Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
De har fortalt, at der skal bo en gammel kjælling ved et treskjel imellem Em og Vrå. A skulde netop gå den vej en set. Hans aften, og det er jo en slem aften at gå ude i, for da skal alle heksene være på færde og ride til Troms kirke på en hund, eller hvad de kan finde på. Som a nu går, får a kjællingen at se, hun stod på skjellet og rokkede. A tænkte,...
I Donslund i Vorbasse var en gammel Kjælling, som forhegsede Folks Høns, så de ingen Æg lagde. Køerne blev også forheksede af hende, så de ikke malkede, og Folkene kunde ikke kjærne Smør af den Smule Mælk, der var. Sønnen i en Gård fortalte, at han havde set liende gjore nogle Kunster bag ved Laden, og derefter gik hun ned til en Mergelgrav. Senere...
Marie Kristine, der var opholdskone i Tåning, hun havde tre mostre i Ejer, og de havde de tre bedste gårde, der var der i byen. Den ene af dem havde en nabokone, der var så slem til at hekse. De havde ét vanheld efter et andet, kreaturerne døde, og de havde ikke noget held med dem da. Så var det en aften, hun sad og malkede, da kommer denher slemme...
A har en faster i Bredballe, hun har en plejesøn, der blev syg, og så hentede hun en klog kone. Det første hun kommer, så lægger hun kortene op. Så tykte min faster, da hun gjorde det: »Gid Fanden havde den kjælling, og hun var på døren med hendes kort.« Så vender den kloge kone sig om til hende og siger: »A tykkes, du ønsker, gid Fanden havde mig, og...
Der boede en Kone i Øster-Tørslev ved Randers, hun kunde hekse og gik og gjorde godt rundt omkring, men Folk blev alligevel gale på hende. Til sidst blev det så småt for hende, at hun ikke kunde få Føden på den Fason. Så stjal hun og gjorde ondt på mange Måder. En Gang stjal hun noget Pølse, og siden kaldte de hende Pølse-Dorrit. Til sidst blev det så...
En mand i Fruering havde sådant uheld med sine kreaturer, at han snart var bleven helt øde. Så havde han hort om en sva^rt klog mand ude i Vesteregnen, og han besluttede sig til at rejse ud at spørge ham til råds. Da han havde redet en tre dages tid, kom han en aften netop kl. 12 til et sted, hvor der før havde stået en kirke, og der horer han sådan en...
Der var en gammel kjælling i Iglsø i Vestervelling, de kaldte Heksekaren. Hun kunde malke mælk af en syl og deslige ting- Så var der en fattig dreng, der var født op på sognet, han sagde, at han vilde lære at hekse, for ellers blev han aldrig til noget i verden. »Når a får det lært«, sagde han, »så skal a nok lære deher storehanser at makke ret, der nu...
I Ydby boede en gammel kone, der kaldtes Ma' Dappes (o: rundfed, en dappes: højst trivelig person); hun var slem til at hekse. Så var der en slem smed i Kobberml, der vilde drive lojer med hende, og han gik til hende og bildte hende ind, at han vilde lære hendes klogskab. »Ja, mit barn«, siger hun, »vil du gjore, som a siger, så må dukomme til mig på...
For en 44, 45 år siden, det første vi kom her, boede der en kone her lige ved siden af, og så længe hun var der, havde vi uheld med vort væsen, især havde vi sådant vanheld med vore får. Ét forår lagde vi 12 får i digesgroben, lige så snart ét var død, lavede et andet sig til. Sådan gik det for resten en snes år. Så kom her en rakkerkone, som vi kalder...
I Torsager og Skrærup var så mange hekse, der vilde gjøre fortræd. Én af dem fra Torsager kom til Nyshov og bad om en tår mælk. Hun fik den og gik hen og lagde hånden på en lille pige med de ord: »Det er da ret et yndigt barn.« Så blev det sygt, og de måtte have bud efter en klog mand i Skrærup, der hed Henrik. Den gang han kom, sagde han, de skulde...
En Gang havde jeg fået Edder eller Skarn ved min Finger. Så rådede Per Smed mig til at tage over til Ravnholt-Kjællingen i Højbjærg. Søren fulgte med mig. Jeg sad på en Stol, og hun på sine Knæ på Stuegulvet. Da hun havde taget ved Fingeren og læst noget over den, for hendes Mund gik, så skrabte hun i Jorden med begge Hænder og spyttede på Jorden og tog...
En gammel kjælling, der boede i Tørhohn-huset, hende var Kræa Tørholm gal på og vilde gjøre fortræd. Så lagde han to fyrrepinde over kors for hendes dør, som hun skulde gå over om morgenen, når hun gik ud. Men hun så dem og tog en høne og lod gå over først, og den høne svandt rent hen. Dorte Lavstdatter, Hesselbakken.
En kjælling her fra Vendsyssel drev ulvene væk. Hun koblede dem i en rød jøntråd, og så satte hun sig på én af dem og red og satte så ud ad Nørrehav. Når nogen mødte hende, skulde de ønske hende til lykke med hendes plage, de måtte ikke sige ulve, for så vilde de æde hende op. Der kom også én til hende, og han sagde godt nok: "Til lykke med dine mange...
En kjælling, formodentlig fra Tværsted. var berygtet for at kunne noget mere end hendes Fadervor, og en vinter, det var strængt vejr og dygtig med is, betalte de hende nogle penge, for at hun skulde skille dem af med ulvene. Så samlede hun dem og red over til Norge med dem på is. Hun samlede dem i Remmene, for der havde de jo deres tilhold. Peder Krist....
Sinedc-Jalcob i Blære havde til smedje et bitte torvehus, der var gravet ind i en brink, og en kampesten til ambolt. Han havde en søn, der boede i Giver og kaldtes Gywersnieden. »Han æ Fanen regier mæ så dogtig, te han ka swæjjs en uldcoel.« Der vilde gå harer i hans kål, men så skød han på én af dem med en sølvknap, og så blev det til en gammel...
Der var en gammel Kone i Skovby, de kaldte Ma Svottes, hun var Moder til Hans Svot, og hende var a lige så ræd for som en Hare for en Hund. A gik jo meget i Skoven og samlede rådne Pinde, og det gjorde hun også. Men a turde ikke følges med hende og heller ikke gå fra hende. A stræbte at samle Pinde, til a svedte, men det kunde være det samme, hvor meget...
I gamle dage havde man mange flere uheld end nu om stunder. Et år vilde grisene slet ikke trives hos hjulmand Rasmus Christensen i Hundslev ved Kjærteminde, og køerne gav kun to pund smør ugentlig af ti kander mælk daglig. Det var jo lidt sært. Da man tilmed før har hørt, at en eller anden gammel kjælling har kunnet malke folks køer gjennem en rod tråd,...
Ovre i Harsyssel levede en kjælling, de kaldte æ Vislikjælling, a tror nok, det var i Egebjærg, bun boede. Hun kuude malke folks køer hjemme, idet hun satte en sort potte imellem hendes knæer og malkede af et klæde, der hængte over kakelen. Et sted kom hun en dag og vilde tigge, men fik intet og blev så gal. De gav nu agt på, at hun gik hen og så ind ad...
Der boede en mand i Ravheden, hans kone hed Ane Marie. Så havde de fået skrædder til gården, og det var den gamle Ib-skrædder, en gammel pudsig fyr, ban var meget koparret, og vi har kjendt ham. Nu sad han jo på bordet og syede, og konen vilde til at kjærne. Så sætter hun jo kjærnen ind på stuegulvet ved siden af kakkelovnen, og dér vil hun jo til det,...
En pige fra Funder fik en sygen, at hun åd alt det kalk og ler, der var på en væg ude i deres fåresti. Hun holdt sig blot til én væg, og hun svandt aldeles hen og blev til en hel benrad. Man skjønnede da, at hun var forgjort, og søgte råd ved en klog mand i hunder. Han kommer så der op.« Ja, sådan og sådan er det. Her har været en kone for at tigge mælk,...
