Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
At drømme om ildløs er ikke godt, når vi kun ser rogen: det er ikke slemt, når vi ser ilden. P. Jensen.
Når bundene tuder slemt lige i luften, da siger man, at der snart bliver ildebrand (eller dødsfald). Marie P.
Stiller banen sig på rygningen og galer, vil gården snart brænde. H. V. R.
Det er et slemt ordsprog, som bruges af visse folk, nemlig, at når der kommer ildløs i en by, og der tales om at redde kirken, der da svares af gemene folk, at kirken er et gammelt hus, det står nok. j. Bircherod.
Snut regler out ilden. 1. Ingen måtte give ild hen eller forlange ild til gave, de skulde bede om at låne den. "Man kan altid få ild nok." Dermed sigtes til ildebrand. Anders Kristensen, Torring. 2. Bæres der ild imellem huse, så skal der tages rene gløder, og de overslåes med salt, så kan deraf ikke komme ildløs. J. B. 3. Yådesild eller våningssild...
En 70-årig gammel Mand ved Navn Mads Frederiksen, der det meste af sin Tid arbejdede som Daglejer på Gården Tirsbæk ved Vejle, har fortalt mig, at der hver Juleaften skulde sættes nyt Silkebetræk på en Pude, som fandtes i et Kvistværelse i den vestre Fløj, og hvis det blev undladt, så blev der sådan Uro om Natten, så Folkene ikke kunde sove, og sådan en...
I forrige Tider var det jo meget mere småt med Folk, end det nu er. Så var der en fattig Skræder i Vedersø, a har nu kjendt ham, og hans Kone fik Tvillinger. Konen kunde ikke godt hjælpe sig selv med de små Væsener, og så fik de en ældre Pige til at komme til dem i Huset i den første Tid. Skrædderen skulde jo ud på Arbejde hver Dag, han gik sådan...
Pastor Trap på Hvilstedgård var hård ved Bønderne og vilde have det, han vilde have, så kunde de tage det, de kunde få. Det blev til sidst sådan, te han kom til at bære den blå Trøje. Han var nemlig Frimurer. Da han kom hjem igjen og kom på Stolen, sagde han: »Nu skal jeg ture med jer i 4 År,« og han var lige ugudelig. Så vilde han have hans Begravelse...
Ude i Hojrup og Toftlund er der i Engene nede ved Gjelså et Høl, som man kaldte Jomfruhollet. Deri lå en Skat begravet, og man kunde endog somme Tider se Skrinet der nede. En Gang vilde de Højrup Mænd hæve Skatten, og så øste de Høllet tomt. Da de var omtrent færdige, kom de til at se op imod Byen, der ligger på en Banke, og da så de, at der var Ildløs i...
Min Moder skulde en Aften ud at malke, og da hun så kom forbi en gammel Karl, Jeppe Melkiorsen, som stod der ude, sagde han: »Gjæstekammervinduet er helt gloende, se se, Ane.« »Ja, det har du Ret i,« sagde hun, »hvad kan det være? der er vist Ildlos." og hun løb så ind og så' efter, men der var intet. To Dage efter kom der Brev fra min Svoger, som var...
Jeg tjente i en Gård på Hvejsel Mark, der hedder Anesminde, og Manden hed Johannes Pedersen. De havde et stort Stuehus. Så en Vintermorgen, jeg er kommen op, Klokken kunde vel være 6, da horer jeg sådan Firmen inde i Stuen og Skraslen med Papir og Lyd af Porselæn, så det var, ligesom noget blev pakket sammen derinde. Da tænkte jeg: »Det er endda tidlig,...
I forrige Tider var det jo meget mere småt ved Folk, end det nu er. Så var der en fattig Skrædder i Vædersø, a har nu kjendt ham, og hans Kone fik Tvillinger. Konen kunde ikke godt hjælpe sig selv med de små Væsener, og så fik de en ældre Pige til at komme til dem i Huset i den første Tid. Skrædderen skulde jo ud på Arbejde hver Dag, han gik sådan...
Endnu findes i Heden en stor Høj, hvorpå har været et hedensk Alter, som kaldes Hinderhøj, og har sit Navn efter den almindelige Tradition heraf. Man havde mærket Spøgeri derom, så at Folk, som måtte passere Landevejen til Ålborg, som går digt der forbi, bleve deraf hindrede i deres Rejses Fortsættelse og fore si fabula vera vild, hvoraf man sluttede,...
Der var en gang ildløs i Kristrup ved Randers, mens pastor Worm var præst der, men den standsedes i siu udbredelse ved, at han vendte vinden. K. M. Rasmussen.
En gammel degn i Testrup, der hed Jørgensen, kunde stille ild. Forend Skuclderløse blev udskiftet, lå alle 20 gårde samlede, og så blev der ildløs, og det meste af byen brændte. De kunde ikke få ilden slukket, men så gik Jørgensen ind i en kjætte (smal åbning mellem to gårde) ad kjætteløven (lågen) og mumlede. Da kom ilden ikke længere. p. Nielsen,...
I Oster - Brønderslev boede der en gang en præst, der havde ord for at være mere klog, end præster er i almindelighed. Nu hændte det sig en gang, at der var kommen ildløs i den store Vildmose, og da det blæste stærkt, forplantede ilden sig til de omkringliggende marker, og det så ud til, at markernes afgrøde skulde blive et rov for flammerne. Beboerne...
På Fravdegård ved Odense boede én, der hed Sehested, som nok kunde lidt sorte kunster. Hau forstod således at afværge ildløs, og ban skal have sikret både præstegården og skolen i Fravde, så de ikke kan brænde. Når han skulde gjøre dette, red han tre gauge rundt om de pågjældende bygninger. Denne tro om Sehested tik ny næring i 1891, da der var ildløs i...
En gang i pastor Patbergs tid var der ildløs oppe i Jebjærg præstegård, og da lå hans kone lig. Han vilde nu have hende frelst, men der var en dør, som han ikke kunde få ind så snart som han vilde, og så tog han en sten så stor, te en kunde snart ikke løfte den fra jorden, og hug den imod døren, ret te det rallede, idet han sagde: »Op da i Jesu...
Der er bleven spået af, at i den bakke her ovre i Hald, hvor Jens Holmgård boer, vesten for byen og for Kloster kirke, der var en kjedel med penge. Så vilde en hel del mænd fra Hald til at grave efter dem, og de skulde have kirkemuld på deres hoved og nogle blade i (. . . . ?) De måtte jo ikke snakke, og så begynder de at grave. En bitte krumme efter var...
Der er en knold i en mands have i Linå. Så længe de kylte sten til den, skulde der aldrig blive ildebrand i Linå, og de gamle kan heller aldrig huske af, at der har været ildebrand. Men nu er haven spoleret, og så snart de begyndte at tage sten af den dynge, blev også ildløs og har været til den senere tid. peder hansen, linå.
