14 datasets found
Danish Keywords: hore ve
En badel stuà, høwwed: fod (Himmerland): di fælde (om fåret, der taber ulden, Randers): dær æ en sandbli øwwe de støk joer: sandrevle; å blåk jæn wal: tage godt ved næsen: blåt sæ får eller dyww sæ får å tø: dy sig; brødyws: den, deltager stødet op for andre f. eks i trætte og slagsmål (Randers): dær æ et brat eller et bratmol dierøwwe: høwsager,...
da.etk.JAT_06_0_00990
Der bliver hjaret lidt efter den: den er ugleset, hades; han huger møj : går krumbojet; ruder H kaldes bitte Lavstes kone; vøwwnåggel: nøgle, der vindes i lag: de ga en strube: det strittede imod, gjorde trækning i kroppen ; en karendos med det: rende om kap med; a ka et fåsto, hvi de skal oppes: tages op igjen ; de æ få stæjl: for grovt, går for vidt;...
da.etk.JAT_06_0_00946
Der var to gamle ungkarle i Nissum, der gik sammen, og de havde en husholderske. Så fik hun et barn, og Mikkel, den ene af karlene, skulde ned til provsten og mælde det. Men han var jo forlegen med at få det ærende forrettet ordentlig, og under vejs gik han ind til en mand, der havde været i lignende omstændighed, og sagde: “Kan du ikke kjende mig et råd...
da.etk.JAT_06_0_00053
I Nørre-Ravndal i Lem boede en mand ved navr Søren Kristian Ravndal. Kort efter at han havde fået gården, giftede han sig med en pige, der hed Mette, men de passede ikke godt sammen, for han var ærlig og vilde ingen fornærme, men hun var slem til at stjæle ; når hun kunde komme af sted med at rapse noget, hun kom forbi, så tog hun det, hvad enten hun...
da.etk.JAT_05_0_00208
I min barndom i Adslev blev der holdt kjørmesgilde omkring ved kyndelmissetide, enten lidt før eller lidt efter. Det var et bestemt lag, som holdt dette gilde hvert år, og det gik på omgang, så én holdt gilde ét år, og næste år naboen. En ugestid før gildet skulde holdes, gik bydemanden, som altid var skjænker ved gildet, og en mand af laget, omkring og...
da.etk.JAT_04_0_00071
En præst lod tillyse sondag før november, at hvem der havde unge mennesker, der skulde gå til konfirmation, skulde snarest mælde sig. Så kommer den rigeste bonde i sognet, han havde en datter, som skulde gå, og det var præsten glad over, for der vilde nok vanke rige gaver. Alt hvad der sådan kom ind, det fik hans kone. “Ja, lille mand”, siger hun, da...
da.etk.JAH_06_0_00023
En kone, der som pige tjente mine bedsteforældre, var en gang nedkommen med en lille, og folk kom og så til hende. Hun var nu en gris, og der var ikke noget ved hende, men hun var jo da bleven gift. De spurgte, hvordan kun havde det, og hvordan det stod sig med den lille. “A, den er såli sæ gu, vi hore en ålde. Den legge her i sengen ve mæ.” Så siger...
da.etk.JAH_04_0_00219
I Tjørnehovedbor en meget klog kone, som har hjulpet mange mennesker af med forskjellige sygdomme. Al sin klogskab havde hun efter sin moder, som igjen har lært den af en kone, som kaldtes Lod-Stine, og som ingen vidste, hvor hun havde hjemme. Hun gik altid fra det ene sted til det andet, og med hende fulgte en stor sort hund, som var meget glubsk, så...
da.etk.DS_07_0_01450
Der, hvor Nørre-Andrup, Frammerslev og Oddense sogneskjel går sammen, er der en stor firkantet sten, som folk kalder Ane Knags sten. Der siges at ligge en kone begravet, som havde hængt sig og altså ikke måtte begraves i indviet jord. Der er altid sådan en underlig susen i nærheden af stenen. En mand gik en gang der på heden, hvor stenen ligger, og han...
da.etk.DS_05_0_00369
I gamle dage var der på Linderumgårds mark i Ugilt sogn et stort krat, hvori en rover opholdt sig, der kaldte sig StærkeOlger eller Stærke-Ole. Han røvede og plyndrede, hvor han så lejlighed dertil, men især var han bekjendt for at efterstræbe svangre koner. Derfor rustede mændene sig en gang, slog kreds om den hele skov og fangede ham, men da de havde...
da.etk.DS_04_0_01594
Få gråww lænng siin va dæ en sørewer o Treeld nejs, dæ slaw mane menesker ihjæl å bræænd en gråww hogen skiiv, så at ålld dæmm, dæ sku sæjjl o æ sø, nåk sku våår si får a kom nær te de stæj. Jæn gang kam dæ da å et skiv, åde vahansnmer o. De ewerfåZd ban å, å da han håj fåt ålld di såger, dæ var o æskiv, vild ban te å slå æ falk ihjæl, lisom han va vand...
da.etk.DS_04_0_01280
Om fru Sofie på Bidstrup — de kaldte riende til daglig brug: Døiuiv-Såffi — fortælles en anden lille morsom historie. En dag var hun kommen ned til mejersken i mælkekjælderen, og der slæbte hun skjorterne af ét fad mælk og i et andet og skjældte ud i en syndig tid. Så nikkede mejersken ad hende og skjældte ud igjen og kaldte hende Døve-Sofie og et svin,...
da.etk.DS_04_0_00780
På Hanstedgård ved Horsens boede en frue, som hed Dorte, og da hun var døv, kaldtes hun Døve - Dorte. Hun havde en meget uartig søn, der var slem ved tyendet på gården, og behandlede sine lærere så grovt, at ingen til sidst vilde være der. Så måtte hans moder selv tage sig af hans undervisning. Men søunen var doven, og når han skulde hores på sine...
da.etk.DS_04_0_00740
A var en gang ved at grave efter skatte i deu høj, der er oppe på min mark. Før a gav mig til at kaste, havde a set et lys i den sondre side af den i en lyngbusk, og a var lige så tæt ved den, som a nu er ved vinduesposten. Da a fortalte min moder det, sagde hun: "Du må ikke kaste i den, mens a er levende, for a har hørt, te det skulde være slemt.* Det...
da.etk.DS_01_0_01238
35