Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Går en kvinde over et sted, hvor der er hugget, får barnet hareskår. Tødsø. H. Th. Nybo.
En svanger må vogte sig for at gå over ild, hesteskum, afraget skjæg, ål, ovnragen, en uoprinket tommestreng, dørtrin, hvori er hugget, hvorpå er slebet knive, ej gå under rå huder, ej se i en afdøds grav. Har barnet fået hedeblegne, skal det sove på ildstedet. Traske kan være en følge af, at moderen har gået over hesteskum. Det skal da være godt at...
Der var en tyvebande i Dronninglund herred, som havde deres tilhold i et par huse i Stagsted mose (?) og blandt andet øvede deres røverier oppe i Allerup hakker og der gjemte deres tyvekoster. De kjørte omkring med vogne og stjal. Et sted kom de og røvede sengetojet, hvor en skrædder netop var at sy. Ean lå oppe i storstuen om natten, og da de nu rullede...
Der var eu gang 7 rovere i Tirsted kirke på Lolland, det var en fader og hans sønner, og de havde deres ophold oppe i tårnet i et lukaf, som ingen vidste af at sige. En dag var en pige på en 17, 18 år ude på marken bag kirken at flyt te hendes moders ko, og så stjal den ene af roverne hende, og de havde hende i 7 år og tvang hende til at lave mad til...
Det var almindelig bekjendt, at der i Bybækkes skov var rovere, og ingen turde færdes der igjennem ved nattetid. Så var der en guldsmed, som havde gjort noget sølvtøj i stand og skulde til Tirsbæk med, og han havde en hæslig stor hund med sig. Da kommer han til en stor mandsperson, der kommer med en økso på nakken, og han giver sig i snak med denher...
På Bástriq) hede ligger Tinghøj, og vi kan mindes, at der er blevet 4 henrettede på den. Forst en mand og hans stifdatter fra Balling. Han havde giftet sig med en enkekone, også lokkede han bendes datter. Da hun havde faet barnet, tog de livet af det. Konen tog sig det ikke nærere, end at bun gik hjemme og vaskede klæder, den dag hendes mand og datter...
En karl fra Rishjarup var en dag ovre at besøge sin kjæreste, som tjente i Brunde. De spaserede over Egelund mark og gjennem Ris skov og talte om deres fremtid og brylluppet. Men de kunde ikke blive enige om, hvordan de skulde stille deres sager an i fremtiden. Pigen siger: "Du kan nok forstå, lille Hans, at vi snart må have bryllup efter de...
Hr. Melchior Evertsen Meyer døde den 20de aug. 1655, og det hastig og meget uformodentligen. Ti han og hans hustru var for lyst skyld i hostens tid gået ud på marken til sine hostfolk til nogle af præstegårdens agre, hvor han, da folkene spiste deres meldmad, tog fat på kornleen og vilde forsøge, hvorledes han kunde meje korn, men havde næppe hugget tre...
Fra Hundstrup af fortælles om en præst, der blev hugget midt over af en høle udepåeugen ved Hundstrup kirke. Præsten og karlen var komne i strid med hinanden. Den sidste satte sig straks på eu hest Og rømte. Lærer Bliksted, Hillerslev.
En jomfru på Spøtrup vilde ikke have den, hendes forældre vilde unde hende, og hun lovede for, at hun vilde før dø end tage ham. Den gang hun skulde vies, undlivede hun sig selv, hvoraf d^r endnu sees spor i en blodig hånd på væggen. Men hun skal også i^ve født et barn, og det er det, hun kom til at gå efter på gården og marken. Man ser ligesom balden af...
Der haver fordum boet en adelsmand på Oddersbjærg gård, som hed Gjord Nielson. Han havde to sønner, den ene hed Filippus ellerFelix (de enfoldige kaldede hannem Foles), deu auden véd man nu ikke så uøje navuet på. Disse to brod re er komne i trætte med hverandre om Oddersbjærggård (da faderen endnu levede), som de gi uge imellem Heslekjær og deres hjem....
På gården Urup var en grev Jørgen, der ejede 7 herregårde foruden Urup, og nærenstid han kjørte i stiv stads, så havde han 8 hvide hopper for. Gården var bygget svært op, og der var vindebro ind til den. Portstolperne og hammeren de var af hvalben, og vindekarmen var hugget af fine sten. Men denher grev Jørgen var en liderlig svend, med respekt at sige,...
Rigens råd kjørte over Rinds krat, te det knasede over trætoppene. Der blev hugget skrald, og ilden stod fra hesteskoene. Hundene tudede inde i husene, men når folkene kom ud og vilde tage imod det, så kjørte det ud af porten igjen. Lars Nielsen, Vinkel.
Der gik en hovedløs hest i en gård i Såby, og den kaldte de Polakkerhesten. Dels gik den op ad byen og dels ud ad marken. Man mente, det var en polaks, som folkene havde slået ihjel, og at de så havde hugget hovedet af den. J. B. og M. H., Lille-Tåning.
Inde i Duelund skov i Sjørslev, ikke langt fra gården, viste en mand mig rester af en egestovne, hvor en svensk krigsfange havde hugget sin hånd af. Vi kom der forbi, og så viste manden mig stedet. De fanger var tvungne til at sætte favntiæ der under stærkt opsyn. Her har også været svenske krigsfanger anbragte til at hugge skoven om, måske det var fra...
Der siges, at Randrupgårdene er afbrændt af Svenskerne. Laden i den ene gård (Mads Randrups) blev ved samme lejlighed nedbrudt af fjenderne og flyttet over til Rjærggrav. I samme gård er en temmelig bred bordskive af en eneste egeplanke. En svensk soldat skal i vrede have hugget med en okse ned i den ene ende af bordet. Det mærke var der indtil den...
Der er et minde fra Svenskekrigens tid i Lerkenfelts store lade. De to ladeben, der findes indenfor hver af de to ladedøre, er helt forhuggede og bærer mange mærker af sabelhug. På de andre stolper findes også enkelte hug. De er fremkomne ved, at fjenderne her stod og huggede toppen af havrenegene. Roden af disse smed de bort og brugte blot toppen til at...
I den gamle Kloster-lade, der brændte for to år siden, var der mange egeben, der var næsten huggede halvt over, og det mente de, Svenskerne bavde gjort. De havde hugget toppen af negene der inde med deres sabler, og buggene var i en dertil passende bøjde, så det kan være rimeligt nok. Kristen Mortensen, Vejsmark.
Agård var belejret af Svenskerne i længere tid. Der er jo grave om gården, og så kunde de ikke komme ind; men ventede, at de skulde sulte folkene ud. De var så nær taget at de kun havde en ko, men så rejste fjenderne af. En gammel kone fra Fjerritslev havde fået lov til at komme derind og tigge mælk, og hende spurgte de ud om, hvordan de havde det. Ja,...
En mand sønderfra drømte, at han skulde gå til Sønderbro i Randers og få sin lykke. Han kom der også og gik avter og fram. Så kommer der en mand kjørende, og han siger: "Hvad går du her efter?" "Ja, a skulde finde min lykke." Så kunde han komme til at kjøre med ham hjem, for han havde drømt, at der under Anders Vestergårds bordende i Brøndum var en...
