Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var et par unge folk her inde i Bjerge herred, der havde været kjærester i flere år, men det var den gang, som det er nu, at en fattig må ikke gjærne få en rig. Han var en pæn, skikkelig karl, men ubemidlet, og hun var en gårdmandsdatter. De kom sammen pæ en pæn måde. men det var nu pigens forældre imod. Efter at de nu sådan havde gået i 5 år, kom de...
Pastor Bang var også dyrlæge. Folk hentede ham endogså midt om natten til deres syge kreaturer. Han kjendte alle syge mennesker i menigheden, endog i de yderste kroge. En gang hans broder, ministeren, var der i besog, sagde præsten: I dag skal vi ud til Hørrihanne, jeg har ikke set hende de sidste dage. De gik så og kom til huset, der var højt i midten...
Om Mathias Pedersen i Stensby fortælles, at da hans første kone var dod 1811, fik han en pige til at holde hus for sig, og hun blev tyk vod ham. Da nu barnets fødsel skulde mældes til præsten, fik han sognefoged Jens Mortensen i Skamby til det, for han turde ikke selv. Da nu sognefogden kom ind til pastor Zeuthen og havde forrettet sit ærinde, faldt han...
En sondag om vinteren, da dot var dårligt vejr, kom der ingen i kirke her i Vogslev, og pastor C, var lige ved at indstille gudstjenesten. Da ser han et par fremmede mænd ovre fra Muldbjærg komme op til kirken. Naja, så skulde de have tjeneste, siden et par mænd fra et fremmed sogn vilde komme i et sådant vejr og høre ham. Efter tjenesten går han hen til...
Inde i Hads herred boede en gammel jovial degn, der hed Thomas Vissing. I nærheden var en herregård, som hedder Åkjær, og der boede en kammerherreinde Luttichan. Hun og en selskabsdame kjedede dem en dag, for det var regnvejr, og de kunde ikke komme ud. Så sagde de: Lad os få Thomas Degn herop. Han var ved at grave i hans have, da der kom bud efter...
Maren Musikanter fortalte mig en gang følgende. Vi blev nu urimelig godt lærte ved gamle Jakobsen, (han var degn i Lyndelse), ja, det var nu ham, der var farbroder til den sidste. Yi måtte sådan læse på landkortet, så den gang vidste jeg, hvor det lå alt sammen. Nej, å Herre Gud, det var ikke som nu om stunder, hvor de jo ikke lærer noget, hverken i...
Herop, herop, din dovne krop Maj ere velkommen. li lus og lopper de æder dig op. Glæd os Gud og så den sode sommer. Ras Pedersen, Tåstrup.
Geheimeråd A C. Holstein på Langsø var lidt ejendommelig, men han var meget god af sig, og folk kunde narre ham for et godt ord. Hovfolkene gjorde han aldrig nogen fortræd, og de var nærved at benytte sig vel meget af hans godbed. En fæstebonde piøjede en hel dag på Langsø hovmark foruden skjære. Da han kom ind til garden om aftenen, fandt han den der,...
Min fader, der boede i Sønder-Harritslev sydvest for Hjørring, kom en aften hjem fra kjøbstaden og fortalte, at slaverne i Rendsborg var lukkede ud af fængslet for at drage nord på mod de danske, og de var allerede kommen her over til Vendsyssel. Ja, der skulde endog være kommen nogle til Klosterskoven (ved Børglum) og på vejen have brændt mange steder....
Der var en gammel præst i Ose, der hed Hr. Hjerrild, han var meget flittig til at overhøre i kirkerne. En dag bliver han i Øse kirke en lille fremmed dreng vaer, og så siger han: Hvor er du fra, og hvad er du? A er fæhøwer i Hostrup. Kan du sige mig, min dreng, hvormange tro du har? Det véd denher stakkels dreng jo ikke. Nu sad netop Per Hansen...
Før min gård blev flyttet herop, lå den lidt sønden for. nede i det lave norden for Sortholm. A har mangen gang som ungt menneske gået lige uden for vor dør og spændt skøjterne på og så løbet lige til Ringkjøbing. Det er vandet oster, der stemmer op, da det ikke har kunnet løbe ud, idet fjord vandet møder det. Fjorden har gået op til en fjerdingvej nær...
Langerhuse skal have ligget vesten for NørreLanger. Så blev de flyttede herop vesten for Harboøre kirke. Der har været 2 Langer, Nørre- og Sonder - L. Nørre-Langer undergik forandring 1825. 3 beboere flyttede længere nør på, og nogle kom til Harboøre og nogle til Hove og sådan flere. Sonder-Langer gik under 1868 og er flyttet længere syd pa. Flyvholm har...
Røgteren pa Lønbovggárd fik en gang 1 potte brændevin for at klavre op ad den ene ende der inde i laden op til hanebjælken, sa springe fra den ene til den anden og endelig klavre ned ad den anden ende. Han gjorde det også, og laden var endda tom. Men han havde prøvet det i forvejen og vidste, at han kunde. Samme røgter skulde også passe lagsegàrden....
Skov på Volstrup havde en hel del Tyskere, der var flygtede herop under napoleonstiden. Iblandt andre varder en, som hed Dejerlef. Han var født i Schwaben, og de andre Tyskere vilde nok kalde ham den gulbenede Schwaber. Det kom nok af, at Tyskerne gjør nar af Schwaberne og fortæller om dem, at de en gang skulde læsse æg, og så trådte de dem sammen med...
Kristen Sø han kunde tage Hammel kirkeklokke og stå og ringe imellem hans ben, og den var endda sådan, at der skulde 6 karle til at hejse den op i taljeværk, da de var færdige med at mure tårnet. Der kom en indretning det var da et menneske her over fra England, der skulde ride bæster til, og han bliver for modig, for han kunde slå alle mennesker til...
Ritmester Levetzau til Tjele blev aldrig gift. Dog var han en gang kommen så vidt, at han var bleven forlovet, og de kom kjørende med jomfuen i en prægtig lukket vogn. Ritmesteren red dem i møde udenfor vesterporten, og her stod hans forlovede ud af vognen for at hilse på ham. Men han tog hende ved håret og bandt det til hestens hale, hvorpå han lod...
Voldborg Aften skal alle Hegsene rejse til Troms Kirke for der at samles. Der var en Karl, som tjente hos en Kone, der var en Hegs. Nu havde han nok hørt om et sådant Hegseridt og vilde derfor passe på hende den Aften for at se, om det også virkelig var sandt, at hun skulde gjøre den Tur. Og ganske rigtig, hun listede sig ud i Stalden og smurte en af...
Der går en hvid Jomfru ude i Haven på Rødslæt. Flere har set hende sidde der på en Bænk, iblandt andre Forpagter Hastrup. Hun færdes også på den lange Gang, der er i den nordre Sidebygning. Præsten fra Vadum kom undertiden herop, og da han hørte det, sagde han, at når de så hende igjen, kunde de blot hente ham. Vadum S., Kjær H. Hans Hansen, Rødslæt.
De har fortalt, at de to sidste Beboere derude på Misthusum var en Arbejdsmand og hans Kone. De boede til Leje, og Manden var Varemand. Men han turde ikke være der for Spøgeri, og derfor gik han herop til Skjærbæk om Aftenen og lå her om Natten, men Konen var ene der ude, for hun var ikke angst. Der kom en hvid Kvindeskikkelse spaserende ind gjennem...
Min Fader var Kusk ved Rise Præst, før han blev min Fader. Den Præst kunde mane, men der skulde altid være to for ved ham, og så kom han altid som den tredje af sig selv, altså uden at der kom Bud efter ham. Det var jo, når de andre to Præster var i Knibe. Når der var sådant noget ved det, så talte han altid til min Fader en Times Tid før Midnat og...
