Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
For at slippe fri for kongens tjeneste brugtes mange kneb. Bedst var en god pengepung. En karl mødto til sessmn i Æbeltoft og var så stokdøv, at han ikke kunde hore et ord. hvis det da ikke var skovråb. En underofficer, der vendte ryggen til karlen men front mod sessionsherrerne, sagde da: Lad ham gå. han duer ikke. Karlen var så klog, at han intet lod...
En kone var bleven enke, og så havde hun en del børn og havde ondt ved at ernære dem. Så gik hun til præsten og klagede hendes nod. og nu gik han der inde i hans kammer og røgte af hans pibe og borte på det. Da hun var færdig, forelagde han hende flere bestillinger, som hun kunde tage fa: på'og ernære sig ved; hun kunde blive vaske),I-, ellr sypig.....g...
Der skulde smugles en del kram fra Stens over åen. Det blev sejlet over på en båd og fragtet ind i den nærmeste gård i Plovstrup. Manden der havde gården fuld af kram, og det skulde kroppes væk anden dagen. Men om aftenen kom der to kontrollører derom, det var Iver Hagensen og en anden én. Da var de just ved at fore en ny ladning over. Kontrollørerne...
Min fader var færgekarl ved det gamle færgelav i Narre-Sundby. Så var det en vinter, en mand og to kvinder kom i tanker om at spasere over isen til Ålborg, skjøndt de va: advarede der imod, da isen var for tynd. Manden havde en pakke hor med sig. Da de var komne lidt ud, brast isen, og s lå de der og svuppede i vandet og hængte sig ved iskanten. En stor...
Vi kunde ikke få så meget som en tallerken eller et par træsko hor på landet, Vi skulde enten til Holm eller til Salling efter det. Ane Jensdatter, Jegind.
Der gives også på øen,Fur i Limfjorden nogle særegne skikke, hvorved dens beboerne udmærke sig fra det næie fastlands. Til disse hore, at konen, når manden begraves, sidder på samme vogn som liget, hag ved kisten med skjørtet over hovedet, at enken udsender bejlere, så snart manden er dod, og er hun ikke forlovet på mandens begravelsesdag, er det i...
Her på egnen har vi dyrket "meget hor, og når det så skulde skages, samledes en del karle og piger fra byen, og de stillede sig an parvis, og karlen skagede så forst det groveste af, og derefter smed han hans lok over til pigen, som så renskagte det. Bag efter havde do megen morskab for og vel også lige i tiden. En skagevise, som a har hørt, lyder sådan...
God aften, god aften, både mand og kvinde, husbonden med al hans husgesinde! kan jeg eder takke, som dette sig bør, vil Gud eder lønne, som dertil hor. Dette gik en gammel mand, der kaldtes Blinde-Hans, om og sang juleaften for at få lidt almisse. Lamme-Ane, Torr.
Og hor' I, hvor de klokker de ringer, og se, hvor den stakkel han springer og la'r sig honnet (honnens) begrave, den stund en anden jeg vil have. Og Gud være lovet, der tog ham. og tak være præsten, der begrov ham. Nik. Christensen.
Ved bryllup gik det her sådan til. Om søndagen var bruden selv ude at bede de folk, der skulde lave til. Hvor eneste kone i byen var med, eller også var der en pige fra det sted, hvor konen ikke kom. Så slagtede og bagede de. Om mandagen skulde to bydemænd ud at bede, og de sagde hvert sted: A har en flittig hilsen til jer fra ungkarl [Mikkel Gonimesen]...
Iudbydelse til bryllup: A skuld hællscn fræ Pe Mååsen å Karen å fræ Niels Kristian å Stine, om I vilde have den ære og komme derom og spise frokost, folgc med til kirke og hore på en pæn brudevielse og så have den ære og folge med hjem igjen og spise suppe og steg og være med til spil og leg, Så læste degnen bordbønnen ved brylluppet både før og efter,...
I min barndom i Adslev blev der holdt kjørmesgilde omkring ved kyndelmissetide, enten lidt før eller lidt efter. Det var et bestemt lag, som holdt dette gilde hvert år, og det gik på omgang, så én holdt gilde ét år, og næste år naboen. En ugestid før gildet skulde holdes, gik bydemanden, som altid var skjænker ved gildet, og en mand af laget, omkring og...
Alverdens skaber med god besked, Hor det, som vi bede. du haver os alting vel bered. Vær os alle en nådig Gud med glæde. Den vinters tvang du drev af land, lad sommeren os gå til hånd Velkommen med majmåneds tid, Gud glæd os og den sommer blid. Vor skov og mark sig fryder smukt, Voldborrig bær lov og græs med frugt. Den lille lærkes liflig klang dig...
I den første legestue mellem jul og nytår uddeles nytårsgaver. Allerførst råbes en karls navn op, og så siges der: Og gode ven, du næsten bør af fryd og glæde revne; du får en pige straks at hør' og hendes navn at nævne. Derpå nævnedes den pige, der var tildelt ham, og så fremsagdes følgende: De to de er nu viet her foruden præst og amen ; gid de...
Der er en lille gulgrønlig fugl, som man her kalder vandfuglen, når den lader sine korte fløjt hore, giver det gjærne regn. 1854GI. M. J. Skov.
En kone ovre i Tyvkjær var bleven enke. Da der var gået en tid, så begyndte frierne at komme. Da sidder der en morgenstund en mand i Velling og spiser davre med hans folk, og det var en stor gård, så der var mange folk. De kommer da til at tale om den enke. Det er noget for vor avlskarl, siger manden. Hvorfor ikke for andenkarlen? siger konen....
Når en stjarc (fårekylling) lader sig hore, hvor der ellers ingen er af den slags, tyder det døden for én i huset. A.L.
Når man kan hore visse lyd i de gjenstande, som bruges ved begravelser, varsler dette snarlig brug af dem. De gjemmes bos en bestemt mand. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01559
Man kan hore på By kirkeklokke, om der snart bliver et lig i sognet, da den så har en særegen lyd. Det samme skal være tilfældet med flere kirkeklokker. Th. J. inden søndag igjen. Marie Povlsen.
da.etk.JAT_03_0_01553
