Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Veåæe, MunJie-Bjærgly, var en huskone, som i lang tid ikke kunde få smør. Hun havde jo mistanke om, at nogen tog det fra hende, og gik til en klog kone. Denne sagde: »Ja, jeg véd godt, hvem det er, og du skal også få det at vide. Når du nu kjærner igjen, kommer der nok et fruentimraer og vil låne ét og andet. Det første hun kommer ind ad døren, skal du...
En enkekone i Svejstrup kunde ikke kjærne for nogen sag og heller aldrig få mælken til at koge. Der boede en klog mand, Peder Johansen, lige over for, og han kommer så der over og siger: »Ja, det skal a missel nok kurere dig for.« Så gik han ned i nødset til køerne. Han havde forbudt dem at komme der ned, og nu blev der sådant spektakel der nede. Konen...
Sejer Sørensens køer i Firgårde var forgjort, de kunde ikke kjærne smør o. s. w, og han havde tro til, at Jørgen Fynbos kone var skyld i det. Så henter han Anders Kjærsgård i Vissing, og han skulde så vise ham i en spand, hvem der var skademanden. Anders Kjærsgård hænger en lygte i kostalden og lover manden, at kl. 12 må han komme ud og se, hvem det er....
Det sker af og til, at man ikke kan få smør, om man så kjærner nok så længe. Det går ikke rigtig til, foitæller man, det er onde mennesker, der på eu usynlig måde tager smørret væk. Sådan gik det en gang en kone i Tårs, hun kjærnede og kjærnede, men lige vidt kom hun. I sin nød henvendte hun sig så til en klog kone, og denne gav hende det råd, at næste...
Alexander i Lunde havde Cyprianus. Så fik hans søn den efter ham, for han var den eneste, der kunde tåle at have den. Da vi byggede, kunde vi ikke få smør. Vi havde 20 køer, så det var ingen spøg, og så havde vi de mange folk. Vi prøvede det den ene gang efter den anden. Vi kjærnede, og vi kogte det, men der blev ikke andet end fråde. Én af mine murere...
En gammel mand fortæller, at hans bedstemoder tjente hos en meget klog kone En gang gik konen ud øgsatrde, al pueu skulde kjærne, og hvis hun syntes, at det ikke rigtig vilde blive til noget, skulde hun Idot dreje ganske lidt på en lille pind, som hun viste hende hvor lå. Pigeu havde kuu fået lidt at kjærne af og kjærnede og kjærnede. og det vilde ikke...
En mand. der boede oppe på Langballe mark ved Herret skov, han havde været gartoerkarl på ViUvlmsborg, og han havde nu en god ko, der gav så urimelig meget mælk, for han dyrkede meget med roer og grøntsager. Men så blev koen sær, og de kunde ikke kjærne smør at fløden. Så kom de ned til min faders og fik fløde byt, og bag efter fik de lidt blandet...
I Nyskov i Vamdrup boede for omtrent en fyrretyve År siden en Mand, der hed Jeppe Påskesen, og han og hans Kone var meget ilde lidt af Beboerne der omkring. Alle Naboerne havde kun én Mening om dem, og det var, at Konen var god til at hegse og drev det i stor Stil. På en Naboejendom boede Jørgen Hansen Brag, og han havde Ulykke med sine Kreaturer både på...
A læste en Gang i den Cyprianus, som gamle Gjertrud havde, og der stod: Hvis en vil gjøre sin Nabos Kreaturer Fortræd, så skal en kjøbe et Pund grøn Sæbe og komme i det Vand, som de drikker af. De bliver lidt syge af det, men det er dog ikke så farlig meget, det kj ender a godt og véd også, at det passer. Så kan en heller ikke kjærne Smør af Mælken. I...
Min Moder var født i Viv (Viuf), og hun har fortalt mig det, a skal nu fortælle jer igjen. Tæt ved Byen var der en Skov, hvor der boede en gammel Kjælling, og hun kunde hegse. En Dag da der kom en ind til hende, havde hun en Syl siddende i Bjælken, og der sad hun og malkede Folks Køer, og Mælken strålede ned i en Strippe, hun havde stilt. an underneden....
I Skibshj boede en husmand, der aldrig kunde få smør af hans køer. Fløden blev nidrig til nogen ting, og de var meget utilfredse med det og brugte mange råd. Så søgte de hen til Hals Præst. Han sagde, at når de kjærnede, skulde de tage to bitte sten, det gjorde ikke noget, om de var aldrig så små, når det blot var kampesten, og dem skulde de tage tillige...
Min Fader og Moder blev kjendt i Krigens Tid, og de var forlovede i 9 År, inden de blev gift. Hun var fra Ferup ved Kolding. Min Faders Forældre var meget imod, at Sønnen vilde gifte sig med en jysk Pige, de sagde, at der var jo fynske Piger nok. Alle andre var også misundelige på min Moder, for det havde han bestemt sig for hende. Fader havde tjent...
Min Moder var en Gang i Velling at bestyre Huset for tre Karle, der ejede en Gård, og så var der en gammel Kone. De var lidt foran Tiden der, og de havde selv Mejeri og lavede Smør, og så slog min Moder det i Bøtter. De fik da ti Skilling mere for Pundet end andre Folk. Derfor solgte de aldrig Smør til Naboerne og kjøbte endogså Smør af andre til deres...
Et Par År eller tre sad a ugift her på Gården og havde en Søster til Husholder. Så var det en Vinter, vi kunde ikke kjærne Smør. A snakkede både med Per og Povl om det, hvad der var ved den Ting at gjøre, og allesammen rådede de mig til at tage ud og hente Hans Amlund. En skjønne Dag, så kommer han jo også, og vi skal så til at forsøge med denher...
Det var det År, a gik til Præst, da bliver det galt i Gården Stejlbjærg, sådan om Efteråret efter at Køerne var bunden ind. De kunde ikke få Smør, og så troede de jo, det skyldtes Foderet. Der var ikke så lidt Mælk, men der kunde aldrig blive Smør, ihvor længe de kjærnede, og til sidst stod det helt som ud af Kjærnen, når de havde kjærnet allerlængst,...
Min mand havde først været forlovet med en pige i Biastrup. Så var hun til krigerbal, og der gav en anden pige hende et æble, som hun bed af. Så blev hun syg og måtte hjem og til sengs, blev stadig ringere, og det var helt forgjævos, at de søgte doktor. Så tog de til sidst til Erik Iløøg i Ramten skov. Han sagde, at han kunde ikke frelse hende, for hun...
Enevold Urede boede her ovre i Yding skov. Når nogen ikke kuude kjærne, så måtte de have bud efter ham. Han hældte jo i regelen fløden af kjærnen, hvor folk havde begyndt at arbejde på det, og fik det i en gryde og værmede det op, som det skulde nu være. Dernæst værmede han vand og kom i kjærnen, og så bandt han et ris eller et bånd af 9 forskjellige...
I Siyvel i Hvidbjærg sogn på Tyholm boede en mand ved navn Kristen Nielsen, og folk sagde om ham, at han kunde mere end sit fadervor, ti han gjorde nemlig ikke så få heksekunster, men der var ikke mange, der var vrede på ham, da han altid hjalp folk med sine kunster. Så var det en dag, at han var nede i Helleris mølle i Hellerø, da havde mølleren en ko,...
