7 results
Danish Keywords: kant
Der skal være en skat i Troldhøj, som ligger i Skivholme skov. To mænd fra Fajstrup - den ene hed Kvak-Mads - vilde grave efter den. Så kom de til en kjedel, og nu siger Kvak-Mads: "Se så, nu skal den F. ta' mæ hålld." I det samme kom der en stor kok op af højen og slog manden på låret, så det blev brækket, og han blev lam alle hans dage, men kjedelen...
I Alsbjcerg bakker er der en top, der hedder Stinnekold. Der var to mænd, der havde hørt, at der skulde stå en ork, og den vilde de kaste efter. Så kom de også til den, og den gang de tik den til den øverste kant af jorden, sagde den ene: "Nu skal du sku bie!" Men så beholdt han kun håndfanget af ørken. Kristen Kjeldsen, Ullerup.
da.etk.DS_01_0_01176
Allerede tidligere havde adskillige set lys brænde ved Kalægums høje, og sidst havde en mand i afvigte vinter set det, men da han straks sagde det til de omstående, gik og lyset øjeblikkelig ud. Nu hændte det sig en aften sildig ved sengetid, at en kat var kommen ind i stuen, og da manden tillige med sin pige var i færd med at jage samme ud, så han hen...
da.etk.DS_01_0_01165
Hyrdedrengene hørte i lange Tider hver Aften, ved det Lag Solen gik ned, at det gav et Smæk nede i Jorden på et vist Sted på en stor Lyngbakke oven for Randbøldal. Så siger de det til Gårdmændene oppe i Randbøl By, da de bestemt havde opdaget Stedet. De begav sig derud og hørte også Smækket der nede i Jorden. Så var de inde på, at her var en Skat...
da.etk.DSnr_01_0_00821
På marken nord for Jandrup ligger to høje, hvori der har været bjærgmænd. Den ene kaldes Lerpotshøj, fordi den ligger i et stykke fællesjord, hvor der er lerpytter. Den anden kaldes Påhøj. To mænd gravede en gang efter skatte i Lerpotshøj. Jandrup by i lys lue. Så sprang der to vildsvin ud af højen. Menende, at vildsvinene også var værd at tage med, og...
I Nimtoft er nogle høje, som kaldes Søhøjene. Mølleren i sognet vilde ud at grave i en af dem, for han troede, der var en skat, og han begyndte på arbejdet, men så kom der en hund til ham, som viste tænder, ihvordan han vendte sig, og han kunde ikke gjenne den væk. Han lod sig dog ikke anfægte af det og blev lige godt ved at grave. Da skred jorden sammen...
En Kone i Homå har fortalt, at hendes Bedsteforældre havde et Sted, hvor de kunde have en Hest og et Par Køer. Men den ene Ko døde altid for dem. Lige så såre de havde én kjøbt og fik den sat ind i Båsen, så døde den Natten efter. Det varede sådan ved i År og Dag, og Manden var bleven næsten helt rungeneret ved at kjøbe Køer uafladelig. Han gik nu og...
da.etk.DSnr_01_0_00311
20