Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Om den slette Wolmer Lykke på Grinderslev Kloster hørte jeg forleden denne Historie: Hans Lig stod i åben Begravelse under en af Kirkehvælvingerne, hvor alle havde Adgang til det. En Dag gik da en Karl fra Gården, der sagtens havde hørt om alle Bondeplagerens Bedrifter, ind i Rummet til Liget, løftede Kistelåget op og gav Herremandens Lig et Ørefigen, så...
I en by ved Roskilde boede to mænd, som al tid lå i strid med hinanden. De kom ingen steds, uden de sloges. En gang udbrød Tyge: "Mon vi også skal slås efter vor død''" - "Ja, det kan du vel sagtens tro", sagde Bærtel. De indgik så, at de vilde mødes ved en stor pil, som stod på gaden, hvor mændene i byen holdt gadestævne. Endelig døde de omtrent på én...
Kristrup præst løb her på vejen som en sort hund, og han løb til Viborg domkirke. Han har haft hans hvileplads under vejs her i byen (Kvorning). Den gamle jordemoder i Hammershøj havde truffet ham flere gange, når hun var ude at kjøre om aftenen. Så en gang talte hun ham til på vejen uden for hendes bolig og spurgte ham om, i hvad anledning han færdedes....
I forrige tider var der så megen snak om den hund, der gik imellem Viborg og Randers om natten, og når vi havde været i Randers, blev vi altid spurgt, om vi havde ikke set hunden på hjemvejen. Nogle mente, at han kom fra Kristrup, andre, at det var en biskop fra Århus. Den gang kjørte vi ad den gamle vej over Fussing k/ær og så ad vasehuset. En smed fra...
Min Fader og Moder gik en Aften fra nogle Udflyttere og vilde hjem til Byskov. Så skød de Gjenvej over Markerne, men da de kom ind på deres egen Mark, blev de vild, og så gik de der fra Klokken 9 om Aftenen til Klokken 3 om Morgenen, da det begyndte at lysne. De må jo have gået rundt og gået fra det ene Skjel til det andet. Når de kom til et Skjel og...
Da hunden på Lønborggærd en dag sad nede ved det nørre hus og tudede, gik røgteren bag til og så mellem ørerne på den. Han havde ikke siddet der længe, før han blev så forskrækket, at han i steden for at rende væk krøb ind i og gjennem en stor afløbsrende, der gik helt ind under huset. Han lovede siden for, at han aldrig skulde prøve det mere. søren karl...
Snedker Legård var en søndag aften i følge med en kone Ira Nykjøbing til Hvidbjærg. Da så de en 20 alen høj sort skikkelse på Vils bakke. Konen var bange, men Legård gik videre, og da så det pludselig mindre ud, og til sidst så det ud, som det krøb i vejgrøften. Atter hævede det sig frygteligt, og sådan blev det afvekslende ved, til de kom til Hvidbjærg...
I Nærheden af Kjøbenhavn ligger en Gård, som hedder Sophienlund, og der var Spøgeri, som til Tider var så slemt, at den ene af Bygningerne rystede stærkt, og Folkene frygtede, at den skulde falde sammen. En Gang havde Karlen været ude at kjøre, og da han kom hjem og havde spændt fra, trak han som sædvanlig Hestene ind i Stalden, hvor de skulde stå. De...
En gård i Holme by hedder Holmelund, og her har i mange år og i mands minde været spøgeri, som man nu ikke synes at vide nogen besked om. Det er i et bestemt kammer i gårdens østre længe, hvor gårdens avlskarl havde sin plads. Avlskarlen mærkede ofte om natten - om just ikke hver nat - at døren ind til kammeret blev lukket op, og noget kom slæbende hen...
Min Bedstemoder tjente i Karleby Præstegård, og der spøgte noget i den Gård. Portene kan aldrig være lukket og må stå åbne Nat og Dag. Derfor er de nu taget helt væk. Kom man for tidlig op om Morgenen, var der altid noget i Vejen. En Morgen skulde de brygge, og da de ikke havde Brænde, skulde de fyre op med Ærtehalm. Bedstemoder satte så en Stige til...
Da a var i mit 17de År, tjente a ved Thomas From i Frørup, og der spogte det. En Aften var a gået op på Laddet for at rive Ho ned, og da var der noget, der tog mig i Nakken og Lænden og smed mig ned på Logulvet. A vilde nu prøve at rejse mig, men så gav den mig igjen et Knog i Nakken, og a måtte da krybe igjennem Skjæreloen og Foderloen og ud af Døren....
To gårde i Frørup sogn ved Nyborg lå så tæt op ad hverandre, at der kun var en ganske smal slippe mellem dem, lukket med en dør. Omtrent lige over denne dør sad på den gård, hvorom her skal fortælles, et pigekammervindue. Pigerne hørte hver evige nat døren vedblive at smække i med et bulder, så sengen rystede, og det var i det samme, som noget krøb op ad...
Der boede en mand i Østergård i Hasselholt norden for Vinderup, han hed Andreas og var slem til at drikke. Så tvang de ham til at afstå gården til sønnen. Han blev da endnu værre til at svire, og han fik jo et bitte hus at bo i, men listede sig hen til gården om natten og krøb ind ad en luge i gavlen og så hen ad loftet. Til sidst hængte han sig selv ved...
En Arbejdsmand, der hed Niels Jakobsen og boede ude i Trættefanget, hvorfor de kaldte ham Niels Trættefanget, han arbejdede på Nebøllegård i Nørre-Kirkeby og skulde en Morgen meget tidlig derop at ilde i en Ovn. Han gik Kl. 3 op til Gården og forbi et Vandsted, der hedder Kelkparken. Der stod et gult Føl ved, som han gik hen og klappede, og det stod helt...
da.etk.DSnr_05_0_00011
Der var et gjenfærd i Koldkur i Resen, og så skulde hr. Kragelund i Haderup mane ham. Derfor havde de lovet ham en fed kvie. Han sætter det også bort, men får ikke kvien. En aften kan kommer forbi Resen kirkegård, siger han til kusken, at han skal holde; "og når jeg kommer og sætter den første fod på lundstokken, skal du kjøre, alt hvad du kan, ned ad...
Der var en ladefoged, som hed Per Prøvensen, han krøb op i en abild for at ryste æbler ned, men så tren han for langt ud på en gren og faldt ned og slog sig ihjel. Jeg var en stor knægt den gang og kan tydelig huske al den snak, der var om det. Da han så havde været begravet en fjorten dages tid, gik han igjen. Så sendte herremanden på Brolykke bud til...
En Vinternat 1878 Klokken, mellem 1 og 2 passerede jeg som Politibetjent i Odense Anlægget langs med Kirkegården, og skulde på min Tur forbi Vandværket, men vilde da først passere forbi et Hus, der kaldtes Kragereden. Vi måtte ikke røge; på vor Post, men jeg vilde godt have mig en lille Pibe Tobak, og når jeg slog den store Krave op og havde Piben inde...
Samtidig med Niels Ufødt i Mosbjærg boede der en Herremand på Baggesvogn, de kaldte Junkeren. Han førte så forskrækkelig vildt et Levnet, turede og sjovede, kort sagt, han var i med alle Laster og Skidt. Endelig kom hans Regnskabsdag; men aldrig så snart han er død, så stiller han i Gården igjen, og så snart som Solen var nedgåen, så holdt han udenfor...
Degnen i Jersie kjørte en Gang Hø hjem med flere Vogne. Og da de skulde over Kirkegården med det, så hændte det sig, at en kjørte over en Ligsten med Læsset, hvorved et stort Hjørne gik af den. Nu lå denne stygge Sten en lang Tid på Kirkegården, uden at nogen brød sig derom; men endelig tog Manden, fra hvis Hus den var kommen, den hjem til sig, lod lægge...
Hans Dalbys Kone i Erikmark gik og sagde: »Min Synd er så stor, te a kan ikke få den forladt,« og hun var helt ude af sig selv. Så gik hun en Dag ned og vilde drukne sig selv i en Balle Vand, der stod ved deres Pumpe, og da Folkene opdagede det, var hun også snart helt ude af det. Men de havde en Søn, der lige var kommen hjem fra Tjenesten, og han fik i...
