165 datasets found
Danish Keywords: kam
Han kam awwnbokkens po-wås: uventet; de æ snåer hwærandt let: jævnlig. Sindbjærg.
da.etk.JAT_06_0_01304
En gårdmandssøn fra Hads herred, Frands Stormgård, kom til min bedstefader, som var præst i Præstholm, og bad ham læse med sig, da han vilde studere. Det skete, og senere blev den unge mand sekretær hos gekejmeråd Schak Eathlou på Rathlousdal. Senere kom han til grev Frijs, og han overlod ham en mølle i fæste. Altså var ban nu møller og blev så gift med...
Stistrup møllebæk gjør skjel imellem v og w. I Strandby siges mæ, i Fovlum mæj. I Strandby er u halvt skridende, og man siger både kom og kam, lysse o. s. v.
da.etk.JAT_06_0_01262
I nabobyerne til Skejby siger man: Dæ kam en mand åp a gååren mæ et far plarrerfuld åw kjørrmar.
da.etk.JAT_06_0_01241
Pastor Karstensen i Tryggelev havde kun få tilhørere i annekskirken, og det var han glad ved. En søndag var der kun mødt én, men det syntes ban da var vel lidt. Han sagde så til karlen, at han skulde gå hen og spænde for. Karlen gik og spændte også for vognen, men i det samme kom der nok én. Xu kom karlen og vilde sige kam, at ban var færdig. Da råber...
I Karlby siges: Gamlæst; a ka endt fåstor er: han mja'æent; i ræ?i høM): i den høj ; så daske han å mø-rem. så lænng. te ban bløw wilds å kam end i en roww-wa;/g. Ane Bilde. Karlby.
da.etk.JAT_06_0_01034
IVaw mæ å mi søster Maren vi wa hjæmm å wa hjørrer. da sku vi jæn da//; øwex te Towelund mæ gjæslenger, fa dæær sku vi hå-em te haldt øwer. Som vi gjæk no all'dbæst å kam åp o Towelund bangk, så støj dæær næ kali tjoer, å dæær %ow vi, te dæ lo en monndharp ve jæw å æ tøjjrstagger. Så såå Maren lisse stell te-mæ: Stine, læ wås ha dænd, mæn tæj dw-en”. De...
da.etk.JAT_06_0_00999
I Handest siges: kæær, dæær, ed (o: ikke), faj, maj. moJ, nød, de æ væær (værre). I Gassum: hier, dier, it, fad, mad, mod, nååd, de æ wår, kåm (en kam), arrbæjt, gres, lian ær dø (død). I Hæcm: Arrbed, en koem, græjs, han er do;'. Esben Madsen, Gassuin.
da.etk.JAT_06_0_00801
Jeg var i skolen torsdag formiddag den 30te marts, og kl. halvtolv ser jeg sognefogden ride i galop forbi. Da der var uro i blodet på os, kunde jeg tænke, der var noget på færde, og lob da ud af skolen og råber ham an: “Vogn Pedersen, hvad er der ved det?” — “Hå!” siger han, “slaverne er brudt ud af Eendsborg og skjænder og brænder overalt, de har været...
da.etk.JAT_06_0_00727
En præst i Snøde, der hed Vilhjclm, han sad ude på Tranekjær slot og spiliede kort med den gamle general hele ugen igjennem. Om sondag morgen skulde karlen hen og hente ham, og når de så oppe i klokketårnet kunde se kam komme, for det or sådan en frygtelig høj kirke, så begyndte de at ringe. Da sad ban bag i vognen i sine egne tanker. “Hwa, hwa, jeg...
da.etk.JAT_06_0_00623
Der var en præst i Tværsted, han hed vistnok Skibby, og han havde en datter, der blev kjæreste med hans kusk Martin Henriksen. Hun måtte jo ikke have ham, for der var en anden, præsten vilde, hun skulde have, og derfor passede præsten på så godt som mulig, at han skulde ikke komme ud til ham. Men det traf jo alligevel somme tider. En dag blev han klog...
da.etk.JAT_06_0_00512
Der var en ung knægt, han tjente et sted på vesteregnen, og han var meget for at gå ud på sjov om aftenen og komme sildig hjem om morgenen. En morgen, da husbonden så ham komme og smutte ind i kammeret, gik han derover med ridepisken, for nu skulde karlen have sig en omgang. Han stod der lige i'den bare skjorte, for klæderne var han da kommen af, og så...
da.etk.JAT_06_0_00256
Etatsråden tog Buus-Nielses øg i huse en nat. Så kom Niels jo efter dem om morgenen. “Hor do, falle”, siger ban, “do hå ta; mi øg i næt”. Det var jo Nielses mening, at han selv havde gjort det. “Hvor mange har du?” siger han. “A håe fåes kåcZ å uuWes b&d å så låww kkd te å så Skæjterhien å så boon øg mæ fol i maww”. — “Men jeg spor dig ikke efter,...
da.etk.JAT_06_0_00188
Den gamle Ole Smed var smed for Holbæk og Kåre, og han fortalte følgende om sin fader: “De war i dænd ti. da Bonnepartus han kriged så møj, å så da di had fåt si an ham ibjæl, så kam der båj, te me fåer han skuld mæj. Han lo ve di Håssens kyrassierer, å han ræj po præjsten i Hwålbæks de betto suet øeg Dænd vist no beskæjen, få nærensti me fåer kam om ve...
da.etk.JAT_06_0_00185
Der var én på Lille-Hammer gård, der kaldtes Per Kræsten, han var stenkløver af profession, men var tillige lidt sær i det, stammede meget og sagde pidde til næsten hvert ord. Hans fader havde ejet gården før ham. En dag, han stod og huggede et vandtrug, kom der én forbi og spurgte om, hvad det kunde tage, “Kau det tage en ræv?” •— “Nej, en ka ta ta en...
da.etk.JAT_06_0_00163
Sbllc-Sbren gik omkring og spilte for folk. Han havde to klokker, én i hver vestlomme, og var så glad til, når man spurgte ham, hvad klokken var. Når han så tog klokken op, og man spurgte ham: “Hvad er det for en klokke, du har?” sagde han: “Det er Londons” — for der stod jo London pæ den. — En gang var Frederik den 7de på Bovbjærg, og da var Søren også...
da.etk.JAT_06_0_00145
En gammel mand i Glud, der hed Morten, havde været kyrasser, og han havde en særegen måde at snakke på, jeg har tit moret mig over ham. Det var en stor svær mand, der holdt meget af at gå på jagt, men for resten var ret af den gamle skole. Hans nabo var saddelmager, og ham kom han tit sammen med. Så blev saddelmageren meget syg, og hans kone gik da om...
da.etk.JAT_06_0_00121
Der var en gårdmand i Saltofte, han hed Niels Madsen, og han havde været med i den gamle krig og blandt andet i slaget ved Gadebusch. Han hørte til hestfolkene, og en kammerat af ham var ved fodfolket, De to kom så i trætte om, hvilken våbenart der var den vigtigste, for hestfolkene kunde lettere klare sig i kamp. Den anden påstod, at når hesten blev...
da.etk.JAT_05_0_00424
Det var omkring ved 1840, da levede der i Horsens en mand ved navn Per Springer. Han var en begavet person for resten, men vilde altid spille fin mand uden at bestille ret meget, og sørgede altid for at være godt klædt. Som ungt menneske, lav han var soldat, var han pæn og velskabt og så godt ud i uniformen. En dag, han gik på Østergade i Kjøbenhavn, så...
Her findes urhøns med deres kyllinger i moserne om sommeren. Om foråret, når urkokken skogrer, passer de, som har lyst at skyde ham, på. hvor deres skoggerplads er. at gjøre sig en hytte med nogle huller på. at lægge sig udi og have flinten ud af et af hullerne. Når nu kongen, som er den først mand, der kommer i dagbrækningen på skoggersted, falder, skal...
da.etk.JAT_05_0_00092
35