Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Deres sygdomme, bryst- og lungesyge samt kolden, pådrog de dem ved at gå barfodede. Brændevin med peber eller peberrod var godt mod forkuldrelse. En historie herom. Sorren havde ligget syg længe. Hans kone og andre kvinder havde givet ham ind, alt hvad de vidste, men han blev stedse dårligere, benene kladrede i ham, og han matte vendes i et lagen. Så kom...
Husbygningen var forben meget simpel og af en underlig indretning, som bosstående tegning af stuehuset i den ældste gård i pastoratet udviser. a ølkammer, b. saltmadskanimer, c. korngulv, d. sandkrog, e. huggehustt, f. senge, g. bønsehus, h. ovn, i. ildsted, j. esse, k. sovekammer, kjøkken og dagligstue, 1. bryggers, m. gang, n madkekammer, o....
Godsejeren overlod bonden enkelte agre af sin egen såkaldet tiendefri jord og muligen forsømte ikke selv at tage igjen mere af bondens, men heraf fulgte, at bonden angav lidet til tiende og foregav at have hostet det meste, for ikke at sige alt på den såkaldte tiendefri jord. Man fortæller derfor, at i hine forvirringens tider måtte præsten lade sig nøjo...
Hver mand i byen havde sit mærke bos oldermanden, det var et firkantet træstykke med hul i midten og med mandens navn på. Heraf kommer vel talemåden: Det binder vi et træmærke ved. 3 og 4. Knud Kornmáler, Nordby.
En gårdmand i Orenåeynen var bekjendt for at være en meget fedtet person, og det fremgik også af hele hans færd. Om foråret satte han altid sine får så nær naboens korn som mulig og så langt borte fra sit eget korn, som han kunde. Følgen heraf blev, at naboerne måtte føde alle hans løsgående lam med deres korn. En af naboerne talte flere gange med ham...
Flere af gårdmændene i Svingelbjærg gik formelig omkring med en pose og en kjæp og tiggede i Han herrederne. Når de blev aftægtsfolk, var det helt almindeligt. Karen Graversdatter i Svingelbjærg fortæller, at der kom en ung mand til en gård der ovre, og så skulde de gamle jo have ophold. Så siger den unge til den gamle mand: Du kan F. gale mig gå ud med...
Der var en gang en ny smed, og han var så ræd for, te han skulde ingen smedegjæster få. Da der endelig kom en, som vilde have ham til at gjore noget pilleri for sig, og han var bleven færdig med det, så spørger manden jo om, hvad han så blev ham skyldig for dether. A, det skal a ikke have noget for, siger han, smeden. Ja. så skal du have så meget...
En meget stærk mand har en gang boet i en gård i Blendstrup. Han hed Kristen og blev almindelig kaldt Kristen Kjæmpe, allerede som en stor dreng. Da nemlig en del vogsue karle, der morede sig med at prøve kræfter, forsøgte at tage en læssestang alleryderst i den smalle ende og med udstrakte arme hæve den lige i vejret, og ingen af karlene kunde det,...
Her i Brundby lever en gammel fattig Husmand, kaldet Styrmanden. Han er født 1798 og er en af de yngste af 14 Børn. »De store Folk har altid så mange Kunster,« siger han, og da Moderen var høj frugtsommelig, gik hun i Kirke, blev der overfalden af Fødselsveer og fødte ham da her foran Alteret i Tranbjærg Kirke, efter at Menigheden på Grund heraf havde...
Sankt Kjelds Kilde (som nu forøvrigt ikke bestemt kan påvises) sprang en Gang med så stor Kraft frem under Gudstjenesten i Døllefjelde Kirke, at Menigheden måtte forlade Kirken over Hals og Hoved for ikke at drukne. Degnen, som var længst tilbage i Kirken, måtte løbe oven på (oven af) Stolene for at komme ud. Heraf skal være kommen et Ordsprog, som høres...
En Gang Morsingbo-Karlene og Tyboheltene var komne op at slåes, kastede de Sten efter hinanden over Fjorden. Deraf har så Karlby (nu Karby) på Mors og Heltborg i Ty fået deres NavnTil Bevis på Sandheden heraf findes der endnu svære store Kampe, sten i Heltborg, der er komne fra Mors, og lige sådan er der Sten på Mors, der er komne fra Ty, og der er...
En Mand i Byen Øgsenhede havde flere Aftener set Lys brænde på en Høj i Nærheden og sluttede heraf, at der måtte ligge en Skat begravet i den. Han og et Par af hans gode Venner i Byen blev nu enige om at ville opgrave Skatten. En Morgen før Solopgang indfandt de sig ved Højen og begyndte at grave. De fandt virkelig også en stor jærnbeslået Kiste og var i...
Endnu findes i Heden en stor Høj, hvorpå har været et hedensk Alter, som kaldes Hinderhøj, og har sit Navn efter den almindelige Tradition heraf. Man havde mærket Spøgeri derom, så at Folk, som måtte passere Landevejen til Ålborg, som går digt der forbi, bleve deraf hindrede i deres Rejses Fortsættelse og fore si fabula vera vild, hvoraf man sluttede,...
En mand i Kragehind havde en datter, der var bleven forhekset af hendes bedstemoder. Han rejste da med datteren til den kloge kone i Vindblæs, og hun fortalte, hvoidan det hele hang sammen. Mandens moder havde lagt noget under en sten på stenbroen uden for døren for at skade svigerdatteren, som hun var vred på. Men nu traf det sig sådan, at den lille...
Torn-Jakob i Hammer bakker havde en datfer, som døde i krampe. Hans kone skyldte nu Jakob Søens kone i Møgelbjærg for at have forhekset barnet og derved være skyld i dets død. Dette sagde hun til flere naboer, og for at overbevise dem om rigtigheden heraf havde hun en salmebog, imellem hvis blade en nøgle med sin kam var indstukket, og som var ombunden...
I Borup her i Svostrup sogn levede der for en del år siden en mand, som man kaldte Præjst-Jens. Han helbredede både folk og fæ og kunde gjøre mange overnaturlige kunster. En gang var der blevet stjålet et stort sølvbæger fra en mand her i sognet, og han gik da til Præjst-Jens og bad ham, hvis det var muligt, at skaffe ham bægeret. Jens sagde, at det...
Magia. 1. At se, om et menueske er forgjort. Tag en ny glasseret potte, deri skal du tage af den syges vand, s
På Forhåbningslund, en gård i Ryslinge sogn, findes endnu et stade eller spiltov, hvor man ikke kan være sikker på at have nogen hest stående, uden at der sker noget galt med den. Det er i dette stade, "majorens" hest har stået, og efter den kan ingen anden være der. Den nuværende ejers fader kjøbte gården omkring ved 1830, og blev straks af gårdens...
En gårdmand på Kværndrup mark skal have flyttet skjelpæle. Under omtale heraf svor han, at hvis han havde gjort det, vilde han ønske, at han skulde gå igjen. Han flyttede siden til Sjælland, hvor han døde. Men nu blev der ikke til at være i gården for spøgeri, det kradsede på vinduerne og meget andet. En aften, da folkene havde været ude at kjøre og var...
På Svenskekrigens tid (165860) var Jens Foged ladefoged på Volstrnp i Hjerm sogn, og så kom Svenskerne også der og forte et vildt levnet med dobbel og svir. En dag var nogle officerer blevne berusede, og dette benyttede Jens Foged sig af og stjal en stor pose fuld af penge, som fjenderne havde stående. Der var kun en tjenestedreng, som mærkede det, og...
