Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
30 datasets found
Danish Keywords: kulde
Skrommelbue: tung uhandelig person, som er kejtet og avet i sine bevægelser; båtti: hartad, næsten; buttel: mindre kar uden ører eller hank; skre: glat, han æ så skre som en mis (den lumske, underfundige); hjap-i-trow: den, der griber og snapper i alting: skøwel er et skjældsord til folk: a ka it hyt mæ få ku/d: nære mig for kulde. Adslev. Mikkel Sørensen.
da.etk.JAT_06_0_01092
Jensine Hansen er fodt den 13. februar 1859. Hun har al sin tid været i buset ved Madum so undtagen do halvtredje år, hun har været på Store-Arden fattiggård og det halve år i Astrup fattighus samt endnu et halvt år på Korsor tvangsarbejdsanstalt. Det var bestemt, at hun skulde have været der i 5 år, men hun slap fri med det halve år. Hendes ældste...
da.etk.JAT_06_0_00909
Pastor Birch i Viften var rar og godmodig, hvorimod riiurd i Gjern var ondsindet. Om vinteren ommede han sig ved at komme i kirken, og så skulde degnen læse prækenen. Når folk kom til ham og vilde have én begravet, sagde han: “A, lille venner. I kommer så mænd til at sætte den op i våbenhuset, til det hliver lidt mildere i vejret, jeg kan ikke tåle at...
da.etk.JAT_06_0_00490
Deres sygdomme, bryst- og lungesyge samt kolden, pådrog de dem ved at gå barfodede. Brændevin med peber eller peberrod var godt mod forkuldrelse. En historie herom. Sorren havde ligget syg længe. Hans kone og andre kvinder havde givet ham ind, alt hvad de vidste, men han blev stedse dårligere, benene kladrede i ham, og han matte vendes i et lagen. Så kom...
da.etk.JAT_05_0_00149
Forhen var ildgryder meget almindelige på Samsø, og kvinderne brugte dem iil at sætte under sig, når de spandt eller udforte andet siddende gavn. Det var små jærngryder, hvori der blev lagt halvt udbrændte gløder, og disse kunde holde sig varme in lang tid. Almindelig var det at høre en kone sige, når hun kom lobende over til naboens, gnidende hænderne...
da.etk.JAT_03_0_00070
Hvis løvet om efteråret falder langsomt, forer vinteren kulde og sommeren kaiorme.
da.etk.JAT_01_0_00460
I Vrove boede mange rakkere, og det var skik, at når en mand havde en gammel krik, som skulde skydes, sendte han bud til rakkerne, at de skulde komme og tage huden af den. Så træffer det sig en dag, at en mand havde en krik, der skulde skydes, og han sendte bud til rakkerne. Der kom også snart en gammel kone, som skulde forrette arbejdet. Det var...
da.etk.JAH_05_0_00607
Der var to brødre, den ene var bosat i Vandborg (?), og han hed Jørgen, den anden Søren. Dem var folk så gruelig bange for, for de vilde tage selv og bedrage. Så træner det sådan, at der strandede en bitte norsk jagt, og han forliste det hele, den stakkel. De kom nok levende til land, men vintertide var det, og herremanden på Bøvling tog det. der var. Så...
da.etk.JAH_05_0_00409
Der var kommen en stor pest på kreaturerne her i byen, og der blev søgt mange råd, men ingen kunde kurere dem. Så var der en klog mand, som gav beboerne det råd, at hele ilden i byen skulde slukkes, og så skulde der tages et læssetræ og slåes et reb omkring, og en karl kulde tage i hver ende af rebet, så træet kom til at gå rundt. Den ene ende af...
da.etk.JAH_01_0_00284
Forhen var det et ligefrem privilegium at være byhyrde. Han malkede hver dag et bestemt sted, og han holdt folk til at hjælpe sig med at vogte. En skulde ud med svinene på den vang, der skulde ploves. Bæsterne >kulde de store drenge af sted med, når det blev aften, og ligge ved om natten. Drengene vilde da smutte om i engene, der skulde hegnes til...
da.etk.JAH_01_0_00042
Byhyrden havde alle folks høveder og får at drive med, og sa havde han et horn at brole i om morgenen for at give folk tegn til, at de skulde lukke kreaturerne ud. Når han så kom tilbage med dem om aftenen. >kulde hver jo komme og hente sine. Han måtte drive hele byen rundt, og det er et sandt ord, hvad det gamle rim siger: “Hjordens såre er et slot,...
da.etk.JAH_01_0_00040
En Morbroder til mig — det var altså en Søn af Anders Sø i Ørum, han boede oppe i Vestervig Sogn, men gik på Gammel-Ørum i 42 År som Avlskarl. De havde 5 Børn, og allerbedst som de går en Dag, så kommer Kirsten hans Kone over til ham og siger: »Lavst, du får at komme hjem, det første du kan.« — »Hvans er der ved det, bitte Kjesten,« siger han. »Knud han...
da.etk.DSnr_06_0_00654
En anden Nat gik en Flok af Gudbjærg By es Mænd hjem fra Drikkelag. Ved Kirkegårdsmuren stod et Lam, som det så' ud, og rystede af Kulde. De tog fat på det, for af Mærket at skjønne, hvis det var. De kunde dog ikke komme til Vished i Sagen, de mente for Mørket. Så satte de det ind i Smedien, lukkede godt for det og lod Bymændene samle næste Morgen, for...
da.etk.DSnr_02_H_00024
Beretter og gamle Folk, boendes i en By kaldes Sønderby, en Fjerdingvejs fra Opmadinge, at der i fordums Tid skal have været en ved Navn Kjeld Rune, hvilken der skal have vogtet Fæ i sine unge Dage hos tvende Kulder eller Høje, kaldes Espe Kulder, af hvilke Kulder er udkommen to Spøgelser, som to store Heste, hvilke forne Kjeld i tvende Dage haver set...
da.etk.DSnr_01_0_00644
De Erritso troldhekse var vidt berygtede. Især varder éu, de kaldte æ Bjærgmand. Folkene i omegnen søgte ham, og a har også været ved ham og fået en bullen fiuger signet. A kunde slet ikke sove eller være i sengen om natten for den. A var den gang en 15, 16 år. Så sagde min husbond til mig: »Du skal gå om til æ Bjærgmand « Ja, så gik a og kom ham i tale....
Der boede nogle folk i Grødde i Ikast, der havde to køer, og om morgenen, de kom ud at malke, kunde konen ikke få en dråbe mælk af dem. Manden går så om til deres nabos, og da han kommer uden for vinduerne, får han at se, at konen står der inde og malker mælk af to bindepinde, hun havde stukket i bjælken, og det gik nok så lystigt. Han gik så hen til en...
da.etk.DS_07_0_00586
I Hellevad boede en præst, kaldet hr. Lovens. Haner især kjendt for sin uhyre styrke og sin dygtighed til at mane. Til denne præst kom en sildig aftenstund i stærk frost og sne en mand, og sveden trillede ham uagtet den stærke kulde i store dråber fra panden. »Hvad vil du her så silde, og hvordan er du tilredt?« sagde hr. Lorens (Højer). »Ja, det må I...
da.etk.DS_07_0_00051
Magia. 1. At se, om et menueske er forgjort. Tag en ny glasseret potte, deri skal du tage af den syges vand, s
En af vore soldater, der var i den danske ha?rafdeling, som efter Napoleons fald lå i Frankrig, fortalte, at han en gang fik sit natteleje i et afsides værelse, hvor man sagde, at der var spøgeri. Han gik trøstig til sengs, men lagde sin pallask og sine pistoler på et bord, så han kunde nå dem. Da klokken slog tolv, sprang dørene op, og en jomfru, der...
da.etk.DS_05_0_01354
Nær ved Holbæk ligger herregården Løvenborg. Her skal i gamle dage have været en jomfru, hun var nok mejerske, og hun var, efter hvad folk sagde, en led heks, der havde givet sig den Onde i vold. Hun hed Ellen, men da hun var høj af vækst, kaldte man hende gjærne Lang-Ellen. Imens hun levede, gjorde hun meget ondt, men værre blev det, da hun var død, for...
35