58 datasets found
Danish Keywords: hu
I Kjoni) kirke har dor i ældre dage tildraget sig helt underlige ting. Der fortælles, at en en del af byens unge karle om vinteren gik i kirke hver kirkedag, men satte dem rolig i en krog på loftet under hvælvingerne og spillede kort, medens præsten prækede. I 1870 under kirkens istandsættelse borte byens drenge, hvor iblandt jeg var, en eftermiddag med...
De æ fæfærdelig mæ dæ”d glatteis: om glat føre; di hår et gåt øwwso/n te hinåån : ser galt til hinanden : lojjwarm : lunkent; æ hund ga en gof æ sæ: lille gjæf; alder en grøsel: ikke den mindste smule: en slem glins: rå vind: nask i sæ: tage dygtig fat på maden; en rigtig gorbones: et skjældsord: han hår ildtwaud, monndwa>?d, hjåUand. gluend wand: om...
da.etk.JAT_06_0_01091
Jow, do æ sne joiv po et: har hastværk; slowwn: sagtne, de slowne mæ blæsten, også om pine; delken: skure, fordybning i gjenstande, kaldes også skrip; pejte: dunk, en donk sikåri; æwwl: soge trætte, ban æwle sæ enå po jæn, æwles å kjæwles; hjajj: et gammel udmagret og, også om personer, der ser forslidt og forasede ud, hærom hjajj ; skwajepøls laves af...
da.etk.JAT_06_0_01057
En kandidat Husum kom til biskop Munter for at forlange at blive ordineret. “Har De attest for gymnastik?” — “Nej, vi theologer skal jo ikke have den attest”. — “Jo, gymnastik er god for unge mennesker”. — “Det er blot seminaristerne, dette fordres af”. — “Jaja, nu skal jeg tale med min søn Theodor om det, og så kan De komme igjen i morgen”. — Hans søn...
da.etk.JAT_06_0_00680
Den gamle Ole Smed var smed for Holbæk og Kåre, og han fortalte følgende om sin fader: “De war i dænd ti. da Bonnepartus han kriged så møj, å så da di had fåt si an ham ibjæl, så kam der båj, te me fåer han skuld mæj. Han lo ve di Håssens kyrassierer, å han ræj po præjsten i Hwålbæks de betto suet øeg Dænd vist no beskæjen, få nærensti me fåer kam om ve...
da.etk.JAT_06_0_00185
En lever af en høne og ikke af en kanin, Gud bevare allerkjæresten min ! jeg vil ønske, jeg var i hans kammer foruden al klammer, ikke for min ære at forspilde, men for at tale med ham, som jeg så gjærne vilde; han gav mig et forgyldent skrin, skrinet var mit hjærte stort, der var tre forgyldte bogstaver på, den første var en E, jeg vil ham så gjærne med...
da.etk.JAT_04_0_00130
Længe at leve på jorden med ære ønsker vi dig af Gud Vorherre, vi ønsker dig og meget gjærne nåde og lykke både nær og fjærne, men efter almanakkens lydelse kommer vi med vor indbydelse og vort ærende at udrette med hast, at binde dig med et bånd så fast, dog ikke med bast eller strækkebånd, men med det brev du tager i hånd, og dets indhold du får at...
da.etk.JAT_04_0_00111
God aften dem, her inde boer, god aften hver og én; vi var her ved den tid i fjor og sjunger, hvad vi men", derom vi sjunger gladelig :j: med slemmer hver for sig. :|: Os fryder arsens tid og dag, det maj i morgen er, den kommer os alle til behag, alt både fjern og nær, Hvo vil ej fryde sig derved, ti den frembringer dejlighed, som Gud har os bered. En...
da.etk.JAT_04_0_00028
Mens Villemoes boede på Kjærgårdsholm, havde han en gang fremmede ude fra Rauders-egnen. Så gik herskaberne ned i engen for at se bønderne stakke hø. Den fremmede herre havde en stærk kusk, og han var også med nede i engen. Så vilde han gå og kyle med bonderkarlene. Villemoes siger til den anden herre: “Du har en overmodig knægt til kusk.” — “Nej, han er...
Når hovfolkene fra Kjærgnrd bjærgede hu ude ved havet, brugte de meget at putte det ned i nogle store huller og dække tang over. Men fik ridefogden det at se. tvang han dem til at slæbe høet op igjen. P. Chr. Pedersen, Frøsigg.
da.etk.JAT_02_0_00027
Når manden kommer hjem med en ny ko eller andet dyr, skal konen stå i stalddøren med sit forklæde fuldt af hu, at det ikke skal lobe bort. Postbud Pedersen, Fredericia.
da.etk.JAT_01_0_01053
Hegner det Margretes dag. skal man stjade hu og korn i bus. Andre: at der da bliver få nodder. Th. K.
da.etk.JAT_01_0_00767
Når en kommer til Pers dag, sa må en rive boet af laden, d. v. s. det sidste hø, for så kunde man tænke på at få køerne ud. Sådan var det forhen, men det vilde blive for tidlig HU. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_01_0_00649
Når græsset er i hu, er kukmanden do. Marie Fink, Bøffelkobbel.
da.etk.JAT_01_0_00240
1 de Heste byer pa Samso bar det vist været almindeligt at have et stykke jord i byen til fælles afbenyttelse til at sa kaifro i. I Østerby er der et stykke jord midt i byen, som endnu kables kaibedet, skjøndt det ikke har været brugt dertil i mands minde. I Alstrup er der ligeledes et stykke jord. som strækker sig fra byen langs den gamle fædrift ned...
da.etk.JAT_01_0_00100
Flyv, flyv glente! skam skal du vente på lever og på lunge, på tænder og på tunge, på stok og på sten, på alle dine ben. Du gjæslingetyv fly vester i by, fly over til Narre, tag ingen af vorre, de er så små, men tag præstens, de er store og grå, tag dem på den lille tå, før dem over Kjøge å, der sidder lærker og syer særker, der sidder fruer og syer...
da.etk.JAT_01_0_00061
Pastor Lassen sagde til konfirmanterne: “Nå, børn, hvad siger I om aftenen, når I lægger jer?” — “Ja, vi siger: Nu lægger vi os i Jøsse navn”. — “Nej, sådan skal I ikke sige, I skal sige: Nu lægger a mig Fanden tærske mig i mit lejj, nu skal Fanden vær' af mig at fejj”. Når han kom til kirken og kom ind, løb han op imellem stolene og slog hælene bag op i...
da.etk.JAH_06_0_00905
En bornholmsk lærer var en ivrig fisker. Så en dag i sommertiden var han også ude, men det blev vestenvind, og han kunde ikke komme i land. Det var nu meget uheldigt, da han skulde i kirken til et bryllup. Efter den største anstrængelse nåede han dog at komme i land og kommer op til kirken, hvor præsten og brudefølget var komne og stod og ventede på ham....
da.etk.JAH_06_0_00692
Kontrollørerne, der rejste efter brændevinstøj, de kom endelig også til Hammersliøj. Der var to unge fyre, den ene hed Ole Skomager, og den anden Potte-Niels, og de vilde spille dem et puds. Så får de hver en stor sæk og en øgpude i hver ende af den og sa over nakken med den, det skulde jo se ud, som det var to kræmmere. De stikker i rend ned efter...
da.etk.JAH_05_0_00158
Leverrim. 1. Til den gamle vestjyske skik, at man skal “rime”, forman spiser lever, knytter sig mange små rim, der es af flere forskjellige. No vil a riim, gid ålld mi uvenner hænnd i en griim, a den \vå aw lejer, atten all op i æ væjer. Næ så æ griim gik i stokker, så fol åll mi uvenner nier å glemt al djær nokker. De to sidste linjer har jeg også hort...
da.etk.JAH_04_0_00116
35