Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Fabjærg sogn ligger der en gård, som hedder Kvisgård, og lidt til nordvest for den en mark, som hedder Kvisgård f&lled. På denne mark ligger der en masse store sten, som menes at skulle være fra den tid, da kristendommen blev indført i Danmark. Rom kirke skal være en af de første kirker, som er blevne byggede her i landet, og herover skal Norges...
Hornstrup og Hover kirker skal være af ældgammel oprindelse, så deres bygning endogså skal være begyndt i den tid, der var kjæmper til. De ligger hver på sin side af Grejsdalen, næsten lige overfor hinanden, og under bygningen smed kjæmperne hamrene, eftersom de skulde bruges, fra den ene kirke til den anden. e. t. k.
Den trold, der står indhugget på Holsted kirkes korgavl, kaldes Bjøvlund trold og har boet ude på Bjøvhind hede. n. j. termansen.
Borbjærg kirke skal være bygget af to kjæmper, der var så høje, at når de stod på jorden, kunde de række op og indsætte de to skjævvinklede sten, der sidder i kirkens Østre ende, den ene en halv alen over den anden. Bjærgmanden betingede sig ved opførelsen, efter et andet sagn, at der måtte blive en åbning, af hvilken han kunde fare ud og ind, i...
Høvdinggård ligger i Mern sogn og har forhen hørt til ryttergodset. I en af hovmarkernc der, som kaldes Hjortev&nget, lå for 50 år siden en lille høj, som var helt dækket med sten og kaldtes Djævlebjxrget. Der boede troldfolk, og da man byggede mange kirker, brugte man mange kampesten og tog af dem, der lå pa hø;en. Men så blev troldene vrede, og da...
I Han herred er der i Tommerby sogn en kirke, der kaldes St.-Bodils helligdom, kaldet sådan efter en vis dronning Bodil, som levede et ret helligt liv og måske har prydet dette tempel med gaver eller indtægter. Men det siges at være opført i selve den hedenske tid af en vis Vidrik Vis, som, efterat han havde forladt hedenskabet, gik over til den kristne...
På Brejninggård levede der en herremand, som ejede kirken i Brejning. Samme mand var meget gjerrig, og en aften, han kjørte lige forbi kirken, så han to lys brænde der inde på alteret. Da de ikke var helt opbrændte, steg han af vognen, gik ind i kirken og op til alteret for at slukke dem. Han slukkede dem i Gud-faders navn, men da han kom i kordoren, var...
Nord ind til Gulev kirkebygning har der været eu begravelse, som tilhørte den Blichfeld'ske familie, og der var til dens vedligeholdelse udsat et legat på 200 daler, som endnu haves og står i Sale præstegård. Begravelsen blev nedbrudt i 1700 og nogle og 60. Der blev samtidig nedtaget noget af kirkens mur. I den tid de var ved at brække den ned, havde...
Ikke langt fra Vejrum kirkes sydlige side er en hoj, hvorfra der ofte er set et ildspyd ligesom udslynget mod en anden hoj p
En vinteraften færdedes en mand på vejen mellem Tårs og Vrejlev kirker. Som han nu allerbedst går, får han oje på en vogn, der kjørte foran ham. «Det er bedre at kjore end gå,» tænkte manden, hvorfor han skyndte sig at indhente vognen. Han kom nu snart så nær, at han kunde se, der var to personer på vognen, og fire gik ved siden af. Men nu blev han...
Dalby kirke har en gasse til varsel, Mesinge en blakket stud, Drigstriip et hvidt lam, Viby et gråt får og Stubberup to røde* stude. Den almindelige historie om Stubberup kirkes bygning og de to stude findes her. a. C. P.
Gjæstelev kirkegård ligger sådan midt i byen, at vejen går omkring den på tre sider, hvorfor byens bom ofte har brugt den til legeplads. En kone, hvis moder var med at lege der for mange år siden om aftenen, har fortalt, at da de just var allerbedst i lag med legen, og alle bornene lob rundt om kirken, fik de alle sammen oje på en gloende huud med en...
Ved de fleste kirker går der sådan et elier andet dyr og spøger og varsler i sognet for dem, som snart skal dø, det kommer da og henter dem, det vil sige, kommer og vender uden for doren og går så igjen. Disse gjenfærd af dyr er kommen deraf, at man har indmuret et levende dyr i eller under kirkemurene, da kirkerne blev byggede. Kværndrup og Gislev...
I Kværndrup kirke er der et kirkelam. Det ser ud som et almindeligt lam, kun med den forskjel, at det har så lang uld, så den slæber efter det. Det har sit leje over en af kirkens hvælvinger ved «det lille stanghul. > Her tik det forhen rent halm til sit leje hver lille-iuleaften. Mette Degns havde i sin tid den bestilling at bære halm op til...
da.etk.DS_02_H_00028
Ved Kevninge kirke er et kirkelam, som af kirkeværgerne hver nytårsaften efter sigende får nyt hø i sit leje, der er et steds på hvælvingerne. Det skal også være kjendt i lejet, at lammet har været der. Ved somme kirker er der også en tyr, og det skal ikke være så godt som at have et lam. N. P. Olsen.
SolUnge kirke har ligesom andre kirker sit kirkelam ; det har sit leje oppe på loftet. Det samme sagn om kirkeklokkerne, som, da de var støbte af kobber og bly (klokkestøberen tog jo sølvet), ved den første ringning med dem floj ud af tårnet og ud i en sø, har man også i Søllinge. Der var indtil for nogle år siden et kjær i byen (nu er det fyldt med...
Hver kirke har sit varedyr. Mange steder bliver der i tårnet eller ind oven på hvælvingerne hvert år lagt frisk hø eller halm til leje, og det er tydeligt at se, at noget har ligget der. Når nogen i byen har set kirkens dyr, er der al tid én, der dør. Mange har set et lam med en sjælden lang og hvid uld, som de først har opdaget var et kirkelam, når det...
Limdum kirkes hel er en hovedlos hest, der blev uedmuret midt under kirken. Den kaldes også helhest. F. P. J. Lund.
Det første, der kom over en kirkegård, det blev begravet levende, og det blev liglam. Horning kirkes ligvarsel er et lam. Kytter-Niels. Horning.
I året 1503 skal Jens Christoffersen, kannik ved Domkirken i Ribe, være rejst fra Viborg til Randers og have fundet i en dal, Grdndal, en indskrift om tilkommende ting, fremstillet med kobberbogstaver på en sten: Kirker skal blive til fangetårne; skalke skal trives, og ældinge fordrives, Danske skal blive ugjæve og fange tyske herrer og sæder, herremænd...
