18 results
Danish Keywords: hvile
Nord for Slenholt Landevej på Anker Ankersens Ejendom i Klosterlund sees tre Gravhøje, og vest for dem stod i ældre Tid tre store Sten. Andre større Sten lå ned på Fladen, og nogle mener, at her har været et Tingsted i gammel Tid. Gamle Kristen Vestergård i Kragelund meddeler, at her stod en Gang to Kjæmper og sloges. Den ene af dem satte sig ned for at...
I Rerslev sogn findes en lang dysse, der kaldes Langedys. Dog skal navnet ikke være kommet af dens form, men af en kjæmpe, som skal hvile der under, ved navn Esben Lange. Fra min barndom kan jeg huske begyndelsen af et vers om ham: Esben bispen Lange! der ligger en sten på din pande. a. n.
Henne ved Brøndum Kirke ligger der en Sten med fem Huller i, og Tårnet hviler endog på en Kant af den. Min Moder har fortalt mig, at der var to Trolde, der byggede Brøndum og Hvidbjærg Kirker, og den Trold, der byggede Brøndum Kirke, var så stor, at han sad på hans Knæ og murede Tårnet. Så blev Tårnet for højt, og da Trolden i Hvidbjærg så det, så blev...
da.etk.DSnr_03_0_00045
På Lars Jensens mark i Tjørnehoved står to sten, som de kalder Stenkisten, den ene hviler på den anden og står skrå ned fra den. I den øverste af stenene står indtrykket af fem fingre. Her har folk set ni sorte mænd begrave et lille lig under stenen, som de bar inde fra en stenhob, der ligger i skoven, og som kaldes Niels Hemmes handsker. fr. carlsen.
Lildfrøst ligger og norden for kirken, hvorudi er halvtredje gård, som ligger og ved skoven; på samme mark ved en mose, kaldes Guldbjærg mose, ligger en stor sten, som menes af de gamle, at Thyra Danebod skulde have siddet og hvilet sig på denne sten, så der synes på samme sten nogle tegn, som nok synes deraf vist. mads andersen, bræsten....
Grønsund har navn efter en vis kjæmpe ved navn Grøn eller Grøndigling, Grøn Jætte, Grøn Jolden, som ligger begravet i Stege sogn i Jordensbjxrg høj. Men hvilken den jomfru har været, som har givet øen det navn Møen, er vanskeligt at bestemme. Jeg mener dog, at det har været Fane, hvorfra Fanefjord har fået navn, som adskiller Møen fra Falster, og anden...
da.etk.DS_03_0_00009
På den lille 0 Lyø findes en ret ejendommelig Sten, en Granitblok af betydelig Størrelse, der bærer Navnet Klokkestenen og udmærker sig ved, som Navnet giver til Kjende, at afgive en klokkelignende Klang, når man slår på dens Side med en hård Gj enstand. For en halv Snes År siden lod det til, at Stenen skulde miste sit gamle Ry, idet Klangen omtrent...
I Rolstcd sogn i kirkemarken star en høj sten, spidsagtig oven til, kaldes Vædderstenen eller bakkesten af den årsag, at i fordums tid haver været en tyv og stålen en vædder i Kappedrup og vilde gå med den til Næra og havde bundet alle fire ben på vædderen og kast den så om sin hals og vilde stå og hvile sig op til samme sten og lagde vædderen så...
da.etk.DS_03_0_00284
Si. Knuds-Stenen ligger på Assenbølle Bymark i Nærheden af Assenbølle Mølle og midt i en Mands Mark. Den har Kong Knud hvilet på, da han flygtede fra Jylland til Odense og der blev slået ihjel. Man vidste i lang Tid ikke, hvor Stenen var, men det var ikke så mærkeligt, for den gamle Vej, som den naturligvis har ligget ved Siden af, er bleven flyttet. Den...
da.etk.DSnr_03_0_00138
En mand havde en nat været ude at stjæle en halvvoksen levende gris, som han agtede at klække på; han var lang vejs fra, og han kneblede den, for at den ikke skulde skrige, fik den i en pose og kom ud på marken med den, hvor han bandt sig den fast på ryggen, at den ikke skulde blive så besværlig at føre; men liden byrde er lang vej tung, og han var...
da.etk.DS_03_0_00287
Ved vejen mellem Asbo og Bække har ligget en stor sten, som kaldtes Ronvædderstenen eller æ grå sten men nu er kløvet og ført væk, da den nye landevej blev anlagt. Om dens navn fortælles følgende: En mand stjal en nat en ronvædder, fik den på nakken og listede af med den. På vejen kom han til den sten, og så vilde han hvile sig, og derfor lagde han...
da.etk.DS_03_0_00286
På Rolfsted mark er en lille høj, som kaldes Vædderhøjen, og derpå ligger en stor sten. I byen boede en mand, som en nat stjal en vædder i nabobyen. Den var tvær og vilde ikke lade sig lede, og han var da nødsaget til at bære den. Han bandt den nu fast på sin ryg ligesom en kræmmerpose og gik hjem efter. Men da han nåede fornævnte høj, var kræfterne...
da.etk.DS_03_0_00285
Min Fader havde først et Sted, der hed Mosen i Hellevad Sogn. Det var i de gamle Dage, og så gik han derfra af Armod og gav sig nu til at arbejde i Træ. Han kjørte herop til Brønderslev og solgte Skovlblade. En Gang blev det Aften for ham, og da han kom ned til Røverstuerne, var det helt Nat. Så sætter han sig på Hjulbøren for at hvile sig, og da ser...
da.etk.DSnr_01_0_00165
En højs udgravning skal ske fra sydost, hvis det skal lykkes. To karle fra Kastoft var en gang i færd med at udgrave en kjæmpehøj, og da de havde omkastet en del muld, stødte spaden mod en stor sten, og hvor de end prak, fornam de denne. Herover udtalte de deres forundring til hinanden, mens de lod arbejdet hvile, og gottede sig ved håbet om en fangst,...
Det er en Selvfølge, at der er Vagt over Skatten i Hjælpensbjærg. Det er en Kjæmpe eller Høvding, som sidder på Skibets Dæk ved et Guldbord på en Guldstol, og ved Bordet hviler han Armene og Hovedet i en sovende Stilling. Således bliver han siddende, indtil Solen kommer til at skinne på ham, da vågner han og forsvinder med alle Skattene. Det vil i alt...
I Borre sogn findes et tjørnekrat, hvorigjennem en kjæmpe fra Upsala plejede at have sin natlige gang, når ban øvede sine hemmelige jagter, hvilket er set af mange, og navnlig af en vis Henrik fra Fyen i året 1644. Der fortælles også om den samme kjæmpe denne vidunderlige historie. Da han en gang havde jaget, kom han med sine hunde til en bonde i...
Der var en mand i Heldum, han boede på en stor gård, der hedder Ballegård, den var omtremt midtvejs mellem Lemvig og Tørring. Den mand ejede syv bøndergårde og to huse og et boelssted. På grund af at der ingen kirke var i nærheden af de syv gårde, gik han til Tørring kirke at høre ordet, men så hørte han også, når han gik ud af kirken, at folk sagde:...
Egvad Kirke, Sagnet fortæller, at der var en Bygmester, der havde påtaget sig at bygge Kirken. Der blev en Tid fastsat, da den skulde være færdig, og hvis ikke, skulde han dø. Der kom en Del Folk til at arbejde på Kirken, og i Førstningen gik alt godt, og Murene begyndte at rage frem. Men det kom ikke til at gå således, som det var begyndt, der blev...
da.etk.DSnr_03_0_00537
43