Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
250 datasets found
Danish Keywords: kjære
Herunder hviler min kjøre mand, i livet kjørte han med sand, holdt mere af brændevin end af vand, og deraf døde min kjære mand. pens. lærer Wagner, Vejle.
da.etk.JAT_06_0_01213
Pastor Andresen i Selde var en meget mærkelig mand. Han var så umådelig godgjørende og gav alting hen. Forpagteren af præstegården klagede over, at han satte for mange penge til ved forpagtningen, og så kom Andresen i tanker om, at han måtte helst selv tage gården igjen, det var synd, at den anden skulde have det tab. Han kom alle tider for sent, når han...
Der var en præst i Branderup, der hed Ørbech, ban kom siden til Arrild. Sine foresatte kunde han aldrig forliges med, hverken provst eller biskop. Den gang var det hiskop Kofod. De to kom en gang til at skjændes i Branderup skole, og præsten beskyldte biskoppen for, at han i et selskab i Kibo havde kaldt ham den tossede præst, det vilde Ørbechs broder...
da.etk.JAT_06_0_01197
Da Lars Hansen Tommerkarl en gang vilde gå forbi Eliaskjær ved nattetid, havde han taget sin bosse med sig. Han var nemlig forberedt på, at Elias vilde vise sig for ham, og vandrede nu frem og tilbage hele aftenen, men der kom ingen Elias. Da klokken var to om natten, fyrede han to skud ud over kjæret. Siden vilde han ingenlunde ydermere have noget med...
da.etk.JAT_06_0_01174
Samsø-ord. Årlang: aflang, oval: åålæjns: med dårligt belbred; ampel: tumle med jorden; avventåes: anledning; afis: streng orden; årrewoll: mindre udviklet frugt; åårdi: underlig; breduse: kvinde med mange skjorter; bronns: branke eller brune; dæmnii: gadekjæret; ess: åben skorsten i bryggerset; fragge: fremmelig (om småbørn); mælken er fonni, når den...
da.etk.JAT_06_0_01093
Biskop Tage Muller var et sted på visitats. Efter middagsbordet spaserede han med præsten ude i haven, og da kom han uvilkårlig til at se ned på præstens støvler, der var gamle og fedtede. Han udbryder da: “Men støvlerne, min kjære mand”. Præsten fortsætter samtalen og lader ikke til at høre efter, hvad biskoppen siger. Bispen siger da igjen: “Men hører...
Pastor Thurah i Gjern havde taget en udmærket eksamen, men var en ussel'præst og ikke værd at høre. Huslæreren på Frisenborg og to forvaltere der vilde en dag gå over at høre ham, for de havde hørt ham omtale. Den dag holdt han en udmærket prædiken, og da han var færdig, slog han ud med hånden og sagde: “Det var til eder, min kjære menigbed, jeg boldt...
da.etk.JAT_06_0_00616
Pastor Bøggild i Hersom var så nøjeregnende, at han lob langt for at spytte ind på hans egne agre. Når han gik på vejen langs med kjæret, hvor de havde drevet med høvderne, og der lå en hel del kokaser, bukkede han sig idelig og tog en gjævnfnld og smed ind på hans kjærlod. og sa hen til grøften at vaske sig af, og så tog han atter en gjævn. Søren...
da.etk.JAT_06_0_00597
Ved en fest i Brønderslev holdt pastor Barfod folgende tale: “Danske Mænd og danske — — kvinder! Når man her er forsamlede samlede samlede forsamlede allesammen, så tillader jeg mig at udbringe en skål,, for at — — at at sangen, den danske sang i det danske land, i det danske folk, i vort kjære danske fædreland her i Danmark, at denne den danske sang, så...
da.etk.JAT_06_0_00594
Annekskirken til Skyum, Hørdum, havde en gang undergået en hovedreparation. Da den gamle pastor Bille første gang efter reparationen skulde holde præken i kirken, begyndte han at bede således på prækestolen: “Herre, jeg takker dig, at vi har fået et nyt loft med gode stærke bjælker i vor gamle kjære kirke, jeg takker dig, at ingen er kommen til skade ved...
Pastor Heinsen havde på sin anneksgård i Vitrup en bestyrer, der hed Rasmus og og var en Fynbo. En sondag kom han her ned til Lindknud for at tale med præsten om gårdens drift. Det var hen i rughøsten, og så spørger Hejnsen jo, om han havde begyndt at høste. Rasmus svarer: “Hun er itte moden”. Men Hejnsen siger: “De skal høste, min kjære Rasmus, ovre i...
Pastor Heinsen i Brørup blev hentet til en syg kone, som han skulde berette. Naboen til den syge, Jens Sørensen i Hedegård, havde lovet at hente ham, og han havde en noget enfoldig karl, der hed Per, som han sendte afsted efter ham. Før han kjørte, sagde husbonden til ham: “Du må passe på, Per, når du far præsten på vognen, at du kjører til, alt hvad de...
da.etk.JAT_06_0_00544
Pastor Gad havde først været i Karup, inden han kom her til. En gang skulde han holde en brudevielse i Skjærtm kirke, men den gik i stykker for ham, så han standsede og måtte tage fat på ritualet. Han var med til bryllup, og da nu bryllupsgjæsterne sad til bords, og den tid var kommen, rejste han sig for at holde en tale. “I véd jo nok, kjære brudepar,...
da.etk.JAT_06_0_00478
En kjøbmand i Kjæret ved Bjerget hed Johannes Smærup, men man kaldte ham Skringel. Der blev digtet et smædevers om ham: “Her på kjærets tætte stræde, hor en kjøbmand, bred i sæde, snyder folket som en ravn, kjøbmand Skringel er hans navn”. M. Sørensen.
da.etk.JAT_06_0_00329
En ny præst, der var kommen til Endelave, gik en dag ud for at se til en syg gårdmandskone. “Nå, hvordan går det, min kjære kone?” siger han. “A, det går ikke ret godt, hr. pastor, for det er jo dether jæjt.”. — “Ja”, siger præsten, “gigt er en slem plage”. — “Ja, der er jo to slavels, hr. pastor”, siger hun igjen der henne i sengen. “Er der to slags?...
da.etk.JAT_06_0_00322
Der var én på Lille-Hammer gård, der kaldtes Per Kræsten, han var stenkløver af profession, men var tillige lidt sær i det, stammede meget og sagde pidde til næsten hvert ord. Hans fader havde ejet gården før ham. En dag, han stod og huggede et vandtrug, kom der én forbi og spurgte om, hvad det kunde tage, “Kau det tage en ræv?” •— “Nej, en ka ta ta en...
da.etk.JAT_06_0_00163
Der var en gammel omrejsende uhrmager. de kaldte Døve-Søren, men han kunde slet ikke lide, de kaldte ham sådan. “Ser du den plade på mit bryst” sagde han. når de brugte det navn, xog hvad der står på den. Der står: Søren Nielsen, uhrmager. Sådan hedder a, og a vil ikke kaldes anderledes:. Han havde gravet sig ind i en bakke og boede der med lude...
To mænd lå i proces. Den ene gik til en prokurator, som antog hans sag. Den anden gik til samme prokurator, men denne beklagede, at hans modpart allerede havde været der. Nu vilde han skrive et par ord, som manden kunde tage med til en kollega, der boede et andet sted i byen Manden fik nu den skrevne seddel: han kunde ikke læse, hvad der stod, men på...
Der tjente en karl ved Jens Madsen i Hundelev, o han så ikke ud til at være rigtig sløv. Han skulde gå og pass kreaturerne om efteråret i kjæret, og da han kom hjem med dem om aftenen, så manglede der en ko. Hans husbond spørgei ham så efter, hvor den rode ko var bleven -if. Ja, hun var gået i bløde i en vældgunge, “og den gang a kom til hende så trykte...
da.etk.JAT_05_0_00374
Vi skulde give to skilling i told af et pund smør og en skilling af et pund ost, men intet af æg. Jeg var en gang kjorende til Horsens sammen med en kone fra Sønder-Aldum. Hun havde en stor kurv med fuld af knapost, og derover havde hun lagt et stykke gråt papir, og så der oven på nogle æg. Da betjenten så kommer og vil have at vide, hvad hun har, så...
da.etk.JAT_05_0_00114
35