44 results
Danish Keywords: kjærnet
Sønden for Toning præstegårds mark er en dal, der kaldes Smcrdalen. Dér mødte heksene fra omegnen st. Hans nat og kjærnede smør, og med det smurte de deres kosteskafter og red så til Bloksbjærg. Der er en eng og en torvemose i enden af dalen.
Mens jeg var barn, hørte jeg der hjemme i Langtved, hvorledes barnepigen fortalte, at heksene stod og kjærnede vandsmør nede i Ellerenden, et lille vandløb, der førte ud i en dam ved gården og den gang drev en stampemølle. Mine forældre kunde ikke godt lide, at jeg hørte det. Skoleinspektør Møller, N.-Sundby.
da.etk.DS_07_0_00299
I Hobro var der to karle, der vilde ud at se, hvordan heksene kjærnede i Kokkehorns bæk, ikke langt vesten for Hobro. Heksene fik og kirkegang, og karlene kunde se, hvordan de bar dem ad. De havde jo kirkegårdsmuld på hovedet for ikke at blive sete. Da de nu gik hjem og kom igjennem bommen, der i ældre tid var ved byen, tog de mulden af bovedet, men det...
da.etk.DS_07_0_00317
Kræn Spillemands fader var en gaug kommen i tanker om at ville se heksene st. Hans aften, hvordan do kunde kjærne. Men ban turde ikke komme ret tæt til og lod sig lave en skudtørvskrue omkring sig og fik én til at slå kreds omkring skruen. Så kom heksene, og de kjærnede, og det gik rask. Fanden gik og så til dem. De sagde den ene efter den anden lige så...
I Fåborg var en heks, som gik ned til sundet, som er en ferskvandssø på den nordre side af byen, med sin kjærnestage, og dér kjærnede i det bare vand, indtil det begyndte at fråde ligesom fløde, hvorpå hun fik sig et godt stykke nykjærnet smør. »Og ingen skal le ad det«, sagde gamle mo'r Petersen, »der er så mænd mange mennesker, der selv har stået ved...
Der var en kone i Hjermind, de kaldte Kok-Stine, og hun var bekjendt som den største heks dér. Aldrig turde de lade hende se mælken og kjærnen. Hun kom altid ind ad kjøkkendøren, endda det var skik ikke at gå der ind hos bønder. En dag, jeg stod og kjærnede, sà vi hende komme, og så sagde min moder: »Det er et grimt kvindfolk, der kommer, lad hende ikke...
da.etk.DS_07_0_00627
Der boede en heks i Ronerød, som især stjal smørlykke. Hun havde en seddel med mange ulæselige ord, som hun, hver gang hun kjærnede, lagde under kjærnen med de ord: »Eu skefuld fra hver kone i sognet.« På den måde kunde hun sælge meget smør, men en gang blev hun syg og måtte derfor give datteren anvisning på, hvorledes hun skulde stille sig an med...
I egneu omkring ved Hjortsvang havde i ældre tider været en del hekse, og enkelte var der tilbage endnu, mens jeg boede der (fra 1810 til 1850). De havde den sjældne gave, at når de vilde trænge iud i eu gård eller et hus for at gjøre fortræd, kunde de skabe sig i harer. Jens Madsen i Skovborg forsikrede, at han havde set mange hekseharer. Det, de voldte...
Per Hansen har fortalt mig, at der var en større Gårdejer nord for Horsens, der ikke kunde få Smør. De kjærnede og kjærnede, og det var lige nær. Så søgte han ind til den kloge Mand i Horsens, der havde Cyprianus, og han gik ind i et bitte Kammer, han havde. Da han så kom ud igjen, sagde han til Manden, at nu kunde han tage hjem, de var vist nok ved at...
En anden Gårdmand i Ønslev kunde heller ikke få Smør, og det klagede de sig over til en klog Mand. Han gik så derhen for at se på Sagerne. Da han kom ind, stod der en Pige og kjærnede. Så snart han var ude af Døren, gav han et langt Spring fra den og sagde: »Sådan en Stumpe, sådan en Stumpe!« I det samme blev Kjærnen så trøg, at hun ikke kunde kjærne...
An Larses kjærnede en gang, mens en skrædder så på. Medens hun en gang var ude et øjeblik, får han øje på en seddel på kjærnen. Han tog den af og puttede den i lommen. Da hun kom ind, løb smørret ud af bukserne på ham. På den måde tog hun smør fra de andre bykoner. Når hun satte sedlen på, sagde hun: "En skefuld smør fra hver kone." Jørg. H.
En kone fra Vestervig har fortalt om hendes moder, at en dag hun stod og kjærnede, da kom der en fattig tiggerske ind og spurgte, om hun skulde lære hende at kjærne smør. "Nej", siger den gamle, "det behøver a ikke, for det kan a." — "Ja, forstå mig nu ret," siger tiggeren, "det gjælder om at få meget smør af lidt fløde." — "Ja", siger konen igen, "æ...
En kone fra Bedsted brugte, når bun kjærnede, at sige: "Smør fra Hurup og smør fra Grurup og smør i min bitte kjærne." På den måde blev hun ved, og sådan drog hun smør til sig fra de forskjellige steder i omegnen. L. n. Bertelsen.
Der var én her, der satte hørfrø på hans hoved, og så kunde hun se, de sad og kjærnede ved Nørrebæk på Voldborg aften. Han så også én, han kjendte godt, og siger så: »Hillemænd, er du kommen her i aften!« Så blev der så meget vand om ham, te han var nær ved og ikke kommen hjem for vand. Han måtte jo ikke have sagt noget. Maren Kristiansdatter, Sundstrup.
da.etk.DS_07_0_00314
Mads Degn i Låstrup blev også hentet hen til Gjedsted præstegård, hvor de kjærnede og kjærnede og kunde aldrig få smør. Men præsten, det var den tykke pastor Jakobsen, måtte ikke vide det, fruen havde i al hemmelighed sendt buddet af sted. Da Mads Degn nu ikke måtte komme i præstegården og gjøre sine kunster, blev kjærnen båren ind til min faders gård,...
da.etk.DS_07_0_00180
Når man kjærnede smør, lagde man en smørdeje (søpindsvin) på kjærnelåget. Smørdejerne findes i høje og er forstenede. C. Sørensen.
da.etk.DS_07_0_00641
Heksene de kjærnede st. Hans aften. En aften gik en pige og smurte Jens Ilders døre med det smør, for hun vilde vel sagt forhekse hans kreaturer. Men han skrabte det sammen på ét sted, og så ladede han hans bøsse og skod i det, og så ramte han pigen og skod hendes ryg fuld af det. Så måtte hun til ham om at få råd for det. Ja, hvis hun vilde love aldrig...
da.etk.DS_07_0_00292
Jeg har kjendt to Kvinder, der var mistænkte for at kunne malke andres Køer ved Hegseri. Det skete ved en Stoppenål, der var sat op i hendes egen Bjælke, efter at den var indviet dertil ved Læsning. Gjennem den kunde Hegsen malke hvilken Mands Køer, hun vilde, når hun blot havde fået Lejlighed til én Gang at komme ind i hans Kostald. På lignende Måde...
Et par koner var komne ind et sted, hvor man var i lag med at kjærne. De gik igjen, men da de derefter kom til åen, tog den ene en kjæp og piskede i vandet. Der kom da et stykke smør, indsvøbt i et stykke hvidt tøj, sejlende ned ad åen. Konerne tog smørret og solgte det i Ribe. På tilbagevejen var de atter inde, hvor man havde kjærnet, der var ikke...
Der var en familie her i byen, der ikke kunde kjærne smør eller have mælk af deres køer. Så sendte de bud til Jens Latiner, der boede henne på Hviding skovagre. Ja, det havde gode råd, ban satte en syl i bjælken, og nu skulde han nok kjærne for dem, der var en familie i byen, der kjærnede lige så stærkt som de. Da han havde kjærnet lidt, sagde han, at i...
117