Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
På Sandholt tjente en Pige, som en Aften skulde ud at møde sin Kjæreste. Da hun nu kommer gående hen ad Vejen, ser hun pludselig en sort Skikkelse komme hende i Møde. Hun siger: »God Aften, er det dig, Peder?« Den sorte Person svarede ikke, og da blev hun bange og vilde løbe sin Vej. I det samme gjorde hun nogle Fagter med den ene Hånd, og så kunde hun...
På en Herregård havde de et Barn på en 4, 5 År, og så havde de givet det en Specie at løbe og lege med. Barnet kastede Skillingen hen, og så skyldte de Barnepigen for, at hun havde tagen og beholdt den. Noget efter bliver Barnet sygt og doer, og Forældrene var nu så hårde ved Pigen, for det de vantroede hende. Da kom Barnet hver eneste Aften tre Aftener...
I en Gård i Nisset ved Silkeborg var alle Folkene ude på Marken på Høstarbejde, så nær som et Kvindfolk, der blev hjemme for at passe på Ilden. Men Herskabet selv var ude at kjore i lukket Vogn. Så hører hun en Vogn komme rullende ind i Gården. Hun troede først, det var Høstvognen, der kom, men den kjørte for rask, og så mente hun, det var Herskabet, der...
I Lintrup Kirke i Nordslesvig findes et Maleri af Herskabet på Tornumgård. Til dette Billede knytter sig en Beretning om, at Fruen på Tornumgård, der var Kæreste med Forvalteren, ved hans Hjælp lod Herremanden aflive. Deraf Spøgeri. Mulig er der også Billede af Forvalteren. Enten Herremanden eller Forvalteren blev senere nedmanet i et Vandhul i Nærheden...
Min gamle Bedstefader har fortalt, at i hans Forlovelsestid havde de unge Folk fra Gadbjærg for Skik at gå ned til Folkene på Refsirup, helst når Herskabet ikke var hjemme. Så var det en Aften, de havde været der nede og gik tilbage efter Gadbjærg, at de skulde gjennem Skoven, og så gik de sådan, at de strakte sig over hele Vejen, hveranden Karl og...
Fårgård ved Løgumkloster er en stor Gård med mange Stuer, men et Par Stykker af dem turde de ikke komme i om Aftenen. Oppe på Loftet stod et stort Skab, og inde i det stod på Bunden mange Våbener, men på en Hylde der inde lå et Menneskehoved. Det Hoved var alle Folk bange for at røre ved, og de var i det hele bange for det Skab. De havde flere Gange...
En Jomfru på Ørslevkloster, der hed Trine Nielsen, havde en Broder, der tjente på Tårupgård som Staldkarl. En Gang var hun henne at besøge ham, og da var Herskabet ude at kjore. Hun sad nu og snakkede med ham, og så siger han: »A troer lige godt, a vil gå udenfor og se, om Herskabet ikke snart kommer hjem,« for han ventede dem netop ved den Tid. Han er...
Der var en Mand på Volslrup i Hjerm, som hed Røde-Anders. Han havde slået en Mand ihjel, og det var en Dreng bleven Vidne til, som tjente på Gården. Bøde-Anders fik det at vide, for Drengen kunde jo ikke holde tæt, og så for at han ikke skulde åbenbare noget, lokkede Anders ham ud i Skoven og stoppede ham ned i et Hul med Hængedynd. Han havde et Par nye...
Jakob Kjær var Præst i Løsning. En Dag var der én i Kirken, der sagde, at det var Løgn, han sagde, for den Gang var der blevet nogle opvakte i Korning, og de var blevne mulkterede. Så fik Præsten den Mand i Viborg Tugthus et År. Han red med hans Kårde ved Siden som nogen Officer og var en hel Prokurator. Ved en Examen sagde de til ham: »De bliver lidt...
Herskabet på Hvisselbjærg var sådan nogle slemme Folk mod deres Hovbønder. Fruen morede sig mest med at få de stakkels frugtsommelige Koner på Træhesten, og så vilde hun have Lodder bundet ved deres Fødder. Men bag efter dem kom der en Herremand, som var så god. Han bygte 6 Gårde til hans Tjenestefolk og gav dem de Gårde, imod at de skulde svare...
Der var to Herskaber, der ejede Herregården Søgård, det var Ahlefeldter begge, men de var lige godt meget fjendtlige imod hinanden. Det ene Herskab, der boede på Gården, ejede Skoven og Jagten, men det andet ejede Fiskeriet og Søen. Når Søen så om Vinteren var tilfrossen, hug han på Herregården en hel Del Bøgetræer om og slæbte ud på Isen og lod ligge...
Hr. Nobel (o: Hans Hansen Nobel f 1756) eller, som han altid nævnes, Junker Nobel lever endnu i Folkemunde som en lidenskabelig Jæger. Når der om Aftenen høres Sus i Luften, siges af og til, at det er Junker Nobel, der til Hest farer af Sted på Jagt. Endogså hans Død sættes i Forbindelse med hans Jagtiver. Han jog en Hare, og den smuttede ned i Lyndelse...
En Bondemand i Vedskjølle, der hed Peder Hågensen, havde af Herskabet fået udvist et Træ i Kohaven. Men han tykte, Træet var for lille og vilde ikke have Ulejlighed med det, og derfor lod han det stå. Det står endnu og er vokset op til at blive det allerstørste Egetræ i Vallø Godser Skove. Det står ved Vejlinien mellem Frihedshuset og Damhuset. O. P....
Hummelgårdc kaldes den Vig, der er på den her Side af Skyttehuset lige ud for Ølbryggeriet. Der er så meget .Mudder og Væld der, og lige sådan er det på den anden Side af Skyttehuset i den Vig der. Min Fader vilde en Gang sætte mig over til Bredballe Strand, hvor a lærte at sy, men der var Lavvande, og så skulde han bære mig i Land, men forst vilde han...
Når man går fra Eltang By op til Kirken, ser man på højre Side af Vejen og tæt ved den en Fordybning mellem Bakkerne omtrent så stor som en almindelig Gårdsplads, og den har været en hel Bløde, men er nu så vidt udtørret, at den er bleven til Engbund. I gamle Dage kjørte her et fornemt Herskab forbi i en Karet med 4 Heste for, og da de var fremmede på...
Herskabet på Kjeldkjær fik dem en Søn, og det var nok den første. Der blev da sådan Glæde over det, for det var jo Stamherren til Kjeldkjær, der nu var født. Så skulde der jo være et stort Barselgilde, og alle Egnens Herremænd blev jo budt med. Manden på Engelsholm var naturligvis også med, og han vilde da give en Faddergave, der skulde være sådan, at...
I Generalens Tid turde Herskabet ikke være på Slottet (Engelsholm) Nytårsnat, for det der var spået, at Slottet skulde synke en Nytårsnat. Bygningen står på 4 Pæle, som er nedrammede i Søen, og forhen lå den ude i selve Søen og med store Voldgrave rundt om. Noget af dem er nu blevet fyldt op. Den Aften og Nat flyttede Herskabet ned i Mejeribygningen. Der...
På en af min Faders Marker har i gammel Tid ligget en Borg, og en Gang da Herskabet på Borgen ikke var hjemme, tog Tjenestefolkene en stor So og lagde i Fruens Seng. De sendte så Bud til Præsten, om han vilde komme og tage Fruen til Alters, for hun var bleven meget syg. Præsten kom og trådte hen til Sengen, men opdagede nu Svinet, og til Straf for den...
På Lynderup Ejendom omtrent midt imellem Skivum og Giver og vest for Sognevejen ligger der en stor Høj, som kaldes Skjelhoj, og lige ved Højens Fod er en lille Sø. Den skal være meget dyb, og Vandet er meget mørkt. Her skal en Gang have ligget en prægtig Borg. En Gang Herskabet ikke var hjemme, vilde Tjenestefolkene bruge Løjer, og så klædte de en So ud...
Tandslet Kirke skulde have været bygget ved Gården Elholm i en Mark, som endnu kaldes Kirkeblok, omtrent midt i Sognet. Men hvad der blev opført om Dagen, blev flyttet om Natten til det Sted, hvor den nu er. På den nordre Side sees Spor af en tilmuret Dør, der kaldes Junkerdøren, som de mange Junkere, der før skal have været i Sognet, benyttede. En Plads...
