Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når man kom ind et sted i Salling og havde hilst, sagde husmoderen: Væ så goive å go fræ æ der å sæt dæ hæn ve æ skyww å fo dæ en tor kaffe. Go så hæn te æ kåkel ii fo dæ en nøfuld warrm, ilav a gor ud å lawwer nøj te te di mælldmad. Lærer Mortensen, Jirandstnip.
A7estJyllands udstrakte hedestrækninger var kjæltringernes egentlige tilholdssteder. De kom alligevel tit i besøg til Kragehind, der ligger i skjellet mellem mark og hede. Endnu véd ældre folk her på egnen at fortælle om dem. Det fremgår deraf, at kjæltring-mæudene var håndværkere, de ernærede sig som glarmestere, snedkere og kjedelflikkere. Eumand...
De gamle brugte at støbe to julelys, som skulde brænde hele julenat, Men gik begge eller ét af lysene ud før julemorgen, så betød det, at husfaderen og husmoderen eller én af dem skulde do i årets løb. Mikkel Sorensen.
Forhen sparedes der meget på lys, og belysningen om aftenen var da yderst tarvelig i stuerne. Når der var skræddere, skulde den være noget bedre, men det kneb alligevel for dem at se. Så havde de sådan øvelse i at give tanen et lille tryk. sådan at den kom til at ligge lidt på skrå, og den lyste da lidt bedre, meu det tærede nu mere tælle, og husmoderen...
Her fik vi om morgenen sort ollebrød med et stykke ost til, eller hvis vi havde fisk, så en skalle eller en halv spegesild. Sildene blev i læssevis hentede fra Nibe, og Skallerne kjørtes her op i hele læs fra Randers fjord, og af dem solgtes en stor spandfuld for en mark. Navnlig om vinteren fik vi kål hver dag til undenowr. Den blev kogt én gang om ugen...
da.etk.JAT_03_0_00212
Kår undtages skolen var der ingen grundmurede huse i Tovstrup, og langt mindre med tegltag. Der var ikke en gangfod under stolperne, men disse stod på sten med et stykke tommer imellem. Væggene var af vendrelod. som der tales om i historien om dronning Bengjerd, der sagde, at slige boliger var gode nok for bonder. På disse vendrede eller flættede vægge...
Når husmoderen sætter skårgrøden pa bordet, siger hun: -Nu lægger vi så formiddagsmeldmaden af.
da.etk.JAT_01_0_00312
Forhen var kun tre måltider om dagen hele vinteren igjennem det almindelige, og man fortæller, at husmoderen svarede den, der om vinteren begjærede meldmad: Ja, bi, til du kan skaffe mig et byldeblad så stort som et museore, d. v. s. til ben i foråret. M. G. Krag.
Tidligere var der ikke ret mange Himmerlandsfolk, der fiskede her i fjorden. Det var Harbooreboere, der tog her over og lejede sig ind i fisketiden. Så havde de gjærne en pige med til at holde hus for dem. Men det var dog ikke altid tilfældet. Når de i så fald nødtes til at tage kosten hos den mand, de boede ved, vilde de have kogt ny malket mælk om...
Folketro om store højtidsdage. 1. Den, der er født til en hellig tid, kan se al slags forvarsel og det uden al frygt. A. Ludvigsen. 2. Hvem der er født under messe (o: gudstjeneste) kan se holsknægtene. (?) C. M. Larsen. 3. En kone her befalede, at asken de store højtidsaftener (?) skulde klappes ganske til, så cler ikke var en rand på den. Viste der sig...
Midt på det jævne med hvidt sand bestrøede lergulv stod en lysekjælling med et vældigt stort lys, vistnok et af julelysene. Denne lysekjælling var omtrent 5 kvarter høj og med et hul i hvert hjørne af brættet til at sætte lysene i. Disse huller var af forskjellig størrelse efter lysenes tykkelse. Der sad kartepigerne rundt om. De kartede drejlinger blev...
I Store-Uglsø i Ryde havde deres øg fået føl i stalden om natten. Da folkene kom op om morgenen og så det, skulde de have oget flyttet hen i en bøvl i det østre hus. Men det havde været stærkt snevejr om natten, og huset var knøget efter, så de måtte til at have øget og føllet ind i stuen, hvor de bøvlede en plads af til dem på gulvet. Det kom så i...
Nar den tid kom, at hørren til en gård skulde ruskes, mødte hele mandskabet ude ved ageren, og så tog alle pigerne deres strømpeband og bandt sammen. Med den saledes lavede strikke blev nu horstykket målt af i småstykker, sa at hver enkelt af de ruskende fik lige meget. Ellers kunde jo somme haft lyst til at gå og drive over arbejdet, men nu kappedes de...
Når det sidste korn skal bindes, går det lystig med at kappes, ti den, der binder det sidste neg, han binder soen, eller den gamle, og det er ingen for. Når det sidste læs kjøres hjem, så er den gi. gjærne med, hun er da pyntet med et forklæde, en gammel hat og anden stads og står ret op på læsset. Sa går det i trav op for gangdøren, og husmoderen må da...
Nogle regler om middagssøvn, for- og eftermiddagsmeldmad m. m. a. Når vi får Fastelavn på bagen, skal vi til at gå i seng om dagen. j. a. Jensen. b. Næer æ hylldblåer blywer så stower, te di ka skywl æ øwn, så mo vi fo mæjjdassøwn. Mads Skriver, Mors. c. Når man om foråret begynder at kjøre gjødning ud, må man sove middagssøvn. (Tise, Vendsyssel.) A. E....
Forhen var det Skik, når Storken første Gang viste sig på Huset, at Husmoderen gik ud og bød den et hjærteligt Velkommen, onskede, at den måtte finde sig godt tilpas med Opholdet hos dem O. S. V. Jeppe Åkjær.
En Vogterdreng i Everdrup drømte en Nat, at han så en lille Pusling med rød Tophue komme ud fra et bestemt Sted på en Høj ude i Marken. Gårdens Får stod tøjrede ude tæt ved Højen. Han satte sig op på et bestemt Får og gav sig til at ride rundt og rundt på Fåret i Tøjret. Om Morgenen, Folkene kom ind for at spise Davre, vilde Drengen fortælle, hvad han...
En kone i Serritslev i Vendsyssel kom ind til nogle børn, som var ene hjemme. Hun spurgte dem om, hvilken af deres høns der var den bedste til at lægge æg. De gik nemlig inde i stuen og lagde deres æg i hovedenden af sengen. Så fik hun det at vide. Siden vilde hønen nok op i reden, men der kom intet æg. Så opdagede husmoderen dette. »Hvad er der ved det...
Aftenen før Skjærtorsdag er der meget, man må passe på, for at heksene ikke skaltage det og ride på det til Bloksbjærg. Man må tage tisten af plovåsen, ellers rider de på den, lægge stål i hakkelsebuuken, møddingen og flere andre steder. Husmoderen forsommer da heller ikke at lægge stål i smør- og fedtkrukker, og hvor nødvendigt det er, kan man vide der...
Nissen eller pugen fik jo al tid smor i sin søde boghvedegrød, og dersom det ikke glemtes af husmoderen, så bragte han huset lykke og velsignelse i al verdslig henseende. _ Men smorret spiste han ikke, nej, det gjemte han for deri at stege deres sjæle, som han havde stået i forbindelse med i denne verden. A. L. 80 B. Nisser.
