6 datasets found
Danish Keywords: konfirmere kone
Min ganunelfader, Skeløje-Simon, kunde hverken læse eller skrive, men han kunde meget udenad, som hans fader havde lært ham. Således kunde han store stykker af bibelen på sine fingre, og han var heller ej ukjendt med fædrelaudets historie. Hans fader stammede fra en bedre familie og havde gjort noget ondt, hvorfor han rømmode og så gav sig til...
da.etk.JAT_05_0_00326
Pigerne i Varnæs havde på deres nationale hovedtøj (udstukken silkehue og bred kniplings-hovedklæde) hvide, brede silkebånd, men i Borup havde de sorte. Ved skriftemål fremsagde den kvinde, som sad yderst i den øverste stol en skriftebon, og den skik holdt sig til henved 1850. Ved altergangen går først den ældste mandsperson op til alteret, og siden går...
Der var en snurrig degn i Tim, der hed Dalgård, han var studeret og et godt hoved, ja, han kunde også præke og holde theologiske forelæsninger. En dag var præsten bleven syg, og så skulde Dalgård præke for ham, men han var bleven fuld og kunde ikke. Så havde Dalgård en substitut, en almindelig bondekarl, Jens Skarregård hed han, men en fiffig krabat og...
da.etk.JAH_06_0_00650
Meget afsides og på en af de store heder i Randers amt boede i året 1860 en gammel mand ved navn Søren, og hans kone kaldtes i omegnen for Bitte-Karen. Da Søren tjente for røgter på en mølle i sognet, så var konen ene hjemme, og hun gik da sådan i sin egen tummerum og kom sjælden til naboer. Degnen, der for kort tid siden var kommen til embedet og ikke...
da.etk.JAH_06_0_00232
Den Dag æ blev konfirmeret, døde min Moder, lav æ var i Kirke. Æ vilde så nødig have været i Kirken den Dag, for æ kunde mærke, hun vilde dø, men de vilde have mig af Vejen. Præsten havde endda lovet at ville have konfirmeret mig en anden Dag. Det var just ikke for det, der var Uro over mig, men som sagt, æ vidste Besked. Vi fik Tvillinger d. 9de Dec, og...
da.etk.DSnr_02_J_00369
Skramgården i Strandby bar tidligere været en præstegård. Her boede en præst, som en dag lå oppe på sit hus og tækkede, da et par Holmboer (o: folk fra Hirtsholmene) kom til gården og spurgte ham, om præsten var hjemme. Ja han var, »for det er mig.« Så sagde de, at han var nok ikke fattigmands præst. »Jo,« svarede han, »jeg er både de fattiges og de...
35