Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Borup her i Svostrup sogn levede der for en del år siden en mand, som man kaldte Præjst-Jens. Han helbredede både folk og fæ og kunde gjøre mange overnaturlige kunster. En gang var der blevet stjålet et stort sølvbæger fra en mand her i sognet, og han gik da til Præjst-Jens og bad ham, hvis det var muligt, at skaffe ham bægeret. Jens sagde, at det...
En her på egnen bosiddende mand har fortalt følgende: I min barndom hørte jeg tit fortælle om en gammel mand, der almindeligvis gik under navnet Jens Kusk, og havde hjemme i én af landsbyerne ved Vejle. En gang red han til Vejle, men da han kom ind i en skov, blev han overfalden af to rovere, som affordrede ham ikke alene hans penge, men også hesten, han...
En karl, der tjente på en gård i Ejstrup sogn, gik en aften ind til byen. Da han var kommen et kort stykke vej uden for gården, hørte han noget, der råbte om hjælp nede ved åen. Han løb da der ned, men der var ingen ting at se. Så gik han tilbage igjen og hørte nu tydelig, at én våndede sig og råbte om hjælp. Altså gik han hen til stedet anden gang, men...
Jeg tjente som ung pige på en bondegård på Revninge mark ved Kjærteminde. Så var jeg en aften gået ind til byen, hvor der var møde og foredrag i friskolen, og gik hjem igjen omtrent ved midnat. Da jeg gik over Langebro, ringede klokken tolv, og jeg var så glad og sang: Dejlig er jorden, for det var det yndigste måneskin. Men da jeg så kommer til et lille...
Mens a boede her oppe i Jens Huls hus, boede Knud Demstrup i det samme hus. Han var kjørende ud til Astrup, og de kommer noget sildig på hjemvejen. Da de kommer oven for Jens Huls, vilde hestene ikke af stedet. Så går han om for ved bæsterne, og lige med et svip er vognen vendt lige om, og inden han vidste af, stod han bag ved vognen. Knud havde også en...
A tjente som kusk på Hostrup, og så skulde a en aftenstund ride over med et brev til Lem præstegård. A havde to hunde med mig. Da a kommer på Hostrup markskjel, gjør hunden sig så voldelig til, og hesten begynder at spidse ører. Med ét sætter den af med mig ned ad nogle bakker, og a kunde ikke mere råde med den end ingen ting. Omsider fik a den i vejen...
I Nørre-Gjørding døde en mand, som gik så skrækkelig igjen. Præsten dér var beredt til på hjemvejen fra en rejse at gjøre ende på dette uvæsen, og sagde derfor til sin kusk: "Kjør du nu hjem og sig til min kone, at hun ikke må bryde sig om, at jeg kommer bag efter og bliver noget borte, jeg har en ting at forrette". Kusken kjørte hjem og gjorde efter...
Til Dejbjærg præstegård hører et temmelig betydeligt areal af jorder, der i forhold til egnens beskaffenhed må kaldes gode. Men en del af denne mark skal ikke være erhvervet på nogen god måde. Der boede en præst her, som hed hr. Jens. Han fik lyst til et par agre, som tilhørte hans nabo, gårdmanden i StoreSkindbjærg. Det var gode rugjorder ligesom hans...
Præstens avlskarl i Onslev kjørte for flere år siden til Kalundborg med sæd en vinternat. Da hørte han på markerne ved Tis sø idelig lyden af gamle hjulplove og af karlenes opmuntrende lyd: "Hov, hov!" og hjulenes piben. Han holdte ofte stille for at lytte, men kunde uagtet det klare måneskin intet se. Den næste aften på hjemvejen hørte han den samme...
Der går en landmåler ved Torsbjærg her vesten for Vorde kirke. Han har sat nogle skjel forkert. Mange folk har hørt, at han går og slæber med hans kjæde hver nat. En mørk morgen, jeg skulde hen at flytte heste og er på hjemvejen, hører jeg en forskrækkelig raslen af en kjæde. Nu havde jeg hørt de gamle fortællinger og er aldrig bleven så ræd som den...
da.etk.DS_05_0_01417
To drenge fra Vadum gik til konfirmation i Rødding. En dag havde de udrettet nogle ærender, og det blev noget sent, inden de kom på hjemvejen. Nu vilde de gå ad en hovsti, der gik skrås over lige til Spøtrup. Som de kommer til landevejen, kommer der en sort dame fra Spøtrup med den sti, og hun følger dem, og hendes skjorter rasler, men de kunde intet...
Min bedstefader Ole Akjær og en mand, der hed Søren Jokumsen, og nogle flere de havde været i Århus med kalk fra Mønsted, og da de nu på hjemvejen kommer forbi Faldbjærg kirkegård, finder de på at spænde deres øg fra og lade dem bede på det mange græs, der var på kirkegården. Det var jo om natten, og det kunde da nok gå. Der stod sådan en skal mur af...
I Hersom præstegård har der tidligere ligget en stor kampesten. En gang havde præsten i Hersom været til sidstgudstjeneste i nabosognet Klejtrup; han havde efter gudstjenesten haft adskilligt at forrette med degnen, og tiden var gået, så det var blevet aften, inden præsten kom på hjemvejen. Da han nu var kommen op i Krathulen - således kaldes en hulvej...
En gammel mand, som for en 80 år siden boede i en gård i Dalby, skulde tilsige nogle andre bønder, som boede i Midskov, Tarup og Salby (de såkaldte fribønder) til hovning til Schelenborg. Nu traf det sig, at han fik bud en aften temmelig sildig, og det var tillige noget mørkt. Han var vel ikke så meget for det, men det hjalp ikke, han måtte af sted. Han...
I forrige tider var der så megen snak om den hund, der gik imellem Viborg og Randers om natten, og når vi havde været i Randers, blev vi altid spurgt, om vi havde ikke set hunden på hjemvejen. Nogle mente, at han kom fra Kristrup, andre, at det var en biskop fra Århus. Den gang kjørte vi ad den gamle vej over Fussing k/ær og så ad vasehuset. En smed fra...
For henved et par hundrede år siden var Morten Lime præst i Brørup og Lindknud. Han havde som så mange andre præster på den tid lovet at ægte formandens datter, men da han havde fået kaldet, glemte han, hvad han havde lovet, og giftede sig med en kjøbmandsdatter fra Frederits. Hun var imidlertid ikke af den bedste slags og ærgrede sin husbond meget. Det...
Når om efteråret stormen pisker havet, da plejer "Knopmanden" at lade høre fra sig. Langs med stranden nord for Liingerhuse, omtrent midtvejs imellem Langerhuse og Knopper, der bor "Knopmanden." Hans egentlige hjem var æ Knop, en høj og prægtig klitbakke, som forlængst forsvandt i "den blå ko"s grådige gab. Men stedet vil altid være kjendeligt, da man...
En kone, som hed Kirsten Mase, fortalte, at hun en gang havde været ude i en udflyttergård, der hed Blodsgàrdene, at karte, og da det blev sent, inden hun kom på hjemvejen, mødte hun en søn fra stedet, hvor hun havde været at karte, og det var, da hun gik op ad det sted, hvor der er et stræde fra smedjen op ad gaden i Særslev by. Samme karl havde hængt...
I en af de nordligste gårde i Volstrup, Ringe sogn, har der fra gammel tid været talt om, at der var noget, der ikke var rigtigt. En beboer af gården, Anders Pedersen (bedstefader til den sidste ejer af samme navn) blev uenig med sin kone og en søn om et føl, der var så usselt, at han mente, det helst måtte dræbes - skydes i en torvegrav - men de vilde...
En husmand i Selling, der hed Niels Væver, han vævede for dem nede på Kollerup. Der hentede a aviser nede, og det blev silde en aften, men det brød a mig ikke videre om, da a havde Niels Væver at følges med. Som vi nu var på hjemvejen, kom vi til en høj på Selling mark, der kaldes Lynghøj, det er en stor bakke med grud og sandgrave i. Forend vi nåede...
