Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Geheimeråd A C. Holstein på Langsø var lidt ejendommelig, men han var meget god af sig, og folk kunde narre ham for et godt ord. Hovfolkene gjorde han aldrig nogen fortræd, og de var nærved at benytte sig vel meget af hans godbed. En fæstebonde piøjede en hel dag på Langsø hovmark foruden skjære. Da han kom ind til garden om aftenen, fandt han den der,...
En hovbonde kjorte ned med bagerenden af et hølæs i Frisenborg døj. De var syv til at kjore, og han råbte ad de andre seks kuske, at de skulde komme og hjælpe ham, men de kunde ikke. Så råbte de ad Kristen Sø, der stod og grov groft noget derfra. Han kom og sagde: Blot mine træsko kan holde. Dermed satte han ryggen imod og tog i. Nu kan du lade...
Thomas Kat, der boede sydvest for Tværsted kirke, han var så stærk, at når han slog på et neg i loen, så kunde det svitte helt om på den anden side. Der var jo hovbønder til Elkjær, og de skulde gjøre 25 tærskedage årlig og 15 rensedage og så kjøre hen med 5 læs korn og have 3 tønder korn på hver gang. Nu skulde Thomas også til Elkjær at tærske, og han...
Der var en hovbonde i Hyllested, der hed Jørgen Samsing, og han var en bomstærk mand. En gang kom han ud i bymarken, og der søgte byens mandolme tyr ham. Han greb fat i hornene på den, og der kom til at stå en hård kamp imellem dem. Somtid havde tyren overtaget og løb ham tilbage, men derefter fik Jørgen overtaget og rendte tyren tilbage. Til sidst...
Der var en herremand inde i Salling, der var så stærk. En af hans hovbønder kom en vinterdag og forlangte noget korn af ham. for han havde intet til foden, og så befalede herremanden også en karl at ga op og male ham sa meget korn op. som han kunde bære hjem. Da han havde målt en halv tønde, siger karlen, om han kunde bære mere. Jo, han kunde godt blive...
I Tirabæk ved Vejle var der for en 80 år siden en forvalter, som var en slem bondeflåer. Mens nu prinsen opholdt sig i Frederits, kom rygtet om denne forvalters hårdbed ham for øre, og han besluttede sig til selv at ville forvisse sig om sandheden deraf. Forklædt som en bonde kom han en aften til en bondegård og bad om nattely, hvilket han og fik. Men da...
På Frisenvold hovmark er for mange år siden en ridefoged bleven slået ihjel af hovbønderne. Alle karlene måtte sætte deres leer, og alle pigerne deres river på ham, da han vai slået ihjel, for når alle gjorde det, var det efter datidens retsbegreber et tegn på, at manden havde været meget slet og uretfærdig, siden han havde alles hånd imod sig. Der blev...
Ude ved Frisenborg havde de fået en ny ridefoged, der var så slem til at plage hovbønderne. En dag om hosten, de var nede ved Mosager ved Hammel at arbejde, flokkedes de så om ham og slog ham ihjel. Det blev aldrig opdaget, hvem det var, der havde gjort det. Kristen Kristensen, Ry højskole.
Det var i 1806, der var en grev Feer på Baggesvogn. Han var så stræng mod hans hovbønder og pinte og plagede dem med arbejde. Så var det en dag om høsten, alle bønderne var forsamlede til bove og skulde kjøre korn. Da var der to bønder, der fulgtes ad fra Sindal, og som nu grevinden gik ude i skoven, siger den ene til den anden: "Det er en smuk kone." ...
Det var i hostens tid, og de skulde hoste i flere dage. Så havde de sådan en stræng avlskarl, og så får de andre denher Birte Spinkes sat bag efter ham. Hun havde netop tyndt i livet den dag, og så kiltrede hun skjorterne skikkelig op, så de kunde se, det løb langs ned ad hende. Han hostede, alt hvad han kunde, og hun fulgte snært. De andre kunde ikke...
En hovbonde, der gjorde hove til Ørregård, vilde ligge der om natten, for han havde for lang vej at gå morgen og aften. Han krøb op på et høgulv og tog et dækken med at svøbe om sig. Et par unge fyre vilde nu forskrække ham, krøb også derop og begyndte så småt at trække i dækkenet. Manden siger da: Å, lille Nis, vil du ikke lade mig være, så skal a...
Der var en gammel præst i Ose, der hed Hr. Hjerrild, han var meget flittig til at overhøre i kirkerne. En dag bliver han i Øse kirke en lille fremmed dreng vaer, og så siger han: Hvor er du fra, og hvad er du? A er fæhøwer i Hostrup. Kan du sige mig, min dreng, hvormange tro du har? Det véd denher stakkels dreng jo ikke. Nu sad netop Per Hansen...
Det var en gang, Mads Tyklund kjørte til Horsens, og han havde stude for. Vejen var så opkjørt, at han kunde ikke være tjent med at færdes hen ad den, og så kjørte han uden for. Da kom der en hel flok hovbønder fra Bygholm til ham og forlangte, at han skulde give brændevin, for det han kjørte uden for vejen. Det vilde Mads ikke så vel til, han sagde, at...
Da en hovbonde fra Ryslinge i forrige århundrede kjørte for en jomfru fra Søjstrup til Ryslinge kirke i ægt, sagde hun til ham, da de kjørte hjem: "Guds ord er dyrt at kjøbe, i kirken var der ikke så meget som en varm kakkelovn eller en kop the." Lars Frederiksen, Ryslinge.
På Store-Restrup, tæt ved landevejen mellem Ålborg og Nibe, skal der blandt andre strænge herrer have boet én, der fremfor andre udmærkede sig ved sin strænghed mod sine undergivne, og den, der faldt i unåde bos ham, kom på træhesten. Han skal tit have sagt til sine hovbønder: "I skal arbejde for mig om dagen og for eder selv om natten." Fra Restrup til...
Min svigermoder har fortalt efter hendes bedstemoder, der boede i Meldgård, at der en gang i hendes tid var en dreng på en 16, 17 år ovre fra Nissum, der tjente herremanden på Sønder- Vosborg, og han forsvandt sporløst. Folk troede, at herremanden havde slået ham ihjel, og hans moder kom her over og græd og bad herremanden om at sige hende, hvor hendes...
Hovbønderne måtte gå ned på Gimderupgård og få alt det øl, de kunde drikke. Så var der en stærk karl, som hed Hans, og han havde gjort Weinschenek imod, så han tog ridepisken og slog ham med, men han tog godt imod det, for han var sådan en sølle nådelig en, og sådan fik han bank i steden for øl. W. var nu så gruelig hastig, men hans kone var godsindet,...
Der var en ladefoged på Tvilumgård, der var så hård. Endelig blev hovbønderne i hostens tid enige om at slå kreds om ham og kvæle ham, og for at de kunde være fælles om det, blev aftalen, at hver hørtkarl skulde give ham et hak af høleen, og hver pige et krat af riven. Siden har det spøgt på det sted, og mange har været i forlegenhed der. Jens Kristensen...
Der kom en ny herre til gården (Lundgård), og han kunde ikke lide, at de sagde I til ham. Han sagde: "De siger I til min hyrde, Per Nielsen, de skal ikke sige I til mig." Så var der en mand, der sagde, at han ikke vidste, hvad han skulde kalde ham. Ja, han skulde kalde De. Dem, der havde forset sig, de skulde på træhesten, det var en skarp fjæl, der stod...
Mikkel Kjeldsen forlangte, at hovbønderne skulde kjøre bade i og af mongshullet, og de vilde blot kjøre den ene tur. (I møddingen o: med blændjord, af møddingen o: med gjodning på marken.) Han blev skreven død, men han gik der alligevel i mange år. A så ham da også; han var oppe i laden en gang, a var der, han var en bitte tyk en og gik med en snolles...
