Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Studedriverne havde deres bestemte pladser at søge til, når de drev studeflokkene sonder på. De lå i Eruer-Krogård, i Jullingsholm eller Sønder-Omme, i Hovborg kro og i Foldingbro og Dover. Men de kom ikke til Grindsted eller Hulkjær mølle ved Holsted. Her til Hovborg kro var den gang 833 td. land. Der boede en mand i Lintrup, der hed Thomas Karsten, og...
Nytårsaften drives adskillige kunster, der ej blot ere lege. Således den med de tre hvalto tallerkener. Man vælger i blinde, hvilken glæde, om man træffer kammen! En høj rødme farver da pigens kinder, ti smykket med brudekrandsen skal hun stå for præsten. Ligger ringen under den omvendte tallerken, det er da så vist, der skal en yngling bejle til hendes...
Nytårsaften blev der sat syv hvide skåler på bordet, hver med sit indhold underneden. For fattigdom blev lagt et stykke tort brod, for rigdom en solvskilling, for forlovelse en guldring, jord for doden, en kam for en arrig kjæreste, en myrtegren for bryllup, et stykke uldgarn for en flittig kjæreste. Sorø.
Jens Olesen var skaffer til gilder, og han blev en gang sendt op til Lille-Sjorup med sendelse. De war et fåskrækkelig væjlaw mæ sne å stårm. Damd gåug a kommer te Lelle - Sjorup, så flywar kakken fræ mæ, raæn a wa snåer betændt, får a to foosloret å sændt bag ætter kåkken, å så slow a ham liig nejer i en stower snedryww. Så gik a hæn å to ham, han war...
Der var en skovrider Bruhl på Gjøddinggård, og kan var så hjernegal, de kaldte ham æ gale skovrider. Når der blev noget ved det der hjemme, så turde de ikke fortælle ham det. En gang døde en so for dem, og pigen turde ikke sige det og kom hen til karlen og klagede sin nød. Han hed Hans Dus og var en rigtig spilopmager. Ja, han lovede at lave det sådan,...
De war en mand i Sæjt, han hådd jæn gang en kål. Så ve di skuld ?<d å høøst, så sæ/er æ mand: No gor a, så korner do. Så loo æ kål sæ ve æ æænd, te æ mand kam ijæn. Så ræ/s æ kål sæ åp å sæ^'er: No gor a, så korner do c. Så dæ?2d gang æ kål va ve æ æænd, så wa æ mand kon met væjs. å så såå han: De æ mænd å Gud bådde dænd væst å dænd bæst kål, a...
Efter de gamle sloges Anholterne tit og lovede hverandre solen til månen (en trusel). En gang sloges et selskab på havet i en sydost-storm. Da de kom i land. tog en mand sit tøj og bad farvel, idet han sagde, at hans fødder skulde ikke mere træde i båden. Han gik hjem, byggede en anden båd og fik sig et nyt selskab i stand. Der var og to mænd, den ene...
Iver Rosmkrands på Villestrup havde en kusk, som hed Niels, og han fik siden kuskegården i Borup i fæste af kammerherren. Samme Niels var udspekuleret på gavtyvestreger. Når han nemlig fik en ny liberifrakke udleveret, sprættede han opslagene på ærmerne op. De var jo den gang meget store, og når han så kjorte op i borggården med firspændet og slog smæld...
Lars Hytteballe i Torup var farechef på Skehborg. Så satte han en flaske brændevin med karlen på, at de ikke kunde mode fårene i døren, når han kom og viste dem en børren hø, men de betingede sig, at hunden måtte ikke være der. Så blev en af karlene stilt an i døren og skulde nu mode alle de 2000 får, der var der ude. Men da Lars kom med høet, så kom...
A ka en rim om Jæp i Klim; si Når i Jæ^es kjar, dæær står en hws, dær æ mured å ste/en, le;cr å grus. Kræn /mer war muurmæjster, han såå, dænd sku wænnd i oster å wæjster, mæn der war ikkon jærø par spænder å uuiv i bægge ænder, så kan ed snåer wæær de samin, hwa wænn en wænder; temmermawden war Jørren Styrbæk, han såå: Dæwd hus blæsser snåer wæk. Kræn...
Mas Røkejj wa jej gång tjyr te Lokken mæ i uskor hest å i nån hest få wan. De wa dej gåwg dæ wa kommen sæ månner uwl hære; frå Narre å Swæng. Så da haj tjyr hjæwi å wa kommen noo e tag frå Lokken, kam dæ trej uwl etter ham. Haj jaw te å spentj frå å kåst sæ åpå de jenn hest å let de uskor hest blyw tebåg. Noo etter de haj vvar kommen hjem, kommer de...
En man i Hajjbjøre wa it ålti tåsit. De wa jen gon han wa i Rajjs, så kam han en te en moodehannler. Han ha et pa stue træskow opo. Da han så lot daren åp, så sat han dæn jænn fue en mæ træskowen opo. Så sæjer moodehannleren: "Uha, nu har jeg aldrig set magen". Så steke han dæn åån fu en åse mæ træskowen opo. "Hær æ me såli måågen". Kirsten Marie...
En Morsingbo og en Himmelbo lå i tjeneste sammen. En dag kom en befalingsmand ind i deres kammer og sagde lidt til Morsingboen. Da han var gået, siger denne til den anden: A, søde baer, 34, da var det just en vigtig skider ham, han skulde just værgeløs at være kylt ud af æ dør på æ hoved og æ hals, te han kunde have pist ved det, sådan en vigtig...
Den unge greve på Prisenborg var med nogle andre på jagt. Så kom de til et hus i Voldby, og der gik han ind og vilde have noget at drikke. Hunden gjøede stærkt ad ham, og så kom konen, tog i armen af ham og gav ham et snur: Stå til side, herut Ståbi! hvor er han fra? Ja, han var fra Frisenborg. Da er det vel ikke jer, de kalder den unge greve. Jo,...
En Furbo kom ind på herredskontoret i Skive. Fuldmægtigen kom busende imod ham: Hvad vil De? Han svarede: Hold hold, mi fåer, a kam sku et får no. Ja, hvad ærende har De her? De hår a sku et glemt. Har de nogle papirer at aflevere? Ja, dem hår a Fanden støde mæ i mi hat, mi fåer. Lauritsen, Strandby.
En bitte pige, der tjente den gamle Majlund, blev skyldt for at have stjålet en kam, og så opfordrede han hende til at bekjende det og truede hende med, at han ellers vilde hente Jens Skytte, for at han kunde slå hendes øje ud. Hun gik og græd over det og sagde: Han vil slå et søm i et hjul og slå mit øje ud; men a har ikke taget kammen. Det havde hun...
Ældre folk her på egnen kan endnu tydelig huske den person, der gik under navnet den lamme skrædder". Han havde hans gang i de vestre byer: Vorup, Lem og Asferg og deromkring. Han havde, i alt fald i de senere år, ingen egentlig bopæl, men gik og drev om, et sted fra og et andet sted til. Han havde vist en gang været gift, men om konen var død, eller...
De war Pe Broit' fræ Kletmøler, han haj en skuud, å di war hir man m<æ-en. Så akred di uden får A^er kanal om æ arøten, få di ku et kom end får æ strør, å da kuler bon op mæ en stårm om æ næt, å dæ blywer en swær sø, så æ skuud bon kantred. Di tra mærød war i-en, da hon kam i la, mæn dæfi sist a-étæm kam it få de føst. Hans mouer wil absolut ha...
Kjæltringerne havde deres tilhold i nogle lergrave sonden for gården Hede i Gudum. Der lå de, til de mærkede, at mandfolkene i gården var væk enten på marken eller i mosen o. s. v. Så kom de frem. En dag kom de til min gamlemo'r og vilde halvt true dem til noget. Da de blev nu for kamme, så gik hun ud i gården og råbte på Povl og Per og Kræsten, og hvem...
De wa i 1830, da mæå jæw piig te tet ve Hans Petes i Bagoer1), a dæ en atemeåe kam en flak rakere dæte. Dæ wa en hiel hjol både me, kwone å bøen. De wa en slaw falk, dæ løwet å å flo hællmese, låd blektoiv å såen nued; di håd åse tie få å vil stææl. Wo m&h ba di om å fo låw te å leg i wå låå, å mi madmwe ba di om låw te å koog i wå skåsten, å da...
