6 datasets found
Danish Keywords: konfirmere kirkegulv
Der var en præst i Branderup, der hed Ørbech, ban kom siden til Arrild. Sine foresatte kunde han aldrig forliges med, hverken provst eller biskop. Den gang var det hiskop Kofod. De to kom en gang til at skjændes i Branderup skole, og præsten beskyldte biskoppen for, at han i et selskab i Kibo havde kaldt ham den tossede præst, det vilde Ørbechs broder...
da.etk.JAT_06_0_01197
Der boede for nogle år siden en præst i Estrad, som jeg kan fortælle noget om, da han har konfirmeret mig. Han var i det hele en rigtig smuk mand, men han kunde ikke prædike og gjorde sig heller ingen ulejlighed med at lære det. Var det en søndag, der kom en del folk til kirken for at hore ham, da kom han ikke, og var det en søndag, han kom i tanker om...
da.etk.JAH_06_0_00884
Pastor Lund i Levring kaldtes Jødepræsten for hans udseendes skyld. De skyldte også for, at hans virkelige fader var en Jøde. Der er jo ikke langt imellem Levring og Hørup kirker og ikke langt at kjøre, men han sagde dog jævnlig i Hørup kirke, når han bekjendtgjorde forsteller sidsttjeneste: “Men det er ikke sagt, jeg kan komme til bestemt tid, for vejen...
da.etk.JAH_06_0_00876
Der var en rig mand, der boede i en by. og han var sådan en forskrækkelig gnier. Så havde han en datter, og hun var gammel nok til at skulle til konfirmation, hvorfor manden går til præsten og siger: han vilde gjærne have datteren til at gå til ham. “Ja, det kan hun så mænd gjærne, hun har jo gode kundskaber og er gammel nok”. Så siger præsten til sin...
En pige fra Jelstrup kunde få hendesvante til at dandse. Hun gik til præst sammen med min søster, og da gik hun og snakkede meget om dether. Hendes moder var også skyldt for at være en heks. Den dag da hun blev konfirmeret, trak præsten heude udenfor de andre på kirkegulvet for at se, om det virkelig var hende. Han sagde: »Jeg vil se, om det er dig selv...
Der var en præst i Torslev, der hed Deichmann. Han brugte at læse for konfirmanterne på kirkegulvet. Ligesom han en dag læste allerbedst, kom der en stor sort hund ind på kirkegulvet. Han blev ved at skubbe op på børnene, så de kom op i koret allesammen, og hunden fulgte bag efter. Men så rejste præsten ud af kirken, og hunden fulgte, men børnene blev...
da.etk.DS_04_0_00948
35