Målund, der blev syg, og hans kone søgte til en klog mand. Han sagde, at der var to om det. Han kunde nok kurere ham, men så skulde hun, uår hun kom hjem, og der...
da.etk.DS_07_0_01440
En dreng i Dalby kunde ikke tale redt. Eu dag kom læreren til at spørge ham, om han kjendte noget til troldtøj. Hau svarte straks ja, for han var selv bleven fortroldet. Nu vilde læreren jo spørge ham nærmere ud om, hvordan det var gået til, og så fortalte han, at hans moder havde søgt råd hos en klog mand for ham, da han havde så dårlig en udtale. Den...
da.etk.DS_07_0_01040
Gamle Maren Kiholm kunde sætte Tandpine hen og kurere for Koldfeber. Min Fader havde Ristsygen, som den Gang var meget almindelig, og Moder begyndte at snakke om, at han skulde prøve Marens Kunst, men han sagde nej dertil. Endelig gik hun en Dag på egen Hånd derhen og fortalte Maren, hvordan det stod til med ham. »Ja, gå du kun hjem igjen,« sagde hun,...
At kurere for Madsot. Der skal skjæres 9 Pinde af 9 forskjellige Slags Træ med Barken på. De lægges i Vand og lige så mange Pinde, der går til Bunds, lige så mange Uger har den syge haft Sygdommen. De Pinde, der går til Bunds, bindes sammen og hænges i Røg oppe i Skorstenen, til de tørrer ind og efterhånden falder ned. Efter som de falder ned, svinder...
da.etk.DSnr_06_0_00770
At kurere for Madsot. Et andet Råd. Patienten går hen til den kloge Kone og stiller sig der stiltiende inden for Døren. Hun kommer så med en trekantet Brødskorpe, der er skåret i lange Strimler fra den ene flade Side ud imod Spidsen, 9 i alt, men dog ikke sådan, at de falder fra hinanden, og den kloge Kone tager den længste Strimmel og putter i den syges...
da.etk.DSnr_06_0_00769
Mine Forældre havde nogle Får, der blev forhegsede. De fik det sådan, te Blodet svandt helt af dem, og når der ikke var mere Blod i dem, så døde de. De to var allerede døde, og den tredje var syg, og den fjerde var endnu rask. Så var der en klog Mand ovre i Lintrup, der hed Jens Silkeborg, der kunde kurere for sådan noget, og han gav min Moder Råd, men...
da.etk.DSnr_06_0_00685
En Mand i Tovstrup havde nogle Svin, der var syge og en Plag, og så gik han om til Anders Uglkjær og vilde have Råd. Anders gik så ind ad et Kammer, og da han kom tilbage igjen, sagde han, at de to af Svinene var døde, siden han gik hjemme fra, og han kunde også sige ham Klokkeslættet, da det var sket. Så sagde Manden: »Det passer ikke.« Jo, det skulde...
da.etk.DSnr_06_0_00683
Min Faders Moder sad Enke ovre i Givskud. Så havde de en Hest, der blev forhegset. De havde ikke uden den samme, for Gården var bleven skilt ad, og de havde nu blot en Parcel af den. Så sendte de Bud efter Jørgen Birkebæk, og han kom og sagde, da han så Hesten: »Det er en god en, der har set til den, den skal a nok kurere. Har I ikke noget Havre at give...
da.etk.DSnr_06_0_00663
Da jeg tjente på Højbjærggård, havde de der en gammel tysk Røgter, og han var bekjendt for sin Klogskab. Så var det en Gang, de på ingen mulige Måder kunde få Smør, de kjærnede en hel Dag forgjæves. Fruen (det var Fru Faber) var fin på det, men ellers praktisk og rask på det. Så siger hun til denher gamle Rogter, om han ikke kunde gjøre noget for det....
da.etk.DSnr_06_0_00583
En Kone nede i Klakring Vesterskov gik en Dag ude på Marken og flyt hendes Køer. Da kom der en Hare og sprang op på hende, og det gjorde den en 3 Gange. Så greb hun efter den, men fangede den ikke. Nu satte hun efter den, og Haren løb, og Folk måtte ud at have Hold i hende og få hende hjem. Der blev nu sat nogle til at passe på hende. Hun havde sådan en...
da.etk.DSnr_06_0_00483
Omme nord for Eebjærg ved vejen mellem Varde og Strandby, det tidligere overfartssted til Kano, boede en fattig mand, de kaldte æ Postmester, fordi der blev lagt postsager af hos ham, som han så besørgede uddelt. En familie fra. Ribe kom en dag kjørende forbi, de havde været i Hjerting og vilde hjem. Så havde datteren, der var med på vognen, fået en...
Revsø-lwnen var meget klog. Der var bud fra Rømø ved hende, at de ikke kunde kjærne smør. Så gav hun dem en pakke, der skulde i kjærnen, og den måtte de jo ikke se til. Men en gammel kone her ovre i Kjelst præstegård kunde ikke stå imod og så til det. Der er nemlig ladeplads her, og Rømøboerne sejlede så her til og var der inde. Pakken indeholdt et...
En gammel kone her i byen var skyldt for at være en heks. Det var netop Povl Vinds kone. flun forheksede således Josias's skimmel, flan og Povl Vind skulde følges ad til marked, og Josias kom ridende dertil på skimmelen, da de skulde afsted. hun gik da heu og klappede hesten med de ord: »Nu må du ikke være for hård ved Swåtten,skimmel.« Svvåtten var en...
192