Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En præst havde for skik hver aften at gå i kirken og holde messe, men det var konen meget imod, hvorfor hun fik deres karl overtalt til at afskrække præsten fra at gå der op. "Er du et menneske, så tal, er du en djævel, så fly!" Karlen blev herved så bange, at han løb sin vej, men præstekonen listede ham dog til at prøve det endnu en gang. Næste aften,...
Et sagn benfører Svenskernes landgang fra det lille bælt (30. januar 1658) til landtungen Alehoved i Føns sogn, men et andet sagn mælder, at de gik i land på en landtunge af samme navn ved Båring skov, en mils vej øst for Strib. Da Svenskerne huserede her på egnen, havde de deres kvarter i Kavslunde. Derfra afsendtes jævnlig afdelinger af krigsfolk for...
I Ejsing er der nogen forhøjning eller højderyg mellem to moser, og den kaldes Aggersbjærg. Ved den østre ende heraf ned efter Hvidmose til, er 6 lange grave, og et gammelt sagn fortæller, at her er begravet nogle af Wallensteins tropper, som bønderne skal have slået ihjel. Disse tropper strejfede omkring i småhobe, og en af disse var det da, der blev...
I Tgborøn ligger der nogle gårde, som kaldes Ilárborøn. I eu af dem lå der 10 Brandenbotgere (ryttere) i kvarter. Da de drog bort derfra sydpå, tog en af dem rejsen om ad fladtørvmosen, hvor der stod et fruentimmer, som gravede torv. Han stod af hesten og uærmede sig hende, fordi han havde noget i sinde med hende, men huu var rask besluttet og sendte ham...
Ved skoven mellem Pederstrup og Søllinge skal der spøge en hovedløs præst. Skoven kaldes Tolshave. I gammel tid har de tolv gårdmænd i Søllinge hver haft sin skovlod her, og skoven skulde så egentlig hedde de tolv mænds skov eller Tolvmandsskoven. Tolshave blev så en forkortelse heraf. Men det er jo kun gjætning. jørgen nielsen, søllince.
Der kunde komme 7 kareter på én gang til Hune kirke. Den ene karet havde de på Holmen, den anden som Martinus på det røde hus han nu bor, den tredje fra en gård, der lå oster fra Blokhus, og som hed Høgholt, den lå lige norden for Støve. Så var der en rig kjøbmand, som boede der, hvor nu herredsfogden bor, han hed Svend, og der kom den fjerde karet fra....
Kristiansstad skal være grundlagt på Kristian den fjerdes befaling, da han på dette sted skød et dyr (eller faldt af hesten, meddeleren vidste ikke rigtig hvad) og som følge heraf lod kirken bygge, og om den rejste byen sig så. Oplcgnet i Kristiansstad. John Johnsson, Kbh.
Ved Klejtrup by ligger ruinerne af Brattingsborg, som tilhørte Niels Ebbesen. Denne borg blev en gang belejret. Fjenden, som belejrede den, lå lige overfor slottet ved den anden side af søen på en banke, som endnu efter sin brathed kaldes Bratsbjærg, dog uden at kunne betvinge den. Omsider havde de belejrede kun én ko tilbage, som en dag, den blev vandet...
I Frørup findes der en vældekilde så langt som to pileskud sydvest fra Frørup oven på en temmelig høj ort og sted og kaldes Regisse kilde, løber idelig med klart og herligt vand, til hvilken mange udi gamle dage, både nær hos og langt fra fremmede steder haver heden søgt udi deres sygdom, bræk og skrøbelighed og er blevne hjulpne, og endnu undertiden...
Iskjellet mellem stenbroen og møddingen skrås for en stalddør i en gård i Randrup, Vestervig, har stået et trækors, hvorpå der var følgende indskrift: Det er for ingen overtro, men til et et stadigt minde st. Tøgers kors i dette bo, som Inu her kan finde. Da Tyboernes apostel, st. Tøger, drog omkring og forkyndte Guds ord, kom han også til den nævnte...
I Sønderjylland i Nørre-Hostrup sogn findes en kirke, der siges at være bygget af trolden. En bygmester, som havde påtaget sig at bygge Nørre-Hostrup sogns beboere en kirke, der skulde ligge lidt ost for byen på heden, gik om aftningen ærgerlig hjem, da det nu gik op for ham, at han ikke kunde opføre kirken til den af ham forhen antagne pris. Som han gik...
Først beretter de om kirken, at hun blev funderet første gang imellem Østerby og Flødstrup, men der grundvolden blev lagt, blev den forflyt hen til den sted, som hun nu står, og blev siden der opbygt, og siges derhos, at norden for kirken var en majord, der blev al den kalk opgraven til kirkens bygning. Gravene, af hvilke samme kalk blev opgraven, synes...
I den hedenske tid var der en lund, hvor nu Hjortlund kirke ligger, og der gik hjortene ned til åen og drak. Heraf kommer navnet. Kirken ligger jo lige tæt ved åen. h. a. wolff, hjortlund.
Tirslund kirke skal efter sagnet være den ældste kirke i Norden næst efter Slesvig og Ribe, ja, somme sætter den endog før Ribe, men alle efter Slesvig. I hedenskabets tid var her en offerlund for Tyr, og heraf kommer navnet Tyrslund, som bruges af nogle, mens andre i det mindste for en snes år siden, og især gamle folk fra nabobyerne, hyppig brugte...
Grønsund har navn efter en vis kjæmpe ved navn Grøn eller Grøndigling, Grøn Jætte, Grøn Jolden, som ligger begravet i Stege sogn i Jordensbjxrg høj. Men hvilken den jomfru har været, som har givet øen det navn Møen, er vanskeligt at bestemme. Jeg mener dog, at det har været Fane, hvorfra Fanefjord har fået navn, som adskiller Møen fra Falster, og anden...
Norden for Vibory er en dal, der kaldes Nordmanddal. Meddeleren heraf tjente på Lyngsøgård, men var en dag gået til sit hjem i Overviskum. Det blev silde, inden han kom tilbage, og da han nu kom over på den nordre side af nævnte dal, hørte han noget ovre i heden, der fløjtede. Da det havde flojtet nogle gange, begyndte det at dundre, og så var det,...
I den ostlige side af Ry sogn fra Langebakkerne til Hejnæs går der en lygtemand, der skal være slem til at vise folk vild i mørke. To koner fra sognet gik en aften denne vej, og allerbedst som de gik og tænkte på ingen ting, kom han efter dem og sSgte at få dem vild, men da dette ikke lykkedes, forfulgte han dem også i hælene lige til Hejnæs. Den ene af...
Der var en gang en greve, som havde en tjener, han vilde lade henrette, men skarpretteren kunde ikke hugge hovedet af ham. Da spurgte greven, hvordan tiet kunde være, at intet sværd kunde beskadige ham. Da tog tjeneren det brev frem, som han bar på sig, og viste dem det. Derpå stod skrevet folgende bogstaver: L. J. K. H. B. H. N. N. K. Derpå befalede...
Der var en gård i Slagelse-eguen, hvor der var gilde til langt ud på natteu. Mens manden fulgte de sidste gjæster lidt på vej, var konen inde i spisekammeret, og her kommer en stor hund hende i møde. Hun bandte den, men den blev værre heraf og bed endog i hendes klokke. Så sagde hun: «Vig bort i Jesu navn!» og da løb den. Om aftenen talte hun intet...
Martin Andersen ved Korsør kan huske, at hans farmo'r fortalte ham og hans søskende, da de var born, så mange historier om varulve, og de blev så bange, at når det blev aften, trak de benene op på bænkene for ej at blive varulvebidte. Han kan huske, hun gav følgende forklaring, når hun blev spurgt om årsagen til varulvefortryllelsen: Der gives kvinder,...
