Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I min unge tid skete det ovre i Timring, at en heks forheksede en mands høveder, der hed Lavst Tiphede. Hun boede ude på Aftd trup hede ved adel vejen eller drivovejeu og hed Karen Skejl. Han mistede hovederne, og der kom én, som hed Anders Vinter, og skulde kurere det, mens det var sygt, og manden havde jo stærk tro til, både at det var forhekset, og at...
Heksene de kjærnede st. Hans aften. En aften gik en pige og smurte Jens Ilders døre med det smør, for hun vilde vel sagt forhekse hans kreaturer. Men han skrabte det sammen på ét sted, og så ladede han hans bøsse og skod i det, og så ramte han pigen og skod hendes ryg fuld af det. Så måtte hun til ham om at få råd for det. Ja, hvis hun vilde love aldrig...
Herremanden ^hJungetgård og præsten i Tise snakkede sammen om de Tise trolde. Præsten sagde, at de var så gudfrygtige, den ene kjørte den anden til kirke, den ringeste blev kjørt af den villeste. Herremanden derimod påstod, at de var trolde og kunde hekse, men det vilde præsten ikke indrømme. Så snakkede herremanden til én af dem om at forhekse præsten....
Til en gård i Kragelund kom en gang en kjælling for at tigge. Det, hun fik, syntes hun var for lidt, og da hun gik, kom hun om ved kostalden, og hun så da med onde øjne på kreaturerne. Næste dag var hvert hoved i gården sygt. Manden kunde nok forstå, at de var forheksede; han satte da efter heksen for at la hende til at kurere kreaturerne igjen. Da han...
Der var et barn, som var blevet forhekset. Forældrene søgte en klog mand, og han kom straks. Så snart han var kommen, så han ind i sengen til det syge barn, og så kunde han sige dem, hvilken kone, der havde været der og havde set på barnet. Han kunde imidlertid ikke kurere det, da det ikke var så stort, at det kunde læse sit Fadervor. Den, som vil hekse,...
Der ligger en gård på Ammichbøl mark, der hedder Havgård, og der boede en kone, som bed Karen Lundbjærg, hun gjaldt for at være en heks. Hendes datter var gift med en mand, der hed Ole Madsen, og de havde en lille pige. Nu var Karen Lundbjærg jo bleven aftægtskone, og så forheksede hun den bitte pige. Der var en klog mand i nærheden, der hed Niels...
For et par år siden kom Niels Mortensens enke i Vile i tanker om, at hendes gjæs var forheksede, og det var jo onde folk, der havde skyld i det. De kunde ikke tage græsset eller få hovedet ned til det, af den grund der var intet græs. Hun brændte nogle æg i den Slemmes navn, men det hjalp nok ikke. Så går hun hen til mig, om hun kunde ikke låne Cepriånus...
En moster, a havde i Resen, hun havde en ko, der var syg, og så står deu en tid og bliver helt afmagret, inden hun søger råd for den. Først var der dyrlæge ved den, men det gjorde ingen godt. Så traf det en dag, at en mand i Flynder var i Resen at skjære plage, og hun går da hen til ham og får ham med. Da var koen døden nær. Han så på den og kunde snart...
Der var eu heks i Oster-Ælàlund, de kaldte hende Maren Huset, og var der nogen eu heks, så var hun det. Så var der én til, de kaldte An Spræk, de to havde noget sammen. Så var der en mand her i Målund, der blev syg, og hans kone søgte til en klog mand. Han sagde, at der var to om det. Han kunde nok kurere ham, men så skulde hun, uår hun kom hjem, og der...
En dreng i Dalby kunde ikke tale redt. Eu dag kom læreren til at spørge ham, om han kjendte noget til troldtøj. Hau svarte straks ja, for han var selv bleven fortroldet. Nu vilde læreren jo spørge ham nærmere ud om, hvordan det var gået til, og så fortalte han, at hans moder havde søgt råd hos en klog mand for ham, da han havde så dårlig en udtale. Den...
En gammel kone her i byen var skyldt for at være en heks. Det var netop Povl Vinds kone. flun forheksede således Josias's skimmel, flan og Povl Vind skulde følges ad til marked, og Josias kom ridende dertil på skimmelen, da de skulde afsted. hun gik da heu og klappede hesten med de ord: »Nu må du ikke være for hård ved Swåtten,skimmel.« Svvåtten var en...
Min broder var tit forhekset af Maren Ræv, og når min fader tog til Himmerland, var den gamle så klog, at hun vidste, hvad tid de var tagne over fjorden, cg hvad han fejlede og alting, men kande alligevel ikke kurere ham. Han skulde hver gang tage rindende vand ved Hagens mølle, hvor det springer ud af en bakkeside, og have det ind med pulver, men han...
Elkjærsrieste var syge og kunde ikke kureres, og så døde deu ene efter den anden. Øå blev Hals Præst tilkaldt, og han erklærede, at de var forheksede. For at hæve sygdommen skulde de nedgrave en hest levende i porten, og samtidig skulde heksen nok komme til syne. Da hesten var gravet ned, kom der ganske rigtig også en kjælling, der var bekjendt for at...
En mand i Vestergård, (der horer under Vcsterlist her i sognet) han var gift med Jørgen Hårs datter på Lindbjærg, og de havde jo en stor gård og havde det godt, men så slog de sådan et hæslig stort vanheld til og mistede så mange hoveder, te det var grov. Manden gik så godt som i armod ved den lejlighed. Men så opsøgte han en mand, der skulde kurere for...
En mand i Torslev, Povl Knagholt, gav sig af med at kurere det, der var forhekset. Han havde et slæb (et ådsel, der slæbtes fra ét sted til et andet), og det vilde han skyde ræve i. Da han nu stod og vilde passe på det, kom der også en ræv og gav sig til at gnave af ådselet. Han skyder, men den løber sin vej. Han går ind i huset for at lade igjen, mens...
I Snolclelev mellem Roskilde og Kjoge var der for mange år siden en præst, som havde gået i den sorte skole og derfor kunde kurere forheksede folk og læse spøgeri væk. På samme tid boede i Vallensbæk en rig gårdmand, der hed Anders Kartun. Han havde en stifdatter, som blev dårlig i det ene bon, da hun var en 9, 10 år, og til sidst så elendig, at hun lå...
Der boede én her ude i Dalsgård ved Bystrup, han hed Randrup og kunde sige al ting forud. Han kunde sige bestemt, hvad føl der var i et og, enten heste- eller mårføl o. s. v. Han kurerede en gang min fader. Så forbød han ham at gå ud eller komme på marken, inden tre solemærker var forbi, for han var forhekset. Han kom sig også, men det med de tr9...
