Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
kåst: gammelt dige; skywwbjælki: bordfod; rowling: rund kage; lotitot: fjols; i snalber: en sær mand; e osmol: et ord; han pesser å: skynder sig at gå; a ska ta fat i wæjjkløwi o dæ: tage fat på dig; tråkworen: ikke rigtig klog; ojenster: med det samme; wæjenster: en gang med det første; fattenåle: langmodig ; ångkel: afkræftet; i skuripus: slet person ;...
Da pastor Christiansen i Skarrild kom til embedet som uug mand, var han lige så gammel som hans nabo, Ole Søndergård. De blev begge to gamle der på stedet, og præsten måtte forst bukke under, men da var ban otte år yngre end Ole. Han havde jo ikke for villet være sin alder bekjendt. En dreng gik til konfirmation og skulde have været vist fra, men da han...
T Elling sogn var en kone, hun skyldte hendes egen mand for, at han forheksede deres egne køer. Hun sagde det til andre, men turde ikke sige det til ham selv. Da han hørte det, blev han så vred på hende, at hun fik hug. Det var en sølle tråkkjælling, og manden var en dygtig mand. Køerne kastede kalvene hvert eneste år, og det varede ved i en halv snes...
Her i et lille hus i Mørup boede en skrædder tillige med sin kone. Han var lille af vækst og var i med de store, var mere end almindelig klog og kunde skrive dokumenter. Konen derimod var stor og sagde ingen ting, hvorimod han var snaksom, og ham lob munden stadig på. De kaldte ham til daglig brug Pilseskrædderen, men han hed ellers Liebenberg. Hvor de...
Der var en mand i Store-Lime, der hed Søren Jakobsen, han boede der, mens Nordmanden var pa Engelsholm. Så var det i forårstiden, lav Søren Jakobsen var ved at så havre, da kommer han hjem en middagsstund og vil have hans middagssøvn. Nu havde han en bitte hylde inde i stuen lige tæt ved sengen, hvor han havde hans natlue liggeude. og han vil række op og...
Erik Villerup var natmand her i Åby. Så kom der brev fra Birkelse, at han skulde komme der og feje skorstene. Men han kunde ikke selv læse brevet og gik omkring fer at få én til at læse det. Endelig traf han én; og han skulde nu først læse udskriften, men han vilde ikke ret ud med det. Sig kuns frem, barn, sagde Erik. Der står: Til Erik Jensen Natmand,...
Ovre i By skov var der tre røvere, Per Dik, KyvlingSøren og -Tens Knof, og de liavde kast dom en hule inde i skoven og lå og overfaldt folk. Så fik de fat i de to, og de kom i slaveriet ovre i Kjøhenhavn, men den tredje, Per Dik, han undslap og kom til Underup og var hos en smed og opholdt sig. Smeden havde ikke andet over hans stue end nogle stange med...
Om statsbankerotten har P. Kjeldsen fortalt, at da man igjen begyndte at få lidt orden i pengesagerne, blev de sedler, som var udstedt efter 1807, taget til fire skilling pr. kurautdaler de fik altså dog nogen værdi, men usikkerheden frembragte en frygtelig svindel, ti folk i almindelighed mente, at de slet ingen ting var værd, og de, som var bedre...
Når man glemmer at tage et kast i marken, idet man såer, så betyder det lig i huset. I fjor glemte a to kast, og der blev også to lig i vort hus, det ene var min godefader, det andet en lille pige, der druknede her nede i en mergelgrav, og så blev ført her til, da de fandt hende. I år har a atter glemt et strint, hvad dødsfald det nu har at betyde. Vole....
Når én taber sin mad, så det falder med smørsiden ned ad, siges til vedkommende: Di kjærrest hå nåk et vasket sæj i daw. 554 0g 555. Postb. P. Pedersen, Fredericia.
En tjener, som for nogle år siden tjente en etatsråd, hvis kone var den største åserkvinde i hele landet, havde den slemme vane, at han føjede til alt, hvad han sagde: Som sandt nok er. En gang havde tjenestepigen skjældt ham liderlig ud, og han kom derfor ind til herren og bad ham revse hende for hendes fornærmelser, ti det er dog uforskammet, sagde...
Gårdmændene i Tyrsted skulde levere skattekorn i Horsens. De vidste hver især, hvor meget de skulde levere, og så målte de det sammen for hele byen, men de vidste nok, de skulde have rigeligt mål. Min bedstefader og sognefogden skulde levere det og have kvittering for det. De kommer så til Horsens med det, og får det op på et loft i en kjøbmandsgård,...
Her norden gården er en kule. hvor kreaturerne blev kast ned i kvægpesten omtr. 1770. I ét tiår havde vi pesten to gange. Kulen er uberørt endnu. En mand, der samlede ben. vilde have haft dem. men min bedstefader Hk ham det forbøjen af øvrigheden. Gestrup.
Der hver Jordrup mølle ligger, BT begravelsespladsen til det Jordrup fa* under kvægpesten. A bar været med til at samle benene. Det var en grusgrav, og da de jævnede den, kastede de en benrad op, så hjorden er nok bleven begravet med kræet. Det blev nok maddt til øvrigheden, men den vilde ikke gjøre noget ud af det. Jens Væver, Jordrup.
Øster-Hassing bymark var indhegnet med groft og stort dige. Der var led både osten og vesten for byen. Nogle af de diger, der findes sønden om Gandrup og Vester-Hassing, var kastede op for fjorden, og de har været meget store. De går lige så godt imellem byerne som ved byerne, og bliver ved helt vest til Stade. Derfra er ikke diger længere vest på, for...
En gammel mand fra Mammen ved navn Kristen Lindgård har fortalt, hvordan han en gang slog et spøgelse af marken, som han havde givet sig i kast med. Det var vel ved det lag omkring 1820, da var han soldat i Kjøbenhavn, og så skulde de stå post efter tur oppe på volden. Men der var et sted, hvor ingen turde stå, for kl. 10 hver aften kom der et spøgelse...
Der var en pige, hun tjente på en herregård i Resen i Salling. Så var der kommet fremmede til manden, han havde tit besøg af store folk, og de kom til at sidde og diskurere sådan om spogeri og sligt. Nogle lod til at være så modige, de var ikke bange for nogen ting, for der var ikke sådant noget til, og nogle sagde jo, der var. Så stod der en benrad oppe...
En smed fra Randum arbejdede for godsejer Weinschenk på Ounderupgård. Da han en aften i meget beskjænket tilstand kom fra sit hjem, fik han møllerkarlen i Trende mølle til at ledsage sig op til gården. Vejen fører til dels gjennem heden, og da de kun var et lille stykke fra gården, ser de en hvid hovedløs stud, der står oppe i heden noget fra vejen....
Ryy-Hans havde en søn, der også hed Hans, og han kom til at bo i stedet efter ham, og siden fik Krem Hansen og Birret Ryssing det. Den gang havde folk silderaner stilt an uden for husene. Det var en 4 6-alentræer, der var gravede ned i jorden i en firkant med enden og så var der kast sime runden omkring. Der blev sildene så hængt op til tørring. En dag,...
Der var en kjæltring, der hed Isak, og kjællingen hed Juliane. De lå til Broens i Tise og havde gjedder at få stegt der. En hed Klapmand. Han havde faet det ene øje slået ud en gang og gik nu med en klap for det. Han havde en skindt med sig, der gik med en vugge pa ryggen. De var her omkring et år og havde også en bitte dreng med sig. Aret efter var den...
