Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
46 datasets found
Danish Keywords: kohus
Po Mås hendter di æ slop uud æpo æ monng å kyr erød i æ kohus å kyr æ mog uà æpo æ mønng. I Salling hendter di æ støwt o æ mørring å kjør erød i æ nøs å kjør æ mog ?td o æ mørring. P. Chr.
da.etk.JAT_06_0_01263
Mølleren på Følle mølle han ejede en lille holm med græsning på, og så havde han en tolv, fjorten stude dor hver sommer. En gammel røgter, der hed Ole Rask, han skulde passe dem, og så havde han tilligemed en ko derovre, der skulde forsyne ham med mælk. Han havde en lille hytte at sidde i, og af og til sejlede han hjem til møllen efter fodevarer. En dag...
da.etk.JAT_06_0_00860
Der var en klog mand i Bjerre, der kaldtes Jørgen Bilidt, han boede tæt ved kroen. De søgte altid til ham, når deres køer slog mælken af, og de ikke kunde kjærne smør. Så var deten gårdmand i samme sogn, og han havde en ko, som lige med ét holdt op med at give mælk og æde, og konen var da sikker på, at den var forhekset. Hun vilde så have Bilidt hentet,...
da.etk.JAT_06_0_00219
Der var en husmand i Åsted ved Frederikshavn, han hed Niels Peter Nielsen, men kaldtes ellers til daglig vejmanden. En gang havde han en ko, der skulde kælve, og det gik han jo og var noget altereret over. Da koen har kælvet, kom der i det samme en fremmed ind i kohuset til ham: “Den er sort, den kalv”, siger han. Men dertil svarer Niels Peter: “Satan...
da.etk.JAT_06_0_00189
To gamle gårdmænd, hvoraf den ene gik under navnet Fatter, og den anden under navnet Pe Røv, gik sammen til hverdagsbrug og sad og diskurerede om byens begivenheder i selskab med to sorte punse, i steden for at passe deres kram. Følgen deraf blev jo, at alting blev forsømt, og i steden for 7 køer, som fatter burde have haft, havde han kun 1. En dag sad...
Vi må aldrig spise brod i et kohus, så får koerne lus. P. Jcusen.
da.etk.JAT_01_0_01237
En mand fra Sjælland havde kjøbt en lille gård i Grewj-egnen. men flere uheld slog sig til for ham, især var det galt med hans heste, koer og får. Så beklagede han sig til en gammel smed, der nu havde en gård med en stor og god besætning, og da Sjællænderen lod sig forstå med. at der måske var én, der havde påført ham ulykkerne, siger smeden: >Det er...
da.etk.JAT_01_0_00960
Stegmann, der var præst her i Ulfborg i begyndelsen af århundredet, var ikke nogen rar mand. Han var især slem til at pine penge ud af bønderne, når han kunde. Sine ligtaler kunde han aldrig få godt nok betalt, men folk skulde altid pruttes med ham, og pengene vilde han have. inden han talte. For det meste fik han det, han vilde have, da han ellers i...
En mand i Vinding havde ord for at kunne hegse, og folk kom til ham, for at han skulde vise igjen og helbrede forhegsede kreaturer. En mand fra Gårslev kom til ham, for hans kreaturer var forhegsede. Han trykkede sig ved at følge med. Men da han endelig sagde ja og kom derhen, kunde han nok se, at der var noget andet i vejen, for kohuset var utæt og...
Vandet i fjorden stod i 1825 oppe her i NørreBork. Der var havrendinger oppe, som satte vandet sådan, at da folkene i gårdene vågnede om morgenen, kunde deres træsko sejle i vand for sengene. Der var endog steder, hvor andre folk med støvler på måtte hente dem og bære dem op til højere land. Ovre på Klitten i Bjærggård by vågnede Hans Kristian Lavridsen...
da.etk.JAH_05_0_00763
Folketro om nytårsaften. 1. Nytårsaften snakker den ældste ko inde i kohuset. En mand som gik der ind for at høre. hvad den sagde, hørte den sige: “I år kan vi sagtens, for da er der sa meget sæd i halmen”. Da manden hørte det, lod han al sin halm tærske på nyr, men så blev alle hans køer syge og døde. L. Frederiksen. 2. Møder man nytårsaften uden penge...
da.etk.JAH_04_0_00380
Når nabomanden kunde stjæle sig ind på stafensmorgen og gjøre kohuset rent, uden at ejeren kom bag på ham, så måtte han bag efter gå ind og forlange hans brod og brændevin, og så måtte manden selv ikke få noget til frokost. Lige sådan var det med pigerne. Hvis en nabopige kunde liste sig til at få asken båret ud og få fejet, inden pigen kom op, skulde...
da.etk.JAH_04_0_00329
Kammeråd Tram på Astrup var rigtig sådan en brølestodder. Han kom en dag ud i kohuset, og der står han og siger til røgteren: "Jeg synes, køerne gjør så meget ort, det Vil jeg F. g. m. ikke have!" — "A vil F. partere mig ikke have det, og køerne vil heller ikke have det, hvem Fanden skal så have det!" Lærer Pedersen, Durup.
da.etk.JAH_02_0_00260
Min Fader og Moder blev kjendt i Krigens Tid, og de var forlovede i 9 År, inden de blev gift. Hun var fra Ferup ved Kolding. Min Faders Forældre var meget imod, at Sønnen vilde gifte sig med en jysk Pige, de sagde, at der var jo fynske Piger nok. Alle andre var også misundelige på min Moder, for det havde han bestemt sig for hende. Fader havde tjent...
Der var to Gårde, der lå tæt op ad hinanden. På det ene Sted var det sådan bovne Folk, men for de andre var det så småt og så dårligt. De mist bestandig af deres bedste Køer og bedste Øg og havde altid sådant Uheld. Så havde de fattige Folk en Tjenestekarl, og han siger en Aften: »Nu vil a flytte herfra, a vil væk en Smule.« Der var ingen, der fik at...
da.etk.DSnr_06_0_00568
Der boede en gammel Kone i et bitte Hus på et Hjørne af min Faders Mark, hun hed Ane Katrine Boje, og hun har lært mig at kjende Bogstaver. Hun kunde giøre ondt, men hendes Moder var endnu bedre til det. Vi kunde ikke blive af med hende, for vi havde kjøbt Gården på det Vilkår, at hun skulde blive siddende i Huset, til hun døde. Da hun så var død, blev...
da.etk.DSnr_06_0_00542
Mine Forældre kunde ikke dreje Kalve, og de kunde på ingen Måde få dem til at leve. Så søgte de Råd hos en klog Mand i Torsled, der kaldtes Ovnbøl Smed, men hans rette Navn var da Ebbe Alexandersen. Han lærte dem, at de skulde tigge nogle Knappenåle og så sætte dem ned i Brolægningen lige ind til Dørtrinet til Kohuset og med Spidserne op ad. Min Moder...
da.etk.DSnr_06_0_00305
Der gik en gammel Vendelbo på Villestrup i mange År, han hed Jens Jørgensen og blev gammel der. Til sidst kunde han ikke udrette noget, og så blev han jaget derfra. Han kom tit her ind til vores og sad og snakkede, og så fortalte han også, at der var noget, der gik der inde i Kohuset på Gården, og det var sort. A sagde: »Har du ikke drømt det?« — »Nej, a...
da.etk.DSnr_05_0_01035
Ved Juletid ser man et Lys i Kohuset på Villestrup. Det kommer fra det øverste af Huset og skrider ned ad, og så springer Kreaturerne ud i Bindsierne, som de skulde støde dem allesammen. Flere har set det. Der høres også et Barneskrig fra Iskjælderen. Astrup S., Hindsted H. Kristian Bærteisen, Møltrup.
En Nytårsaften vilde et Par af Pigerne på Tulsted ud på Kommers. Men først vilde de gå ned i Kohuset og hente deres Malkeforklæder, for at Karlene ikke skulde få fat i dem og gjemme dem for dem, lav de var væk. Den Aften skal der jo drives megen Kommers. I det samme ser de et Lys komme fra det øverste af Kohuset og ned imod dem, og i den Tro, at det var...
35