Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gårdmandssøn fra Hads herred, Frands Stormgård, kom til min bedstefader, som var præst i Præstholm, og bad ham læse med sig, da han vilde studere. Det skete, og senere blev den unge mand sekretær hos gekejmeråd Schak Eathlou på Rathlousdal. Senere kom han til grev Frijs, og han overlod ham en mølle i fæste. Altså var ban nu møller og blev så gift med...
Det er store steder der ovre i Hover (o: Højer), og de har gjærne to karle. Nu er det en dag, de er ved at slagte på en gård der ovre, og andenkarlen det var sådan en avnspont (o: pudsmager), han skjær et lille stykke tarm af på et kvarter, og det binder han for den ene ende af og fylder så den stump tarm med blod, og dernæst binder han for det med en...
Vægter-Mikkel i Todbjærg vilde så gjærne se Cyprianus, for han havde hørt, at når de læste i den, så kom Fanden. En gang kom han ind på Hjortshøjlund, det var i Ole Sechers tid, og der vilde folkene drive spas med ham. De flyede ham en gammel ulæselig græsk bog, og han sad nu og bladede i bogen og forestillede, som han læste. Nu skulde Fanden jo komme,...
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: Han har fire snese dalere, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
Døve-Søren var altid stor karl, når de vilde kalde ham Søren Urmager, Hals. Han fik det navn, for det han forestillede, han var døv, da han blev indkaldt til kongens tjeneste 1801. Han var den gang 22 år, og så blev han fri. Han var et sted at gjore en klokke ren. Dtt var et af deher gamle viserværker, og der var ikke uden et halvt klokkehus, (a: det...
Frederik Kusk, der var kusk for den gamle baron Stieglitz i mange år, var en gang i Hamborg med herskabet. Der var han nær bleven hvervet, for do hk ham til at drikke ovenpå en mønt, og herskabet måtte så til at kjobe ham fri.
Stjernholm på Kjeldgård var til barnedåb på Østergård, og han kjørte i stads med fire for. Hen på natten fik kusken ordre til at kjore for døren, og kort efter blev vogndøren smækket i, og han kjørte. Da han kom hjem, kom fruen ud for at tage imod sin mand. Så siger hun: Min mand er jo ikke i vogn0n. Så må a have taget fejl, sagde kusken, og han...
På Nebbegård var en tjener, som blev kaldt Snren Tjener. Han holdt nok af at spise lidt godt, og så en gang, herskabet ikke var hjemme, blev han sat til at spise med de andre tjenestefolk. Der blev budt dem klumper, som Søren tykte var for hårde, og han smed da en af dem ned til hunden. Den vilde ikke have den, og så satte han en lille trumf på: Ja, vil...
Den gamle Maren Hausdatter, der var aftægtskone i Sodover, hvor a tjente, hun fortalte, at i hendes lille tid da var hun til hove nede på Kjeldkjær for hun var fra Bræstenlund og så kom nådigfruen ud til hende, da hun vilde hjem, og spurgte om, hvordan de havde det hjemme, om de var raske for herskabet var sådan flinke folk. Ja, siger hun Maren,...
Vi havde 4 heste for 3 fonder korn, når vi kjørte fra Højbygård til Bandholm med k.nn for herskabet. Der blev det udskibet, og vi skulde kjøre ud i vandet med det, så det stod helt op i vognkassen. Vi plejede så at lægge en kalkkasse op på tværs over vognen, og slængte sækkene der op i, for a de ikke skulde blive våde. Iver Larsen, Errindlev mark.
Mens Villemoes boede på Kjærgårdsholm, havde han en gang fremmede ude fra Rauders-egnen. Så gik herskaberne ned i engen for at se bønderne stakke hø. Den fremmede herre havde en stærk kusk, og han var også med nede i engen. Så vilde han gå og kyle med bonderkarlene. Villemoes siger til den anden herre: Du har en overmodig knægt til kusk. Nej, han er...
Snovlc-Anders fra Nordskov var just ikke af de klogeste, men stærk var han. Han var meget for at arbejde i træ. men duede ikke til det. Således lempede han hjulfel, men hug det meste i brænde. Så bebrejdede folk ham det. Han svarte. at det var bedre, et stykke træ var fordært, som en mand var ulært. På Granlund havde de en tyr, der var bleven gal, og det...
Kristen Thorsen i Tovstrup var meget stærkthygget. Han skulde egentlig have haft Bundgården, da broderen var smed i Rogind, men da han en gang fik bud, at han straks skulde kjore en tur for herskabet, just da han såede byg, blev han så vred, at han ikke vilde have den, og kjøbte en gård i Biegind. Samme Kristen havde tjent den berygtede Beringskjold på...
Sverupgård i Vigerslev skulde sælges ved offentlig auktion 1764 tilligemed det ovrige rytterdistrikt. Dette distrikt fandtes eller bestod af bele Odense herred og af nogle enkelte gårde i et par sogne i dets nabolag. De, der hidtil havde boet på gården, kunde ikke kjøbe den. Men så var der en af familien, som hed Hans Larsen, han både vilde og kunde...
Min bedstemoder fortalte, at hendes søn Jørgen Jensen fra Tàrby det var altså min morbroder han lå i Frankrig i tjenesten i mange ar. De fik deres lønning udbetalt af Frankrig i guldpenge, og der kneb og sparede han så meget, at han havde to store guldpenge, der var meget større end som en specie, med sig hjem. De mente der hjemme, han var død, og de...
I J. A. II s. 51 nr. 132 omtales amtsstucn på Lerkenfeldt. Det skal være ammestuen, og således kaldes den dag i dag en middelstor stue i hovedfløjen mellem kjokkenet og herskabslejligheden. Den benyttes nu som spisestue for gartneren og pænere håndværksfolk, der ikke spiser i folkestuen og heller ikke med herskabet. Formodentlig har ammestuen også...
Bønderne i Årrc og Fåborg hørte under Endrupholm. De havde over en mil at kjore med tiendekornet, og de blev da enige om, at de ikke vilde kjore det helt til gården, men blot den mil, de var pligtige til. De bestemte dem så til at læsse det af ved åen store dam, som fandtes et tusind alen nordvest for gården og nu er aldeles udtørret. Herskabet fik nu...
Gehejmeråd Holstein på Langetø var ikke noget slemt herskab. Et ar var der misvækst, og så lod han dele korn ud på godset. De fik fire skpr. rug for hvert barn, de havde. Men da han nu var god af sig, vilde hans folk benytte sig vel meget af ham. Da han nu opdagede, at de narrede ham temmelig meget, nar han var borte, og gik og drev, fandt han på at lade...
Maden blev inddæmmet 1785 eller 86. Så længe herskabet benyttede den, kunde bonderne ikke få dæmningen opført, den vilde synke. Havet brod igjennem o. s. v. Men da herskabet overlod maen til mændene, så gik det som en røg. Herremandens pisk kunde ikke udrette al ting, men det kunde egennytten. Husmændene hk ingen part i maen, for gårdmændene narrede dem...
Til Brøndum, Sim og Torup havde herskabet på Lindenborg kaldsret til 1849. En gang kaldtes hertil en præst ved navn hr. Stevelin med den forpligtelse at ægte en kammerjomfru fra herregården. Så skete det tit i gi. dage. Det var et berygtet fruentimmer, som nok havde stået i utilladeligt forhold til herremanden. Derfor sørgede præsten over den...
da.etk.JAH_06_0_00824
