Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en hovbonde i Hyllested, der hed Jørgen Samsing, og han var en bomstærk mand. En gang kom han ud i bymarken, og der søgte byens mandolme tyr ham. Han greb fat i hornene på den, og der kom til at stå en hård kamp imellem dem. Somtid havde tyren overtaget og løb ham tilbage, men derefter fik Jørgen overtaget og rendte tyren tilbage. Til sidst...
Når de tager i hornene af en snegl og kan kyle den kbag over deres hoved, så skal de finde en ting, inden de kommer hjem. Lars Nielsen.
Min kone fortalte, at i hendes forste mands bedsteforældres tid var der kvægpest (år 1716), og elle deres koer her i gården døde sa nær som én. De havde den gang lidt skolehold lier i byen. og når et af hornene kom hjem fra skolen ng bad om en tår mælk at drikke, som de var vant til, gav hun sig til at girede og vride hænderne. Men i den øverste gård i...
Man må ikke klo en kalv i panden biler mellem hornene, da Den sæ vil blive slem til at stange mennesker. N. P. Olsen.
Somme væddere haver den manér, at de gjotne stodes. Bor et hul igjennein begge hornene nær ved mn, så stanger de intet.
Man ser på pandehårene af en ko, som er drægtig, om den føder en kviekalv eller en tyrkalv. Vender hårene nedad, bliver det en kviekalv, vender de opad, bliver det en tyrkalv. (Pandehårene er her de længere har på nakkekammen mellem hornene). P. Jensen.
Koen malker gjennem hornene, og derfor må vi ikke, hverken i stald eller pa mark, binde tøjret om hornene på den, det standser mælken. 099 og 1000. A. E. Jakobsen.
Ved Kyndelmisse, når karlene havde optorsken, skulde de om eftermiddagen ud med knipler og mode for kreaturerne. Karlene stod i lange kjæder, og når en af de ældre koer vilde bryde igjennem kjæden, gav de den én over hornene med knippelen. Det havde de respekt for. Koerne gik nemlig ude, om der end var en halv alen sne, og så gik de og kradsede i den og...
Havde jeg så megen magt som min broder Glug. siger Tor, så skulde jeg fryse hornet af koen og trynen af soen. Oster Marie. 84749. Kr. Skovmand.
I Øster-Svendslruj), Han herred, bar de den skik, at de st. Hans aften sætter en stor krands om hornene af trækkoen (den ko, der går nærmest ved vogteren, når kan trækker køerne hjem om aftenen). Den samme aften kan de ikke godt enes om at trække køerne hjem og står og trædes om det. Den, der kommer forst hjem, kaldes heksen, og den sidste natravn. Det...
1 Sandvig ligesom og i andre byer stod et asketræ, der kaldtes Majtræet. Der la en halv snes store sten rundt omkring det. Der samledes mændene, når oldermanden tudede i sit horn. Gårdmændene havde deres oldermand, og husmændene deres. Når der kom i debrand op, skulde oldermanden også ud at tude, og da skulde han tude raskere end ellers. Hornet blev også...
Byens formand eller oldermand skiftede hvert rtr efter omgang på livens gårdmænd. Hos barn opbevaredes byhornet og tallerne. Hans forretning var at fremtræde på gadestævnet for ved tuden i bornet at sammenkalde bymandene, nær noget var at afhandle efter deres vedtægter eller bylove. Hornet var hvidt og et meget udmærket stort oksehorn, hvorpå alle...
Der var en mand i Gjødvad, hans høle var bleven stjålen, han var vis på, at den var tyvstjålen, og gik og sørgede over det. Så fik han bud efter Præjst-Jens. Da han kom, vilde han jo vide, hvad han vilde ham. Ja, sådan og sådan var det, og nu vilde han gjærne have den vist igjen. Men Præjst-Jens kunde nu ikke vise igjen og havde aldrig kunnet, han kunde...
Min oldefader han hed Søren Slot havde en gang en sort ko, der blev syg og døde. Så vidste de snart aldrig, hvordan de skulde. De var jo som rædde for, at de skulde blive uærlige ved selv at slæbe den af kjørhuset. Men så kom bymændene jo da til og var ham så behjælpelige med at slæbe den ud her vesten æ kalgudige, og der grov de et hul og put den...
Ornegilder har været almindelige mange steder på Sjælland og er ikke helt ukjendte endnu. I Hyllinge (Horns h.) og Holløse (Merløse h.) var der i 1888 ornegilde. Somme steder holdtes det ved kyndelmisse, somme steder en dag i fasteugen. Det gik på omgang blandt bymændene at holde orne et år ad gangen, og den, der havde ornen, fik 2 skpr. byg af hver af...
Der var en, som havde hørt, at Mads Tyklund i Tyklund, Vrads sogn, skulde være så stærk, og så rejste han efter at træffe ham. Så kommer han kjørende og spørger en mand, der gik og pløjede, om han kunde ikke vise ham, hvor Mads Tyklund boede, og da var det Mads selv, han snakkede med. Den gang havde de hjulplove, og så tager manden i hornene eller...
Niels Kjelst var bekjendt vidt omkring for sin styrke, og har endogså en gang været nede i Sønderjylland for at fange en gal tyr, hvilket han også gjorde ene mand, da han var så stærk, at han kunde tage tyren ved hornene og kaste den om, imens han fik lagt reb på den, så han kunde trække den hjem. Karlene, der var med ham, stod ved leddet Og så til. P....
Sletteboerne på Fyen havde i gamle dage ord for at være meget stærke, og noget var der vist nok i snakken. I Uggerslev, hvor min fader er født, boede i hans drengeåren mand, som blev kaldt for Bassen, han kunde tage en tønde rug med én hånd og kaste den på nakken, som om det var en lille pose; og i Skamby var også en stærk mand, og han var nu sådan en...
Om ulvenes udryddelse her af landet har jeg hørt følgende: I en vinter, der var så stræng, at havene rundt om var tilfrosne, blev folk slemt plagede af de mange ulve. Da var der en mand, som tilbød at skaffe disse ud af landet, når man vilde betale ham en vis sum derfor. Efter at dette var lovet ham, blæste han i et horn, hvilket bragte ulvene til at...
De havde ikke uden 1 ko her i Odsgård, der gik fri for kvægpesten, og den hed Hywsmelak. Drengen sagde: Gud-ske-lov for Hywsmelak, så længe a har den, kan a få en tår sød mælk. Den ko, der havde en sort tunge, kunde gå sygenen igjennem. Når de solgte en ko, efter at kvægpesten var overstået, kunde de få en urimelig pris for den. Der var jo sa fa af...
