6 datasets found
Danish Keywords: hud skjælde
Som dreng tjente a på en gård, der hedder Favrgård (?), og manden hed Secher. Der fik a en gang sådan rædsel i mig, te a har aldrig glemt det. En aften i mørkningen kom Secher til mig, a skulde hjælpe ham at drive nogle lam hjem i gården. A gjorde det, men så var der ét af lammene, der ikke vilde ind ad porten, og da tager a min kaskjet og smider efter...
da.etk.JAT_06_0_00297
På Engelsholm skulde der en gang i hostens tid kjores rug ind, og i den anledning var der tilsagt en hel del hovbønder at kjore. Blandt dem var der en mand fra Store-Lime, der hed Mikkel Jakobsen. Samme Mikkel var ikke bange for hans egen skygge. Han kom nu kjorende over borggården og skulde i marken efter et læs, da herremanden i det samme kommer...
da.etk.JAT_02_0_00224
En mand havde en gang fået sig en ny karl, og da tiden kom, at de skulde til at kjore sæden ind, tænkte karlen: “Jeg skal nok få ham til at tale”. Han begyndte da at kaste et neg til én side og det næste til den anden side i laden, og det blev han ved med, til manden kunde hverken komme op eller ned. Så råbte manden til karlen og skjældte ham huden fuld....
da.etk.JAH_06_0_00275
Galten kro var berygtet for en slet kro med kortenspil nætterne ud o. s. v. Tiggerne kunde gå dertil og sælge alt, hvad de havde bjærget sammen, og få brændevin for, ja, folk sagde endogså, at kromandens karle ikke fik andet end tiggerbrod at spise. Han havde en brændevinshat ovenfor tonden, og • den hældte han vandet i, når han tyndede brændevinet, for...
da.etk.JAH_05_0_00077
Grtve-Niels boede i en gård i Strands, og det blev virkelig tilfældet med ham, hvad der så tit fortælles om i æventyrene, at han Først var svinehyrde i gården, som han senere selv fik. Han var en snu person og godt begavet, navnlig blev han aldrig svar skyldig. På Jsgård boede den gang en mand, som hed Lehmeier. Han var ugift og førte sagtens et noget...
da.etk.JAH_02_0_00340
Folkene i omegnen af Horsens skulde levere korn til de Horsens kyrasserer. Men de kunde aldrig levere nok. Strygemål vilde befalingsmændene slet ikke modtage og knap nok topmål, for de sagde, at det ellers ikke kunde holde mål, når det skulde uddeles i små portioner. Men sagen var nok, at de selv tog overmålet hjem og fodrede deres svin med. Så traf det...
da.etk.DS_04_0_00169
35