Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Døstrup kirkeklokke har haft en meget god klang, men så faldt kloden ned, og så blev klokken klinket, og nu skratter den og har ingen klang. ånders olesen, døstrup.
da.etk.DS_03_0_00509
Kirkeklokken i Fiskbæk, der var bestemt til Viborg, kunde hestene ikke trække længere, da de kom til det sted, og så måtte man lade den blive der. Den blev nu hængt op i kirken. Der er så meget sølv i den, og derfor havde den så god en klang. Den er en gang falden ned, hvorved den led så stor skade, at den måtte smæltes om. lærer vestercærd nielsen, vorde.
da.etk.DS_03_0_00507
Højelse kirkeklokker er de største i Sjælland. Derfor fik man lyst til en gang at få dem til Kjøbenhavn og bruge dem til stormklokker. Man læssede dem på en vogn med fire heste, men da vognen kom til Skennese å, kunde de ikke få den af stedet; man måtte da vende om, og hestene kunde nu magelig trække vognen. chr. n.
da.etk.DS_03_0_00506
Hornstrup kirkeklokke havde så stærk klang, at den lød over kjøbstadklokken. Så blev der sat en blynagle i den. chk. h. møller, rincive.
da.etk.DS_03_0_00503
Der var så meget en udmærket klang i Give kirkeklokke, og da der var udsigt for, at de skulde have været af med den til stormklokke, så fik de et hul boret i den, og så tabte den noget af sin klang. De fik nok hullet fyldt igjen, men klangen kom aldrig tilbage. chk. hansen møller, rincive.
Min fader sagde: "Kirkeklokken i Vellev er gravet ud af et bjærg, der hedder Busbjærg." Den klokke var mage til og havde samme lyd som vor gamle klokke her i Vinkel. movst jensen, vinkel.
da.etk.DS_03_0_00498
Da klokkerne til Langå kirke skulde støbes, blev der udleveret en del sølv og messing til en hr. Essing, der skulde støbe dem. Han beholdt en del deraf og satte noget ringere malm deri. Da nu kirkeklokken kom og blev hængt op, og der blev ringet med den, begyndte den at synge: "Sølv og messing tog hr. Essing, kobber og bly satte han deri." Der fortælles,...
Assens tre kirkeklokker sang, da de var ophængte: "Sølv og messing det glemte hr. Essing, Kobber og bli han satte heri. Anna og Johanne, vil I med? nu flyer Susanne". Dermed foer de alle tre ud af tårnet, den ene ud over byens østre port, og de to andre i stranden, hvor man endnu stundom kan høre dem ringe. h. v. r.
Kirkeklokken i ørre har en mindre god klang, og skylden derfor tillægges en hr. Essing, som har støbt den. Man har derfor det lille rim eller mundsprog om den klokke: "Søl å mæssing de stol hr. Æssing, i æ stæj såt han kåvver å bly, for en sku da gi nåwwerlerres ly. k. j. understrup.
Om Nørre-Nebel kirkeklokke fortælles, at en frue kom med sit forklæde fuldt af sølv, da den blev støbt, og smed en stor slundt i kjedlen, som den smæltede malm var i. kristen vad, n.-nebel.
da.etk.DS_03_0_00491
Den store kirkeklokke i Egitslevmagle skal være støbt nede osten for byen i en dal, som kaldes Brude-die, og den skal have fået den smukke klang deraf, at da massen var smæltet, kom der en jomfru med et helt forklæde fuldt af sølvpenge og kastede imellem den smæltede malm. Samme jomfru ejede den gang den gård, hvortil Brude-die hørte, hed jomfru Tite og...
Allesø kirkeklokke skal være støbt i Malmmose tæt ved, og manden, som skulde støbe den, fik sølv dertil af et par jomfruer, som boede i sognet. Det beholdt han og støbte klokken af jærn og malm. Så kunde den ikke rigtig klinge, og han måtte støbe den om igjen. Medens han havde jærnet smæltet, kom jomfruerne (den ene af dem formodes at have været Ane...
Mejlby kirkeklokke er støbt i Krannestrup enghave. En pige skulde slå den i støb, og så bad hun til, at den kunde nu få lige så god en klang, som hun havde sang. Når den bøn måtte blive opfyldt, forlangte hun ikke mere. Den blev og så velklingende, at den kan høres på Sønderbro i Randers, når det er stille frostvejr. peder jonsen, torsager.
Om Tamdrup kirkeklokke, der har en særdeles stærk og ren metalklang, fortælles følgende sagn. Da den blev støbt, og malmet var kommet i diglen, kom der en hvid jomfru (der fortælles stundom en engel) ridende forbi og kastede både et guldfad og et sølvfad i diglen, hvorfor klokken fik så smuk en klang. f. p. j. lund. Tamdrup kirkeklokke er lige sæ vel som...
En søndag morgen, da trolden i Grøntved sad og åd davre, hørte han en lyd, han ikke syntes om, skjød davretruget fra sig og kaldte på sin kone. "Hvad var det, der skramlede?" spurgte han hende. Hun svarede først ikke noget, men mente, at det havde været hesten i stalden, pigerne i stegerset eller børnene, der var ved at sidde op, for det gik aldrig helt...
Der stod en kjæmpe ved Sindbjærg og hørte kirkeklokken i Tamdrup ringe. Han tager da en sten og vil slynge derover. Det var Havrum Søsten. kristen møller terkildsen, kalvhave.
da.etk.DS_03_0_00224
I Svejstrup lå en sten, som der sad en hånd i, det var, ligesom hånden var trykt ned i den, ja stenen ligger der endnu. Der var en trold ovre på Boes mark, der ikke kunde lide Dover kirkeklokke, han tykte, den klingrede vel højt, og så tog han en sten og kylte efter den, men den kom ikke uden halvvejen. peder johansen, mos sø.
En troldkjælling ovre i Skåne kunde ikke tåle lyden af Højelses kirkeklokker, hvorfor hun i sit hårbånd slyngede en stor sten for at knuse dem, men stenen nåede ikke målet, den blev liggende på Jersi mark og kaldtes Kjællingstenen. Hvor hårbåndet havde trykket, kunde ses en rende omkring stenen, ligeledes var der al tid en sti imellem stenen og Højelse...
En troldkone i Skåne var gal på Højelse kirkeklokker, fordi de brummede så fælt. Hun tog da en stor sten, bandt sin lange hårflætning om den og slyngede den over mod klokkerne, men den faldt på Skennese mark. På stenen ses endnu furen af hårflætningen. chr. n.
Oppe i en høj i Skadst sogn boede en kjæmpe, der ikke kunde tåle at høre kirkeklokkerne i Jærne. Så vilde han en dag slå tårnet ned på Jærne kirke med en stor kampesten, som lå ved højen, for så tænkte han da at blive fri for det rangleri, der så skammeligt forstyrrede hans ro. Han slængte stenen med en sådan kraft, at den faldt ned på heden tæt nord for...
da.etk.DS_03_0_00218
